Skatteudvalget 2010-11 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
J.nr. 2010-318-0284Dato: 21. december 2010
TilFolketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 64 af 3. november2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anders Samuel-sen (LA).(Alm. del).
Troels Lund Poulsen/Thomas Larsen
Spørgsmål:Jf. svar af 12. oktober 2010 på alm. del - spørgsmål nr. 591 (2009-10), hvoriministeren, efter at have konkluderet at en nedsættelse af selskabsskatten vil give incita-menter til at ændre investeringsadfærd, skønner, at en nedsættelse af selskabsskatten fra 25til 24 pct. vil have en positiv provenuvirkning på ca. 0,6 mia. kr., bedes ministeren oplyse,hvordan adfærd vil blive påvirket ved henholdsvis større nedsættelser til 20 pct., 15 pct.,12,5 pct., 10 pct., 5 pct. samt ved en fuldstændig afskaffelse og dermed af- eller bekræfte,at den anførte selvfinansieringsgrad inkl. adfærd vil være konstant per procentpoint sel-skabsskatten nedsættes.Svar:Den samlede provenuvirkning inkl. tilbageløb og adfærdseffekter kan (med de anvendte forud-sætninger) ved en nedsættelse af selskabsskatten med 1 pct. point fra 25 pct. til 24 pct. skønnesat være et umiddelbart provenutab på ca. 1,8 mia. kr. Indregnes tilbageløb og adfærdseffekterskønnes provenutabet at udgøre ca. 0,6 mia. kr., jf. svar på alm. del spm. 591 af 12. oktober2010. Heraf skønnes tilbageløb at udgøre ca. 0,5 mia. kr., mens adfærdseffekterne samlet skøn-nes at udgøre ca. 0,75 mia. kr.En nedsættelse af selskabsskatten vil give incitamenter til en ændret adfærd. Adfærdsændrin-gerne vil primært være i form af ændret omfang og sammensætning af erhvervsinvesteringer,ændret omfang af indkomsttransformation og et ændret arbejdsudbud.Skøn over adfærdsændringerne – og provenuvirkningen heraf – er forbundet med betydeligusikkerhed. Det gælder særligt, når der er tale om større ændringer af selskabsskatten i forholdtil det gældende niveau. Det forudsættes endvidere, at en række spørgsmål om f.eks. afgræns-ningen af lønindkomst i forhold til aktieindkomst og behandlingen af selvstændigt erhvervsdri-vende er løst.
Størrelsen af adfærdsændringerne varierer afhængigt af størrelsen af satsnedsættelsen, ogde provenumæssige konsekvenser af adfærdsændringerne er derfor ikke konstante pr. pro-centpoint selskabsskatten nedsættes. De provenumæssige konsekvenser af adfærdsændrin-gerne vil være stigende op til et vist punkt, hvorefter de vil være faldende. Når satsnedsæt-telsen når en vis størrelse, og selskabsskattesatsen dermed når et relativt lavt niveau i for-hold til det eksisterende niveau, vil det afledte selskabsskatteprovenu, som følger af ad-færdsændringerne blive mindre og mindre. Det skyldes primært effekten af indkomsttrans-formation. Når selskabsskatten nedsættes, vil omfanget af indkomsttransformation ud aflandet reduceres, ligesom en lavere selskabsskat kan øge tilskyndelsen til at flytte indkomsttil landet. Begge effekter øger skattegrundlaget. Selskabsskatteprovenuet fra det øgedeskattegrundlag vil være stigende op til et vist punkt, indtil selskabsskattesatsen er reduceretså meget, at selskabsskatteprovenuet, på trods af det stigende grundlag, vil være faldende itakt med satsen. Dermed vil de provenumæssige konsekvenser af adfærdsændringerne re-duceres og være faldende derefter.De provenumæssige konsekvenser ved adfærdsændringerne skal sammenholdes med deumiddelbare provenuvirkninger af en nedsættelse af selskabsskattesatsen samt tilbageløbetherfra i form af provenu fra andre skatter og afgifter. Dette er vist i tabel 1, hvor densamlede virkning inkl. tilbageløbs- og adfærdseffekter er vist. Som det fremgår af tabellen,vil en nedsættelse af selskabsskattesatsen fra 25 til 20 pct. medføre et umiddelbartSide 2
provenutab på 9.100 mio. kr. Indregnes tilbageløbs- og adfærdseffekter fås et samletumiddelbart provenutab på 4.700 mio. kr.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved forskellige selskabsskattesatser (mio. kr., varigvirkning)Selskabsskattesats, pct.
201512½1050Umiddelbar
virkning
-9.100-18.200-22.800-27.300-36.400-45.500Tilbageløb
+2.300+4.400+5.500+6.500+8.600+10.500Adfærd
+2.100+3.100+3.100+2.800+1.500-1.000Samlet
virkning
-4.700-10.700-14.200-18.000-26.300-36.000
En fuldstændig afskaffelse af selskabsskatten vil medføre, at det bliver mere attraktivt atinvestere i Danmark, hvorfor investeringsomfanget må forventes at stige væsentligt. Detmedfører imidlertid ikke øgede selskabsskatteindtægter for det offentlige, idet en selskabs-skattesats på 0 medfører at der ingen beskatning er af selskaberne og af disses investerin-ger. De reducerede omkostninger og højere investeringsafkast øger investeringsniveauet ogdermed kapitalapparatet. Det vil føre til en stigning i arbejdskraftens produktivitet og der-med i reallønningerne. Der vil dermed være afledte positive provenuvirkninger for det of-fentlige i form af øgede indkomstskatter. Samtidig vil det offentliges udgifter stige. Detskyldes, at en stor del af det offentliges udgifter vedrører løn til offentligt ansatte samtoverførselsindkomster, som reguleres i takt med lønnen. Løn og overførsler kan med nogenusikkerhed skønnes at stige med op mod 4 pct. over en periode.Investeringsafkastet vil givetvist på sigt blive konkurreret ned i takt med de øgede investe-ringer. Hvis afkastet i nogle brancher eller selskaber konkurreres ned på sigt, så afkastet ef-ter skat går mod samme niveau som før en nedsættelse af selskabsskatten, vil dette have ennegativ effekt på provenuet fra beskatning af udbytter fra selskabssektoren.Der kan desuden være et øget positivt provenu som følge af, at selskaber med danske ejerekan spare samlet selskabsskat ved at placere mere indkomst i Danmark (og dermed reduce-re indkomsttransformationen ud af landet), hvilket øger grundlaget for beskatning af udbyt-terog dermed provenuet herfra.
Side 3
