Spørgsmål 58:

Ministeren anmodes om en beregning, der angiver, hvor mange skatteborgere, der i 2010betaler over 40,0 pct. i samlet skat af arbejdsindkomst (inkl. arbejdsmarkedsbidrag). Mini-steren anmodes endvidere om en beregning, der teoretisk angiver, hvor mange skatteborge-re, der i 2010 ville skulle betale over 40,0 pct. i samlet skat af arbejdsindkomst under for-udsætning af, at topskatten var reduceret med 6 pct. point (fra 15 pct. til 9 pct.) og den sam-lede marginalskat inkl. arbejdsmarkedsbidrag dermed var reduceret til 50 pct., og at øvrigegældende procentsatser og beløbsgrænser for 2010 var uændrede. Endelig anmodes mini-steren om en vurdering af det samlede provenutab for staten ved den beskrevne nedsættelseaf topskatten.

Svar:

Den højeste marginalskat på arbejdsindkomst er efter gældende regler 55,4 pct. eks-klusiv kirkeskat. Marginalskatten udgøres dels af arbejdsmarkedsbidraget på 8 pct., dels afindkomstskatter, der begrænses af det skrå skatteloft på 51,5 pct. af indkomsten efter ar-bejdsmarkedsbidrag.1Den foreslåede reduktion af topskattesatsen med 6 pct.enheder vil, kombineret med en til-svarende reduktion af det skrå skatteloft fra 51,5 pct. til 45,5 pct., medføre en højeste mar-ginalskat på arbejdsindkomst på knap 50 pct.Efter gældende regler er antallet af personer, der betaler over 40 pct. af deres arbejdsind-komst i skat, ca. 307.000.Ved den foreslåede reduktion af topskatten ville antallet være ca. 240.000 personer.Reduktionen af topskatten og det skrå skatteloft medfører et provenutab på ca. 5,8 mia. kr.før tilbageløb (2010-niveau). Efter tilbageløb bliver provenutabet ca. 4,3 mia. kr.Med de samme beregningsforudsætninger vedrørende timeeffekter og deltagelseseffekter,som er lagt til grund i Skattekommissionens rapport og i beregningerne af arbejdsudbudsef-fekterne afForårspakke 2.0,vurderes reduktionen af topskattesatsen at bidrage til et øgetarbejdsudbud målt i antal timer svarende til ca. 5.000 fuldtidspersoner. Langt størstedelenaf effekten på arbejdsudbuddet vil være i form af flere timer, og da de berørte ofte har time-lønninger langt over den gennemsnitlige timeløn, vurderes værdien af det øgede arbejdsud-bud forholdsvist højt, og tilsvarende anslås de direkte virkninger på øgede skatter og afgif-ter at beløbe sig til i størrelsesordenen 1,8 mia. kr. på langt sigt. Således bliver provenu-virkningen af reduktionen af topskattesatsen, når der tages højde for kvantitative arbejds-udbudseffekter, på ca. 2,5 mia. kr.Der forventes imidlertid yderligere adfærdsvirkninger på arbejdsudbuddet udover time- ogdeltagelseseffekten som følge af en lavere marginalskat. Udover stigningen i antallet af ud-budte arbejdstimer, vil der eksempelvis være en positiv effekt på kvaliteten af de arbejdsti-mer, der udbydes, fordi incitamentet til at opnå lønstigninger og forfremmelser øges. Desu-den vil der på længere sigt være en positiv virkning på incitamentet til at gennemføre enlængerevarende uddannelse, som typisk vil være forbundet med en højere indkomst.