Svar:

Tak for invitationen.Jeg er blevet stillet samrådsspørgsmål S vedr. faldet i andelen af selskaber, der betaler sel-skabsskat.Den 2. marts 2011 offentliggjorde Danmarks Statistik tal for andelen af selskaber, der be-talte selskabsskat i 2009.Ifølge Danmarks Statistiks simple optælling betalte 26 pct. af selskaberne selskabsskat i2009. Det er et fald i forhold til 2008, hvor 29 pct. af selskaberne betalte selskabsskat, og iforhold til 2001, hvor andelen var på 47 pct.Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 361 af 7. marts, undervurderer Danmarks Stati-stiks simple optælling andelen af selskaber, som betaler selskabsskat i årene efter 2005.Det skyldes bl.a. indførelsen af nye sambeskatningsregler i 2005. Disse betyder, at for dat-terselskaber skal alle oplysninger af skattemæssig karakter indberettes af et moder- elleradministrationsselskab. Det medfører, at alle datterselskaber bliver registreret med en 0-indkomst – uanset deres faktiske indkomst.Ved en simpel optælling vil disse datterselskaber fremstå som om, at de ikke betaler sel-skabsskat.De nye sambeskatningsregler har således medført et kraftigt fald i andelen af selskaber, derbetaler selskabsskat, hvilket Danmarks Statistik i øvrigt også bemærkede, da de offentlig-gjorde tallene.Man kan derfor ikke bare sammenligne tallene før og efter 2005.Ses der kun på perioden efter 2005, har der dog været et fald i andelen af selskaber, sombetaler selskabsskat.Det skyldes bl.a., at konjunkturerne har en afgørende indflydelse på selskabernes indtjeningog dermed på, hvor meget selskaberne har mulighed for at betale i selskabsskat og dermedpå, hvor mange selskaber, der betaler selskabsskat.Historisk set over de seneste 30 år har der været en sammenhæng imellem væksten i øko-nomien og andelen af selskaber, der betaler selskabsskat. Når væksten i BNP stiger, stigerandelen af selskaber, som betaler selskabsskat. Og omvendt når væksten i BNP falder.Finanskrisen, der indtraf i efteråret 2008, medførte et stort fald i BNP, hvilket ifølge den hi-storiske udvikling bør blive fulgt af et fald i andelen af selskaber, der betaler selskabsskat.Side 3

Regnskabstal viser også, at der er sket en fordobling fra 2006 til 2009 i antallet af selskabermed et regnskabsmæssigt underskud. Virksomhederne har således under finanskrisen værepresset på indtjeningen.Derfor er det naturligt, at der er færre, der har kunnet betale selskabsskat under krisen.Der bemærkes, at der i statistikken også indgår selskaber, hvori der af den ene eller andengrund ikke er økonomisk aktivitet. Derved undervurderes andelen af skattebetalere.Derudover indgår også enkeltmandsejede selskaber i statistikken, hvor ejeren selv er ansatog aflønnet af selskabet. Selskabets indtjening går således til løn, som beskattes hos ejeren,mens der ikke betales selskabsskat. Men uden at der af den grund er noget galt.Korrigeres det for sambeskatning og inaktive selskaber vurderes det, at det er mellem 40 og50 pct. af selskaberne, der ikke betaler skat i et givet indkomstår.Niveauet for andelen af selskaber, som ikke betaler selskabsskat i Danmark, svarer stort settil de lande, som vi normalt sammenligner os med. Her kan nævnes Norge, Sverige, Tysk-land og UK.Af ’Handlingsplanen for beskatning af multinationale selskaber’ fremgår det, at ca. 30 pct.af alle selskaber ikke betalte selskabsskat i årene 2006-2008.Det er uanset, om der er tale om udenlandske multinationale selskaber, danske multinatio-nale selskaber eller danske selskaber.I artiklerne i Politiken den 3. marts blev det påstået, at eftersom andelen af selskaber, derbetaler selskabsskat, er faldet igennem det seneste årti, så må det være udtryk for skatte-snyd, især hos de multinationale selskaber.Men som jeg nævnte tidligere, kan man ikke bare sammenligne tal før og efter 2005 pga.indførelsen af nye sambeskatningsregler. Derfor kan man heller ikke konkludere, at talleneer et udtryk for, at der er sket en stigning i skattesnydet.Det vil også være forkert at indlede en klapjagt på de multinationale selskaber på baggrundaf disse tal. Man bør være opmærksom på, at de multinationale selskaber udgør mindre end10 pct. af det samlede antal selskaber.At de multinationale selskaber udgør en så lille del af det samlede antal, betyder jo, at deikke påvirker den samlede andel særligt meget.En anden ting er så, at man af andre årsager har fokus på de multinationale selskaber.Som nævnt er antallet af selskaber med et regnskabsmæssigt underskud steget de senesteår. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at disse tal er resultatet af virksomhedernesdriftsaktiviteter opgjort efter regnskabsprincipperne, og ikke efter skattereglerne.Disse virksomheder har således ikke konverteret et regnskabsmæssigt overskud til et skat-temæssigt underskud.

Men det betyder dog ikke, at tallene er udtryk for, at alt er godt. Dertil er området megetmere kompliceret.Andelen af selskaber, der betaler skat, er simpelthen ikke anvendelig som mål for, hvorvidtselskaberne betaler skat efter evne.Hvorvidt selskaberne betaler den ”rigtige selskabsskat” skal derfor måles ud fra den øko-nomiske aktivitet, som selskaberne hver især repræsenterer, og ikke ud fra andelen af skat-tebetalere.Der kan være mange forskellige legitime årsager til, at et selskab ikke betaler selskabsskat iet givet år.Regeringen har igennem mange år har haft stor fokus på selskabsbeskatningen og har lø-bende strammet reglerne.Disse stramninger er endnu ikke slået fuldt igennem på provenuet af selskabsskatten, bl.a.som følge af fremførte underskud og finanskrisen,Når det er sagt, er der dog stadig en stor del af selskaberne, der ikke betaler selskabsskat.Derfor har regeringen valgt at øge fokus på området. Den samlede indsats vedrørende sel-skabsbeskatningen af især de store selskaber, herunder de multinationale selskaber, står påtre ben – lovgivning, ressourcer og indsats.Påressourcesidener der sket en oprustning. I forbindelse med finanslovsaftalen 2011 erder sikret flere ressourcer til selskabsskatteområdet. Konkret er det besluttet at afsætte 50årsværk til øget fokus på de multinationale selskaber m.v.Påindsatssidenkører SKATs Indsatsplan for store selskaber uforandret videre. Hvis manfølger med i dagspressen, vil man løbende kunne læse om store sager, der stammer fra disseprojekter, som for fleres vedkommende kører over flere år.Der er bl.a. igangsat et projekt om gennemstrømningsselskaber og et analysearbejde medfokus på afdækning af de bagvedliggende årsager til, at selskabers skattebetaling går i nul.For så vidt angår evt.lovgivningbliver vi nødt til at få et bedre grundlag at træffe beslut-ninger på, hvis vi skal lave målrettet lovgivning, der løser de reelle udfordringer. Jeg menerikke, at der findes lette løsninger på disse komplicerede problemer.Jeg vil i den forbindelse opfordre til, at I kommer med de gode ideer, som I måtte have ogsom efter jeres opfattelse bør indgå i vores overvejelser i forhold til selskabsbeskatningen.Der er kommet nogle enkelte bud, som f.eks. indførelse af omvendt bevisbyrde.Jeg mener, at det strider imod alle retssikkerheds principper, hvis det antages, at de multi-nationale selskaber er skyldige, indtil de har bevist det modsatte.Jeg vil desuden gøre opmærksom på, at vi i Danmark allerede har en særlig dokumentati-onspligt i forhold til koncerninterne transaktioner. Dokumentationspligten handler til delsom at lægge ansvaret for at belyse tingene over på skatteyder – det multinationale selskab.Side 5

Hertil kommer, at det efter de almindelige bevisbyrderegler i dansk ret kan tillægges pro-cessuel skadevirkning for selskabet, hvis selskabet ikke indsender de nødvendige oplysnin-ger til brug for vurderingen af, om de interne transaktioner er i overensstemmelse medarmslængde princippet.Så bevisbyrden skifter i princippet frem og tilbage alt efter kvaliteten af de fremlagte op-lysninger. Hvis selskabet ikke leverer den fornødne dokumentation for sin prisfastsættelse,har skattemyndighederne adgang til at foretage en skønsmæssig ansættelse.En sammenligning med andre OECD-lande og EU-lande viser, at deres regler stort set reeltvirker på samme måde som de danske. Det gælder f.eks. også de amerikanske regler.Den borgerlige regering har således gjort meget for at gøre dokumentationspligten så effek-tiv som mulig.Jeg vil derfor afslutningsvis igen opfordre jer til at komme med nogle konkrete bud på,hvor de eksisterende skatteregler bør strammes for at øge andelen af skattebetalende sel-skaber.Jeg kan endvidere oplyse, at jeg har indkaldt alle Folketingets partier til en orientering,hvor jeg bl.a. vil redegøre for de mange initiativer, som Skatteministeriet har igangsat.

Spørgsmål 437:

Svar:

Samrådsspørgsmål S:

Svar: