Socialudvalget 2010-11 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Jeg skal på fredag for Folketingets Europaudvalg fo-relægge dagsordenen til rådsmødet for beskæftigel-ses- og socialministre den 6. december.
Jeg er ansvarlig for punkterne 2, 6, 8 og 9. Alle punk-terne er til orientering. Herudover har Socialudvalgetbedt mig om at orientere om to af beskæftigelsesmi-nisterens punkter.
Punkt 2
omhandler forslag til direktiv om ligebehand-ling mellem mennesker uden for arbejdsmarkedetuanset deres religion eller tro, handicap, alder ellerseksuelle orientering.
Direktivet blev fremsat af Kommissionen den 2. juli2008, og der har været afholdt en række møder omdirektivforslaget siden da. Det belgiske formandskabhar på grund af mangel på fremskridt under de fore-gående formandskaber valgt kun at fokusere på tokonkrete områder i direktivteksten. De to områder erhenholdsvis boligområdet og spørgsmålet om finan-siel service, og der har været enkelte tekniske drøf-telser om begge emner.
2
Trods den nye snævre tilgang er der ikke gjort næv-neværdige fremskridt under belgisk formandskab.Medlemsstaterne har fortsat et stort behov for at fåafdækket forslagets juridiske, økonomiske og admini-strative rækkevidde. Flere medlemsstater har decide-ret anfægtet nødvendigheden af forslaget. Ingenmedlemsstater er på nuværende tidspunkt rede til attilslutte sig teksten.
Der er blandt andet mangel på klarhed i teksten ved-rørende mulighed for fastsættelse af alderskriterier inational lovgivning.
Derudover er der fortsat en del uafklarede spørgsmål,for så vidt angår direktivets anvendelsesområde oggennemførelsesperiode.
Forslaget er alene på dagsordenen til fremskridtsrap-port, og det er fortsat min vurdering, at den nødvendi-ge enstemmighed ikke opnås lige med det samme.
Mit næste punkt erpunkt 6
om social beskyttelse ogsocial inklusion.
Rådet ventes at vedtage rådskonklusioner om hånd-teringen af den sociale dimension inden for rammerne
3
af Europa 2020-strategien. Strategien handler sombekendt om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.Med konklusionerne tager Rådet helt overordnet stil-ling til, hvordan man på EU-niveau kan følge den na-tionale indsats for blandt andet at reducere antallet afpersoner i risiko for fattigdom.
Rådet vil herudover blive præsenteret for et resuméaf en rapport fra Komitéen for Social Beskyttelse ogKommissionen om følgerne af den økonomiske krisepå det sociale område.
I udkastet til rådskonklusioner fremhæves det, at Rå-det for beskæftigelses- og socialministre vil have envigtig rolle i overvågning af gennemførslen af Europa2020-strategiens sociale aspekter.
Medlemsstaterne opfordres til at fortsætte deres ar-bejde med nationale mål og politikker til at reducerefattigdom og social udstødelse. Disse mål og aspek-ter skal indgå i de nationale reformprogrammer somsendes til Kommissionen i april 2011.
Det bemærkes i rådskonklusionerne, at tæt dialogmed Kommissionen, andre myndigheder, arbejds-
4
markedets parter og civilsamfundet om de nationalereformprogrammer er et centralt aspekt.
Komitéen for Social Beskyttelse opfordres til at over-våge gennemførslen af den sociale dimension af Eu-ropa 2020-strategien. Det gælder opfølgning på måletom at reducere antallet af personer i risiko for fattig-dom og social udstødelse med 20 millioner personer.
I konklusionerne understreges behovet for at øgeovervågningen af den sociale dimension af Europa2020-strategien, og for at understøtte evidens-baseretpolitik udvikling kan det være nødvendigt at udviklebedre kvantitative og kvalitative indikatorer.
I Traktatens art. 9 står der, at Unionen i sine politikkerog aktiviteter tager hensyn til de krav, der er knyttet tilfremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring afpassende social beskyttelse, bekæmpelse af socialudstødelse samt et højt niveau for uddannelse, er-hvervsuddannelse og beskyttelse af menneskerssundhed.
Kommissionen opfordres i den forbindelse til at fore-tage en vurdering af, hvordan Traktatens artikel 9 an-vendes i EU´s politikker og aktiviteter inden for ram-
5
merne af 2020--strategien og den åbne koordinati-onsmetode.
Regeringen agter at tiltræde rådskonklusionerne. Detbemærkes, at regeringen snart vil sende et foreløbigtnationalt reformprogram til Kommissionen. Folketin-get vil blive orienteret herom inden afsendelsen tilKommissionen.
For så vidt angår resuméet af rapporten om de socia-le følger af den økonomiske krise, fremgår det, at denøkonomiske krise ikke er overstået for EU-landenesvedkommende.
De sociale konsekvenser af krisen er slået yderligereigennem i 2010. Det konstateres i resuméet, at bådeungdomsarbejdsløsheden, arbejdsløsheden for lavt-uddannede og arbejdsløsheden for indvandrere fralande uden for EU er højere i 2010, end den var i2008. Derudover har der i de fleste lande også kunnetregistreres en stigning i antallet af personer på ar-bejdsløshedsrelaterede overførselsindkomster.
Aktive strategier for social inddragelse vil således væ-re afgørende for at få flere personer i beskæftigelse.
6
Det fremgår endvidere, at et væsentligt antal med-lemsstater har iværksat initiativer, der skal bidrage tilfiskal konsolidering på mellemlang sigt. I tillæg hertilhar nogle medlemsstater mindsket antallet af samtstørrelsen på overførselsindkomster. Visse medlems-stater har også iværksat initiativer, der skal afbøde desociale konsekvenser af den fiskale konsolidering,herunder gennem uddannelsesinitiativer og andre ini-tiativer målrettet særligt udsatte grupper.
Endelig arbejder medlemsstaterne også – på forskel-lig vis – på at forlænge arbejdslivet, herunder gennemforhøjelser af pensionsalderen.
Danmark fremhæves ikke specifikt i resumeet, mender er et bilag til selve rapporten, hvor hvert enkeltland gennemgås hver for sig. I det danske bilag næv-nes blandt andet statistikker vedrørende beskæftigel-se, vækst og udgifter til sociale formål.
Vi kan fra dansk side tage præsentationen af resu-méet af kriserapporten til efterretning.
Det næste punkt erpunkt 8,
som er et forslag fraformandskabet til en erklæring om Det Europæiske Årfor bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.
7
Formandskabet har ønsket at markere afslutningenpå fattigdomsåret med en erklæring om betydningenaf fattigdomsåret.
Det fremgår bl.a. af erklæringen, at Den EuropæiskeUnion skal levere konkrete, tilfredsstillende og hurtigeløsninger på de vanskeligheder, som mennesker, derer ramt af fattigdom, står overfor.
Fattigdom beskrives som et mangesidet fænomen,der fordrer inddragelse af alle relevante politikområ-der, instrumenter og aktører på flere niveauer.
Indsatsen over for børn er af høj prioritet. Udsattebørn og deres familier skal støttes, en tidlig indsats eressentiel.
Hjemløse og andre udsatte grupper skal ydes særligtopmærksomhed.
Sociale og økonomiske politikker hænger sammen,og de sociale konsekvenser af den finansielle konso-lidering skal tages i betragtning.
8
EU og medlemsstaterne bør samarbejde på europæ-isk, nationalt, regionalt og lokalt niveau.
En bred tilgang til bekæmpelsen af fattigdom og soci-al inklusion er essentiel for at sikre de fremtidige ge-nerationer et inklusivt samfund med plads til alle.
Der er tale om ikke-bindende hensigtserklæringer,som vi fra dansk side kan tilslutte os.
Mit sidste punkt på rådsmødet, som erpunkt 9,
handler om tjenesteydelser af generel interesse.
Kommissionen præsenterer på Rådsmødet et ar-bejdsdokument, der vedrører sociale tjenesteydelseraf generel interesse. I arbejdsdokumentet peges derpå, at sociale tjenesteydelser er en væsentlig faktorfor jobvækst og social sammenhængskraft. Betydnin-gen af sociale tjenesteydelser forventes at øges ifremtiden bl.a. på grund af den højere levealder. Det-te indebærer en udfordring for medlemsstaterne i denkommende tid.
Jeg vil tage Kommissionens præsentation til efterret-ning.
9
Komitéen for Social Beskyttelse (SPC) præsentererpå Rådsmødet et dokument, der har til formål at ska-be en ramme for, hvad kvalitet i social service inde-bærer. Denne ramme er frivillig.
Der opstilles i rammen en række principper og kriteri-er for kvalitet vedrørende bl.a. udbud, brugerinddra-gelse, arbejdsvilkår og forholdet mellem brugere ogserviceudbydere. Herudover giver det offentlige myn-digheder mulighed for på frivillig basis at udvikle red-skaber til at definere, måle og evaluere kvalitet. Deopstillede principper og kriterier minder meget om denmåde, vi har indrettet os på i Danmark.
Jeg agter at tage præsentationen til efterretning.
Endelig er der fremsat et forslag til konklusioner ved-rørende sociale tjenesteydelser af generel interesse.
I konklusionerne tilskyndes Kommissionen til at fort-sætte med at fremme udveksling af god praksis mel-lem medlemsstaterne vedrørende kvaliteten af socialservice. Hertil kommer, at Kommissionen bliver bedtom yderligere at analysere de EU-regler, der gælderpå området for sociale tjenesteydelser i forhold tilkonkurrencereglerne.
10
Jeg vil på rådsmødet tilslutte mig konklusionsteksten.
Det var mine punkter. Nu kommer vi til beskæftigel-sesministerens to punkter.
Førstpunkt 3
om forslaget om at gøre 2012 til euro-pæisk år for aktiv aldring og fremme af solidaritet mel-lem generationer.
Det er et relevant tema. Den demografiske udfordringvil i de kommende år påvirke ikke bare det danske,men de europæiske arbejdsmarkeder i stor stil. Derforer det meget relevant at fokusere på, hvordan vi fårfolk til at blive længere på arbejdsmarkedet – både iforhold til kvalifikationer og kompetencer, men også iforhold til arbejdsmiljø, sundhed og arbejdsglæde.
Forslaget ridser en række relevante undertemaer op– men ellers er idéen med det europæiske år, at mannationalt udpeger en koordinator og udarbejder siteget program.
Opgaven vil blive forankret i Beskæftigelsesministeri-et i samarbejde med Socialministeriet, men derudover
11
kan der ikke siges så meget mere på nuværendetidspunkt.
Dog mener vi, at det er et tema, som kan spille aktivtsammenmeddetkommendedanskeEU-
formandskab i 2012.
Fra dansk side kan vi støtte op om beslutningen.
Så kommer vi tilpunkt 7
om spørgsmålet om pensi-onssystemernes fremtid. Der er tale om en fællesrap-port om pensioner, som også finansministeren for ny-lig har forelagt for Europaudvalget.
Det fremgik af finansministerens forlæggelse, at rege-ringen er enig i pensionsrapporten og dens konklusi-oner.
Rapporten blev godkendt på økonomi- og finansmini-strenes rådsmøde den 17. november 2010.
Generelt hilser Danmark rapporten velkommen. Set ilyset af den finansielle krise er det vigtigt at gøre sta-tus over pensionsområdet og udfordringerne i fremti-den.
12
Rapporten anfægter ikke medlemsstaternes beføjel-ser vedrørende pensioner eller arbejdsmarkedets par-ters rolle.
Det kan fremhæves, at det danske pensionssystem ividt omfang afspejler rapportens anbefalinger. Vel-færdsaftalen betyder som bekendt, at både efterløns-og pensionsalderen indekseres i forhold til stigningeni levetiden. Samtidigt har vi en relativt stor udbredelseaf arbejdsmarkedspensioner, og det sikrer en sam-menhæng mellem arbejdslivets længde og pensions-udbetalinger.
Det var det hele, tak.