Spørgsmål 66:

Ministeren bedes opgøre, hvor stort et skatteprovenu den danske stat går glip af ved at beskatteforskere og nøglemedarbejdere efter forskerskatteordningen i stedet for efter almindelige ind-komstskattesatser. Provenuet bedes opgjort fordelt på medarbejdere på ordningen med danskstatsborgerskab og medarbejdere på ordningen, der ikke har dansk statsborgerskab.

Svar:

Den umiddelbare skatteudgift ved bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbej-dere skønnes med stor usikkerhed at udgøre i størrelsesordenen 350-450 mio. kr. i 2009. Derforeligger ikke oplysninger, der kan danne grundlag for et underbygget skøn over, hvordanskatteudgiften fordeler sig på udlændinge og danske statsborgere. Bl.a. vil det forudsætte op-lysninger om personernes indkomstsammensætning og fradrag.Det er dog væsentlige at gøre opmærksom på, at skatteudgiften tilknyttet bruttoskatteordningenfor forskere og nøglemedarbejdere ikke nødvendigvis svarer til det provenu, staten alternativtville kunne anvende til andre tiltag. Det er der flere grunde til. Bl.a. har udenlandske forskereog nøglemedarbejdere ikke det samme tilhørsforhold m.v. til Danmark, og de er derfor merefølsomme overfor ændringer i skatteniveauet end danskere. Derfor vil nogle af de såkaldteunikke stillinger (stillinger som ikke kan besættes af indenlandsk arbejdskraft), som i dag er be-sat af personer på forskerskatteordningen, ikke blive besat, såfremt forskere/nøglemedarbej-deren skulle have betalt almindelig indkomstskat. I sådanne tilfælde vil skatteindtægterne faldefra 31 pct. til 0 pct. for personer på 3 års ordningen.