SAU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 646: Spm. om at redegøre for betænkning nr. 1139 afgivet af Skatteministeriet i juni 1988, til skatteministeren

Svar:Gældende regler for beskatning af finansielle kontrakterReglerne om beskatning af gevinst og tab på finansielle kontrakter fremgår af kursgevinst-lovens kapitel 6. Lovreglerne blev indført i kursgevinstloven i 1991 og hvilede i væsentliggrad på optionsudvalgets forslag i betænkning nr. 1139/1988 om beskatning af finansielleinstrumenter.Kursgevinstlovens kapitel 6 indeholder samtlige regler for finansielle kontrakter, herunderreglerne om opgørelse af gevinst og tab på finansielle kontrakter. Regelsættet gælder forbåde personer og selskaber m.v., og gælder som udgangspunkt for såvel udstedere som er-hververe af finansielle kontrakter. Der er tilstræbt en symmetrisk beskatning af gevinst ogtab.Gevinst og tab beskattes generelt efter lagerprincippet, hvorefter gevinst og tab opgøressom forskellen mellem markedsværdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og mar-kedsværdien ved indkomstårets begyndelse. Lagerprincippet indebærer således, at gevinstog tab beskattes løbende, uanset om den skattepligtige har realiseret en gevinst eller et tabpå kontrakten.Kursgevinstlovens bestemmelser om beskatning af finansielle kontrakter bygger på separa-tionsprincippet. Det betyder, at gevinst og tab på den finansielle kontrakt opgøres separatuden hensyn til de regler, der gælder for beskatning af det underliggende aktiv. Dette inde-bærer, at den finansielle kontrakt og det underliggende aktiv beskattes hver for sig, uansetformålet med aftalen, f.eks. risikoafdækning eller investering.Personer, der ikke udøver næring ved køb og salg af fordringer, eller driver næringsvirk-somhed ved finansiering, skal medregne gevinst og tab på finansielle kontrakter ved opgø-relsen af kapitalindkomsten. Personer, der udøver næring ved køb og salg af finansiellekontrakter, eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, skal medregne gevinst og tabpå finansielle kontrakter ved opgørelsen af den personlige indkomst.Selskaber skal medregne gevinst og tab på finansielle kontrakter til selskabsindkomsten.De finansielle kontrakter, der er omfattet af kursgevinstloven, udgør en bred vifte af kon-trakter, der ikke i praksis har entydige betegnelser.Det er afgørende for den skattemæssige kvalifikation, at der foretages en konkret vurderingaf kontraktens indhold.Følgende kriterier skal være opfyldt for, at der er tale om en finansiel kontrakt omfattetkursgevinstlovens kapitel 6:Bindende aftale mellem parterneSide 2

I en række tilfælde gælder udgangspunktet om særskilt beskatning af finansielle kontrakterikke. Kontrakten beskattes i disse tilfælde sammen med det underliggende aktiv efter skat-telovgivningens almindelige regler for beskatning af det pågældende underliggende aktiv.De kontrakter, der beskattes sammen med det underliggende aktiv, er typisk anset for atudgøre en så integreret del af aftalen vedrørende det underliggende aktiv, at de skattemæs-sige regler for de underliggende aktiver giver en mere hensigtsmæssig beskatning af de en-kelte transaktioner.For eksempel er tegningsretter til aktier undtaget fra beskatning som finansiel kontrakt.Gevinst og tab ved afståelse af tegningsretter til aktier, beskattes efter reglerne i aktieavan-cebeskatningsloven.Ved udnyttelse af tegningsretter beskattes tegningsretter sammen med de underliggende ak-tier, dvs. ved salg af de underliggende aktier.Aftaler om køb og salg af aktier er fritaget for beskatning som finansielle kontrakter. Frita-gelsen er betinget af, at kontrakten kun kan opfyldes ved levering, og dermed ikke ved dif-ferenceafregning. Det er desuden en betingelse, at kontrakten ikke senere afstås. Endelig erdet som udgangspunkt en betingelse, at der ikke er indgået modgående kontrakter, dvs. tokontrakter, hvor et aktiv købes på en kontrakt og sælges på en anden kontrakt.Svigter betingelserne, behandles aftalen om køb, henholdsvis salg af aktier, som finansielkontrakt, herunder opgørelse af gevinst og tab efter lagerprincippet. Der vil derfor kunneblive tale om efterreguleringer af den skattepligtige indkomst.Fradrag for tab på finansielle kontrakter er undergivet en række begrænsninger afhængig af,om den skattepligtige er en person eller et selskab.Udgangspunktet for personers adgang til fradrag for tab på finansielle kontrakter er, at ad-gangen til fradrag er kildeartsbegrænset. Det vil sige, at tab kun kan fradrages i gevinst påfinansielle kontrakter. Dog kan tab på aktiebaserede kontrakter vælges modregnet i netto-gevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvis kontrakten udelukkendeindeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier, eller er baseret på et aktieindeks.Det er også en betingelse, at kontrakten, de underliggende aktier eller de aktier, der indgår iindekset, kontrakten er baseret på, er optaget til handel på et reguleret marked.Som altovervejende hovedregel kan selskaber ubegrænset fradrage tab på finansielle kon-trakter. Dog er der visse begrænsninger i selskabers adgang til at fratrække tab på finansiel-le kontrakter baseret på aktier. Hvis kontrakten er omfattet af fradragsbegrænsningen, erudgangspunktet, at tab på kontrakten kun kan fradrages i gevinst på finansielle kontrakter.

Opkrævning og kontrolMed hensyn til opkrævningen kan det generelt oplyses, at den sker som led i den alminde-lige indkomstbeskatning på grundlag af den selvangivne indkomst og opkrævningsproces-sen forbundet hermed.Der skal ske indberetning af enten tab/avance eller handlet beløb af finansielle kontrakter,dog kun når den ene part er en person, en erhvervsdrivende person eller en person, der gen-nem deltagelse i et sameje hæfter direkte for kontrakten/aftalen (interessentskaber, kom-manditselskaber e.l.).Indberetning skal ikke foretages, hvis handlen sker i et pensionsdepot.Den foretagne indberetning indgår som kontroloplysninger i borgernes skattemappe/R75under punktet: Finansielle kontrakter.Der sker ingen automatisk overførsel til selvangivelse/årsopgørelse. Borgeren skal påføreselvangivelsen det eventuelle tab/avance.Specielt med hensyn til finansielle aktiver placeret i udlandet kan oplyses:Når fysiske og juridiske personer opretter konto eller depot i udlandet, skal der afgives er-klæring til SKAT. Erklæringen skal bl.a. indeholde oplysning om ejerens navn, adresse ogCPR-nr./CVR-nr., pengeinstituttets/depositarens navn og adresse, samt kon-to/depotnummer.Det udenlandske pengeinstitut/depositaren kan påtage sig årligt at indberette oplysningerom rente-/udbyttetilskrivninger, kontoindestående og de enkelte værdipapirers kursværdived årets udgang til SKAT. Det er dog SKATs erfaring, at de udenlandske pengeinstitut-ter/depositarer meget sjældent påtager sig denne forpligtigelse. Indberetter det udenlandskepengeinstitut/depositaren ikke oplysningerne, er det konto-/depotindehaverens egen forplig-telse at indsende oplysningerne til SKAT, senest i forbindelse med den årlige selvangivelse.Indkomster fra finansielle aktiver i udlandet indgår i den skattepligtiges almindelige ind-komstopgørelse på lige fod med finansielle aktiver placeret i Danmark. Dog under hensyn-tagen til de indgåede dobbeltbeskatningsaftaler.For så vidt angår kontrollen, modtager SKATs Kompetente Myndighed løbende kontrolop-lysninger fra de udenlandske skattemyndigheder, bl.a. som følge af EU's rentebeskatnings-direktiv. Oplysningerne indgår i SKATs generelle indsatsplanlægning, hvor der årligt op-sættes emner til kontrol.Bl.a. indgår oplysningerne i de p.t. igangværende landsdækkende projekter ”Indkomst fraTyskland” og ”Udenlandske kontroloplysninger – modspillere” som er forankret i SKATUdland – Kompetent Myndighed og International Indsats.Om kontrollen kan det generelt oplyses, at omfang og art af kontrollen af finansielle kon-trakter tilrettelægges som en del af den årlige planlægning af SKATs samlede indsats i for-hold til borgere og virksomheder.Der har de senere år været en række indsatser på området i form af såvel vejledningsinitia-tiver som kontrolaktiviteter. Erfaringer fra gennemførte indsatsprojekter viser, at borgerne,revisorerne og bankrådgiverne ikke har kendskab eller tilstrækkeligt kendskab til de kom-plicerede regler på området til at anvende dem korrekt.Erfaringerne viser endvidere, at det generelt ikke er viljen til at overholde reglerne, dermangler, men derimod manglende kendskab og evne, der resulterer i ikke korrekte skatte-ansættelser.Side 4

Beskatningens betydning for omsætningen af finansielle kontrakterUdgangspunktet for skattesystemet bør være, at det skal forvride mindst muligt i forhold tilen situation uden skat. I forhold til omsætningen af værdipapirer m.v. vil der i det gældendeskattesystem være to forhold, der kan føre til forvridninger. For det første kan beskatningenvirke hæmmende på omsætningen, når gevinster og tab først beskattes ved realisation. Tabog gevinster beskattes således ikke, når markedspriserne ændres, men først når de realise-res. Herved kan skattesystemet være betydende for tidspunktet for omsætning. Dernæst kanforskelle i reglerne for, hvordan forskellige typer af værdipapirer beskattes, føre til, at inve-stor vælger at investere i nogle typer frem for andre.Beskatningen af selskabers beholdning af finansielle kontrakter beskattes som selskabernesøvrige beholdning af finansielle værdipapirer, dvs. obligationer og børsnoterede portefølje-aktier. Således lagerbeskattes de finansielle kontrakter, og der er ingen kildearts-begrænsning. Tab og gevinster beskattes således, når de opstår, og ikke først når de realise-res. Herved har beskatningen af gevinst og tab på den finansielle kontrakt ikke betydningSide 5

for, hvornår det handles og dermed opstår der ingen indlåsningseffekter. Yderligere beskat-tes de finansielle kontrakter som selskabernes øvrige værdipapirer, hvorved det ikke erskattesystemet, der har afgørende betydning for, om et selskab handler med en finansielkontrakt eller eksempelvis en aktie.Pensionsselskabers beholdning af finansielle kontrakter lagerbeskattes, og der er ingen kil-deartsbegrænsning. Derfor bør skattesystemet ikke føre til betydelige forvridninger af om-sætningen af de finansielle kontrakter.Personers beholdning af finansielle kontrakter bliver lagerbeskattet, hvilket er til forskel frapersoners beholdning af øvrige værdipapirer, dvs. obligationer og aktier. Lagerbeskatninggør også her, at beskatningen ikke forvrider omsætningen af finansielle kontrakter. Da be-skatning af personers beholdning af øvrige værdipapirer ellers realisationsbeskattes, kan deropstå en forvridning i forhold til hvilken type værdipapir, den enkelte person vælger at in-vestere i. Yderligere er personers tab på finansielle kontrakter kildeartsbegrænsede – medundtagelse af kontrakter, der selv er børsnoterede eller har børsnoterede aktier som under-liggende aktiv. Kildeartsbegrænsningen forventes dog ikke at have betydning for omsæt-ningen, men for hvorvidt den enkelte person vælger at investere i denne type af værdipapi-rer, dvs. at kildeartsbegrænsningen kan have betydning for markedets absolutte størrelse.Samlet set vurderes skattesystemet ikke at have afgørende betydning for omsætningen affinansielle kontrakter. Det kan dog have betydning for, hvorvidt personer vælger at foretageinvesteringer i de finansielle kontrakter frem for andre typer værdipapirer, således at mar-kedet og dermed også den samlede omsætning af de finansielle kontrakter er mindre end ien situation uden neutral beskatning.