Skatteudvalget 2010-11 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
927883_0001.png
927883_0002.png
927883_0003.png
J.nr. 2010-318-0279Dato: 6. december 2010
TilFolketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 51 af 27. oktober2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup(S).(Alm. del).
Troels Lund Poulsen/Thomas Larsen
Spørgsmål:Ministeren bedes redegøre for, hvilken betydning det har for provenuberegningen for det plan-lagte salg af CO2-kvoter, jf. Forårspakke 2.0, at Energistyrelsens nye tal for de forventedeCO2-kvotepriser er faldet betydeligt som følge af den økonomiske krise. Samme fald i CO2-kvotepriser bekræftes i finansministerens svar af 11. oktober 2010 på Finansudvalgets spørgs-mål nr. 279 (Alm. del - § 7).
Svar:Forårspakke 2.0,der blev vedtaget i 2010, styrker de offentlige finanser.
VedForårspakke 2.0blev der gennemført en markant reduktion af skatterne på arbejdsind-komst. Provenutabet herved blev finansieret krone til krone ved f.eks. forhøjelse af grønneafgifter, når man ser bort fra adfærdsvirkninger. Indregner man adfærdsvirkninger styrkesde offentlige finanser samlet set med ca. 5½ mia. kr. I begyndelsen af reformperioden erForårspakke 2.0underfinansieret. Det medvirker til at reducere virkningerne af finanskri-sen på ledigheden mv. Men senere i takt med indfasning af finansieringselementerne, ognår adfærdsvirkningerne realiseres, vil staten netto vinde.Den samlede styrkelse af finansernes holdbarhed gælder også selv om prisen på CO2 kvo-ter måtte vise sig at blive mindre end oprindeligt forudsat.Isoleret set styrker det ikke de offentlige finanser, at kvotesalgsprovenuet måtte blive min-dre. Men denne mindre indtægt er uafhængig af om Forårspakke 2.0 var blevet gennemførteller ej og ville have været en udfordring for enhver regering.Provenu fra salg af CO2 kvoter forventedes at bidrage med ca. 3,8 mia. kr./år til finansie-ring afForårspakke 2.0fra 2013. Den varige provenuvirkning forventedes at bidrage med2,3 mia. kr. Det var ved en forudsat kvotepris på 30 euro/t = ca. 225 kr./t jf. EU kommissi-onens daværende forventning.Der er betydelig usikkerhed om, hvad kvoteprisen vil være fra 2013 og frem. Regeringenhar ikke foretaget egne beregninger af fremtidige CO2-kvotepriser. I stedet anvendes skønfra EU-Kommissionen. EU-Kommissionen vurderede i 2008, at der ville være en kvoteprispå 30 euro pr. CO2-kvote for perioden 2013-2020. EU-Kommissionen har i foråret 2010opdateret dette skøn. Ved en EU reduktionsmålsætning på 20 procent i 2020 i forhold til1990 opereres med en CO2-kvotepris på 16 euro, mens der opereres med en CO2-kvoteprispå 30 euro ved en EU-målsætning på 30 procent i 2020 i forhold til 1990. Der er naturligvisfortsat usikkerhed om disse skøn. F.eks. opererer Det Internationale Energiagentur (IEA) ideres netop offentliggjorte World Energy Outlook med højere CO2-kvotepriser i EU. IEAopererer således med 32 euro ved en 30 procents reduktionsforpligtelse og 22 euro ved en20 procents reduktionsforpligtelse.Provenuet vil blive omkring det halve af det oprindeligt forventede, hvis den nuværendekvotepris holder. Altså ca. 1,9 mia. kr. og ikke ca. 3,8 mia. kr./år fra 2013 og ca. 1,2 og ik-ke 2,3 mia. kr. i varig provenuvirkning. Selv med denne pessimistiske antagelse for kvote-prisen svarer det mistede provenu til blot 4 procent af finansieringsgrundlaget i Forårspak-ke 2.0Side 2
Ved skatteomlægninger somForårspakke 2.0,der ved vedtagelsen forventedes at værefuldt finansieret før ændret adfærd, vil det efterfølgende for mange elementer vise sig, atforudsætningerne bliver anderledes end forventet, således at nogle elementer giver størreprovenugevinster/færre provenutab, mens andre giver mindre provenugevinster/større pro-venutab end oprindeligt forventet.Ændringerne kan være betydelige for de enkelte elementer, men nettovirkningen for densamlede skatteomlægning vil alligevel kunne være lille, hvis de anvendte forudsætninger erusikre på den måde, at der er lige gode chancer for, at provenuet bliver større eller mindrefor de enkelte elementer. Med mange elementer vil der være en tendens til, at elementer,der giver mindre provenu udlignes af elementer, der giver større provenu end forventet. Vitilrettelægger således løbende finanspolitikken så den er holdbar. Heri tages der hensyn tilden aktuelle konjunktursituation, demografiske forskydninger, olie- og gasudvindingen iNordsøen og meget andet. Det vil vi selvfølgelig fortsætte med at gøre.
Side 3