SAU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 601: MFU spm. om beregninger om det samlede skattetryk i 2011, til skatteministeren

Spørgsmål:Ministeren bedes beregne, hvad det samlede skattetryk ville være i 2011, såfremtfølgende forudsætninger var gældende:– Topskatten var afskaffet– Bundskatten var sænket med 1,78 procentpoint– Selskabsskatten var halveret– Multimedieskat, iværksætterskat og iværksættergebyr var afskaffet– Særskatten på pensioner var afskaffet– Fedtskatten var afskaffet– Moms på byggegrunde var afskaffet.

Svar:Når skattetrykket beregnes ved forskellige skatteændringer, er der flere faktorer, der spillerind afhængigt af hvilke skatteændringer, der betragtes. Der er i dette spørgsmål spurgt til,hvad skattetrykket vil være ved følgende skattetiltag:Topskatten var afskaffetBundskatten var sænket med 1,78 pct.pointSelskabsskatten var halveretMultimedieskat, beskatning af selskabers porteføljeaktier (iværksætterskat) og regi-streringsgebyr (iværksættergebyr) var afskaffetSærskat på pensioner var afskaffetAfgift på mættet fedt var afskaffetMoms på byggegrunde var afskaffet.

Ved beregning af de foreslåede skattetiltag vil beregningsrækkefølgen have betydning, ogdet er dermed ikke muligt at foretage partielle beregninger af de enkelte elementer. Eksem-pelvis vil fjernelse af topskatten have indflydelse på indtægterne fra multimediebeskatnin-gen.Udover beregningsrækkefølgen kan inddragelse af adfærdseffekter have betydning både forstørrelsen af skatteprovenuet og ift. størrelsen af BNP. Der er fra spørgerens side desudenikke taget stilling til, hvor finansieringen af de foreslående skattetiltag kommer fra. Der erikke i besvarelsen taget stilling til, om finansieringen sker via lavere offentlige udgifter el-ler skattestigninger på andre områder. Derfor er finansieringens evt. virkninger i form afhøjere skatter og/eller lavere BNP ikke inkluderet i beregningerne.Da der spørges til virkningen på skattetrykket i 2011, ses alene på de direkte virkninger afskattetiltagene efter tilbageløb uden virkninger på provenu og BNP af adfærd.

Tabel 1. Provenutab af de forslåede skattetiltag (mio. kr.) (2011-niveau)2011UmiddelbarvirkningAfskaffelse af topskatNedsættelse af bundskat med 1,78SelskabsskattenMultimedieskatBeskatning af selskabers porteføljeaktierUdligningsskat på pensioner afskaffetAfgift på mættet fedt afskaffetMoms på byggegrunde afskaffetProvenutab i altAnm: Alle provenuer er i forbrugerpriser.

Fjernelse af topskatten og reduktion af bundskattenEn nedsættelse af marginalskatten på arbejdsindkomst til 40 pct. kræver, at topskatten fjer-nes og at bundskattesatsen nedsættes med 1,78 pct.-enheder fra3,64 pct. til 1,86 pct. (fra 11,64 til 9,86 i 2019), når der tages udgangspunkt i den gennem-snitlige kommuneskattesats på 24,921 pct. Den højeste marginalskat inklusive arbejdsmar-kedsbidrag men ekskl. kirkeskat, bliver dermed 8+(100-8)*(24,921+8+1,86) = 40 pct., jf.SAU alm. del. spm. 434 af 4. april 2011.En fjernelse af topskatten vil medføre et provenutab på 14,9 mia. kr., mens en reduktion afbundskatten med 1,78 pct.point giver et umiddelbart provenutab på 19,7 mia. kr. Der er iberegningerne først kalkuleret med en fjernelse af topskatten og derefter en reduktion afbundskatten.Det tager ofte lidt tid, før der sker strukturelle tilpasninger. Det kan derfor ikke forventes, atder allerede i 2011 vil være adfærdsvirkninger af stor betydning for den samlede virkning.Hvis topskatten fjernes, vil det give en asymmetri ift. beskatning af hhv. lønindkomst ogaktieindkomst for hovedaktionærer. Med de gældende regler er indtægter efter skat stort setens, ligegyldigt om pengene trækkes ud som løn eller som aktieindkomst. Hvis der kun æn-dres på forholdene for løn og ikke for aktieindkomst, vil der komme asymmetri, hvor detskattemæssigt bedre vil kunne betale sig at trække løn ud af virksomhederne frem for aktie-indkomst. Uden en værnsregel vil det forslåede skattetiltag have negativ virkning på grund-laget fra skatter på aktieindkomst. Dette er ikke medtaget i beregningerne.

SelskabsskattenEn halvering af selskabsskatten skønnes umiddelbart at give et provenutab på 23,8 mia. kr.i 2011. Heri indgår selskabsskat vedr. kulbrinteindvinding i Nordsøen. Der skønnes atkomme et tilbageløb på 7,2 mia. kr. inkl. tilbageløbet fra kulbrinteindvindingen, hvilket erhøjere end tilbageløbet af almindelig selskabsskatteaktiviteter pga. kulbrintebeskatningen.Provenutabet efter tilbageløb skønnes ved en halvering af selskabsskatten at udgøre knap16,7 mia. kr.

MultimediebeskatningProvenuet fra multimediebeskatningen udgør 650 mio. kr. i 2011 under gældende regler,hvor topskatten eksisterer. Ved disse beregninger er der antaget en gennemsnitlig skat på47 pct. Hvis det er antaget, at der i stedet er en skatteprocent på 40 (som følge af topskatte-lettelse og bundskattereduktion), så vil provenuet kun udgøre ca. 550 mio. kr. i 2011.Beskatning af selskabers porteføljeaktier (iværksætterskat) og registreringsgebyr (iværk-sættergebyr)Iværksættergebyret hører under Økonomi- og Erhvervsministeriet, og da det er et gebyr,indgår det ikke i skatteindtægterne og har derfor ingen indflydelse på skattetrykket.Den relevante del af beskatningen af selskabers porteføljeaktier skønnes at give et umid-delbart skatteprovenu på 100 mio. kr. i 2011 og godt 75 mio. kr. efter tilbageløb. Der er vedden nyligt vedtagne ”Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven,ligningsloven og selskabsskatteloven (Skattefritagelse for gevinst og udbytte af iværksæt-teraktier m.v.), vedtaget lempelser for iværksættere, hvor afkastet (avancer og udbytter) afselskabers unoterede iværksætteraktier under visse omstændigheder er skattefrit. Disselempelser indfases gradvist, og har derfor ingen provenuvirkninger i 2011.

Afgift på mættet fedtEn fjernelse af fedtafgiften vil udgøre et umiddelbart provenutab på 325 mio. kr. i 2011.Der blev oprindeligt skønnet et provenu på 650 mio. kr. i 2011, men provenuet udgør kundet halve af det anslåede i lovforslaget, da ikrafttrædelsesdatoen sidenhen er blevet udskudt3 måneder, og fedtafgiften således kun er gældende i 3 måneder i 2011 i modsætning til de6 måneder, der oprindeligt var antaget. Provenutabet af fedtafgiften efter tilbageløb skønnesat udgøre 235 mio. kr. i 2011.

Skattetrykket i 2011 efter de foreslåede skattetiltagSkattetrykket kan beregnes på mange måder. Det er her valgt at opfatte spørgsmålet omvirkningen på skattetrykket som virkningen af de foreslåede ændringer på de samlede skat-ters andel af BNP i markedspriser.Når der gennemføres skattelettelser, som eksempelvis dem foreslået i dette spørgsmål, erdet forbundet med et umiddelbart provenutab. Ud af de penge der føres tilbage til hushold-ninger og virksomheder, er der et tilbageløb til det offentlige i form af skatter og afgifter,som følge af øget forbrug mv. Der vil desuden være adfærdseffekter forbundet med vissetyper skattetiltag, f.eks. i form af øget forbrug af varer, produktion eller arbejdsudbud.Side 4

Når der indføres skattelettelser, der påvirker forbrug, arbejdsudbud mv., så påvirkes BNPligeledes. Hvor meget BNP påvirkes, afhænger af en række forhold.Der er på den baggrund beregnet et skattetryk, som er baseret på det umiddelbare provenuefter tilbageløb men før adfærd, sammenholdt med det gældende BNP uden ændringer frafinansiering, tilbageløb og adfærd.Af tabel 2 fremgår det, at skatteindtægterne før de foreslåede skattetiltag i 2011 skønnes atudgøre knap 840 mia. kr. Det samlede umiddelbare provenutab som følge af de forslåedeskattetiltag skønnes at udgøre knap 60 mia. kr., jf. tabel 1. BNP er skønnet at udgøre ca.1.810 mia. kr. i 2011, og skattetrykket før skattetiltag er skønnet til 46,7 pct., mens skatte-trykket efter de foreslåede skattetiltag er beregnet til 43,3 pct. (før tilbageløb og adfærd) og44,2 pct. efter tilbageløb, men uden adfærd.

Umiddelbar virkning

Skattetryk givet konstant BNP (pct.)

Virkning efter tilbageløb