SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om ministeren vil kommentere henvendelsen af 6. oktober 2010, SOU alm. del - bilag 11, herunder redegøre for hvilket tilbud en kommune som minimum er forpligtet til at give en borger i den beskrevne situation, til socialministeren

Svar:Henvendelsen vedrører boligsituationen for en borger med kemikalie- ogduftoverfølsomhed. I henvendelsen oplyses det, at borgeren måtte forladesin bolig som følge af skimmelsvamp, og at borgeren nu i en periode påmere end 2 år har stået uden bolig. Det anføres videre, at Rødovre Kommu-ne i perioden har tilbudt borgeren 2 erstatningsboliger, der efter borgerensopfattelse var ubeboelige på grund af skimmelsvamp.Om sundhedsfare i boliger kan jeg generelt oplyse, at kommunalbestyrelsenefter lov om byfornyelse og udvikling af byer har pligt til at føre tilsyn med, atboliger, som benyttes til beboelse og ophold, ikke ved deres indretning ogbeliggenhed er sundheds- og brandfarlige.Tilsynsforpligtelsen betyder, at kommunalbestyrelsen skal vurdere, om be-nyttelsen af bygningen er forbundet med sundhedsfare. Konstateres dersundhedsfare, har kommunalbestyrelsen pligt til at nedlægge forbud mod, atboligen benyttes til beboelse, og anvise husstanden en anden bolig. Hvisbeboeren ikke er enig i kommunalbestyrelsens beslutning, kan beslutningenindbringes for byfornyelsesnævnet.

Jeg kan tilføje, at der i byfornyelsesloven er en række krav til erstatningsbo-ligen. Hvis der i erstatningsboligen også er sundhedsfare, har kommunalbe-styrelsen naturligvis ikke opfyldt sin genhusningsforpligtigelse efter byforny-elsesloven.Endvidere kan det oplyses, at kommunalbestyrelsen efter servicelovens §116, stk. 1, skal yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt ned-sat funktionsevne, når indretningen er nødvendig for at gøre boligen bedreegnet som opholdssted for den pågældende.I de ganske særlige tilfælde, hvor hjælp efter servicelovens § 116, stk. 1,ikke er tilstrækkeligt til at gøre boligen bedre egnet som opholdssted, kankommunalbestyrelsen efter servicelovens § 116, stk. 4, yde hjælp til dæk-ning af udgifter til anskaffelse af anden bolig. Det er en betingelse, at derikke kan anvises anden bolig, som dækker den pågældendes behov. Detskal dog bemærkes, at personer, der modtager social pension, ikke kan fåhjælp efter servicelovens § 116, stk. 4, medmindre det drejer sig om perso-ner, der har borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96.I forhold til den henvendelse, som der refereres til i spørgsmålet, kan detoplyses, at Socialministeriet er bekendt med den konkrete sag, hvor der harværet korresponderet mellem borgerens pårørende og ministeriet.I en statusudtalelse fra kommunen, som Socialministeriet har indhentet,oplyser kommunen, at Det Sociale Nævn har tiltrådt kommunens afslag påat opføre en allergivenlig bolig efter reglerne om hjælp til boligskift i service-lovens § 116, stk. 4. Nævnet har dog samtidig hjemvist sagen om anvisningaf en egnet bolig efter § 116, stk. 1, til fornyet behandling i kommunen.Nævnet henviser til, at kommunen i forhold til den anviste bolig skal gørebrug af en konkret embedslæge med henblik på rådgivning om boligensegnethed til borgeren. Nægter borgeren forsat at modtage det af kommunentilbudte lejemål, skal kommunen dog ikke gennemføre undersøgelsen.Ifølge det til Socialministeriet oplyste, har borgeren tilkendegivet over forkommunen, at den pågældende vil acceptere en vurdering af, hvorvidt em-bedslægen finder det tilbudte lejemål egnet eller ej. Det er endvidere oplyst,at kommunen har anmodet embedslægerne om en sundhedsfaglig vurderingaf lejemålet.Socialministeriet kan ikke gå ind i en konkret sag, der verserer i kommunen.