Skatteudvalget 2010-11 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
J.nr. 2011-418-0207Dato: 2. maj 2011
TilFolketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 434 af 4. april 2011.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Simon Emil Ammitz-bøll (LA).(Alm. del).
Peter Christensen/Thomas Larsen
Spørgsmål:Vil ministeren i forlængelse af svaret af 7. februar 2011 på spørgsmål nr. 251 oplyse, hvil-ken effekt det vil have på beskæftigelsen og på de offentlige finanser (før og efter afledteeffekter), hvis marginalskatten sænkes til 40 pct. for alle i beskæftigelse (topskatten fjernesog bundskatten nedsættes, så marginalskatten udgør 40 pct.), hvis man i lyset af, at kirke-skatten er en frivillig skattebetaling ikke medregner denne?
Svar:En nedsættelse af marginalskatten på arbejdsindkomst til maksimalt 40 pct. ekskl. kirkeskatkræver, at topskatten fjernes og at bundskattesatsen nedsættes med 1,78 pct.-enheder fra3,64 pct. til 1,86 pct. (fra 11,64 til 9,86 i 2019), når der tages udgangspunkt i den gennem-snitlige kommuneskattesats på 24,921 pct. Den højeste marginalskat inklusive arbejdsmar-kedsbidrag men ekskl. kirkeskat, bliver dermed 8+(100-8)*(24,921+8+1,86) = 40 pct. Detskrå skatteloft sænkes fra 51,5 pct. til 34,78 pct. Nedslag gives i bundskatten. Det er endvi-dere forudsat, at topskat af positiv nettokapitalindkomst ligeledes afskaffes, mens aktieind-komstskatten fastholdes uændret.Den højeste marginalskat inkl. arbejdsmarkedsbidrag og kirkeskat1bliver dermed 8+(100-8)*(34,78+0,735) = 40,7 pct. mod 56,1 pct. i dag.Den foreslåede skatteændring vil have forskellige umiddelbare provenuvirkninger i 2011og i 2019 som følge allerede vedtagne ændringer i indkomstskatten. Som følge af skattere-formenForårspakke 2.0skulle topskattegrænsen i 2011 forhøjes fra 389.900 kr. til 409.100kr. (i 2010-niveau).Aftale om genopretning af dansk økonomimellem regeringen og DanskFolkeparti indebærer imidlertid, at den planlagte forhøjelse af indkomstgrænsen for topskati 2011 udskydes i tre år til 2014, samt at den automatiske regulering af beløbsgrænser iskatte- og afgiftslovgivningen i 2011, 2012 og 2013 suspenderes. Reguleringen af beløbs-grænserne genoptages fra 2014. Endvidere nedsættes den højeste beskatning af positiv net-tokapitalindkomst fra 47,5 pct. i 2011 til 42 pct. i 2014 som følge af omlægningen vedr.blåstemplede obligationer i januar 2010. En afskaffelse af topskatten som led i en nedsæt-telse af marginalskatten på arbejdsindkomst til maksimalt 40 pct., vil derfor have forskelligprovenuvirkning i 2011 og på længere sigt. Også nedsættelse af bundskatten vil have for-skellig virkning for 2011-regler sammenlignet med 2019, fordi reguleringen af personfra-draget i 2012 og 2013 er suspenderet som følge afAftale om genopretning af dansk økono-mi.Nedsættelsen af marginalskatten til maksimalt 40 pct. ekskl. kirkeskat for alle indkomsterpå den her skitserede måde vil resultere i et umiddelbart provenutab på ca. 34½ mia. kr. i2011 og ligeledes ca. 34½ mia. kr. i 2019, jf. tabel 1.
Gennemsnitlige kirkeskat for alle inklusiv skatteydere, der ikke er medlemmer af folkekirken og derfor ikkebetaler kirkeskat.Side 2
1
Idet der forudsættes at være tale om en ufinansieret skattenedsættelse, vil en del af detumiddelbare provenutab komme tilbage til statskassen i form af højere afgiftsprovenu nårdet umiddelbare provenutab omsættes til forbrug. Tilbageløb skønnes at reducere det umid-delbare provenutab med ca. 8½ mia. kr. i 2019.Tabel 1. Provenuvirkninger ved afskaffelse af topskat og nedsættelse af bundskattesatsenfra 3,64 til 1,86 pct. i 2011 og i 2019 (2011-niveau).2011-regler 2019-reglerMia. kr.Umiddelbare virkninger:Ophævelse af topskat (skråt skatteloft nedsættes parallelt til 36,5 pct.)-Heraf topskat af positiv nettokapitalindkomstNedsættelse af bundskattesatsen med 1,78 pct.-enheder fra 3,64 til 1,86 pct. i2011 og fra 11,64 til 9,86 pct. i 2019 (skråt skatteloft nedsættes til 34,78 pct.)-Heraf øget skråt skatteloftsnedslagI alt, umiddelbare virkningerTilbageløb og arbejdsudbudsvirkninger:TilbageløbØget arbejdsudbudI alt, inkl. tilbageløb og adfærdsvirkninger-14.900-200-19.700-2.900-34.600-14.600-100-19.900-2.900-34.500
8.5005.200-20.900
8.5004.900-21.100
Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen i 2008 fremskrevet til 2011.Anm.: Virkningen af at der gives skatteloftsnedslag i bundskatten og ikke i topskatten var ikke medregnet i besvarelsenaf SAU alm. del spm 251 af 7. februar 2011. Skatteloftsnedslag i bundskatten frem for i topskatten indebærer etprovenutab idet grundlaget for bundskatten er større.
En afskaffelse af topskatten og nedsættelse af bundskattesatsen med 1,78 pct.enheder vilbetyde, at marginalskatten for de ca. 680.000 topskatteydere (ved 2019-regler) reduceresfra 56,1 pct. til 40,7 pct., mens marginalskatten for de ca. 3,6 mio. bundskatteydere reduce-res fra 42,3 pct. til 40,7 pct.Den lavere marginalskat vil øge de beskæftigedes incitamentet til udbyde ekstra arbejds-kraft (timeeffekten).2Skatteændringen vil i nogen grad også påvirke tilskyndelsen til at del-tage på arbejdsmarkedet frem for at være på overførselsindkomst (deltagelseseffekten).Det skønnes, at den skitserede skatteændring vil øge arbejdsudbuddet med omkring 19.000fuldtidspersoner, heraf ca. 18.000 personer vedrørende timeeffekten i 2019 svarende til enværdi af ca. 9 mia. kr. Sammenholdt med 2011-regler, skønnes ændringerne at øge arbejds-udbuddet med ca. 20.000 personer. Det højere arbejdsudbud skønnes at styrke de offentligefinanser med ca. 5 mia. kr. i 2019. Størrelsesordnen af virkningerne på arbejdsudbuddet erdog behæftet med usikkerhed.Samlet set vurderes en afskaffelse af topskatten og nedsættelse af bundskattesatsen med1,78 pct.enheder samt nedsættelse af det skrå skatteloft til 34,78 pct. at indebære et prove-nutab i størrelsesordnen 21 mia. kr. efter tilbageløb og virkninger på arbejdsudbuddet.
Timeeffekten består af dels en substitutionseffekt og dels en indkomsteffekt med modsatrettet fortegn. Enlavere marginal skattesats vil isoleret set give de beskæftigede et incitament til at forøge deres arbejdsudbud,fordi nettotimelønnen ved en ekstra arbejdstime øges (substitutionseffekten). Omvendt betyder skattenedsæt-telsen også, at skatteyderens samlede skattebetaling falder, så et uændret forbrug kan opnås ved lavere ar-bejdstid, hvilket isoleret set føre til en reduktion i arbejdsudbuddet (indkomsteffekten). Med ministeriernesnormale beregningsforudsætninger er substitutionseffekten større end indkomsteffekten.Side 3
2
Udover virkningerne på antallet af udbudte arbejdstimer, vil der være en positiv effekt påkvaliteten af de arbejdstimer, der udbydes, fordi incitamentet til at opnå lønstigninger ogforfremmelse øges. Desuden vil der på længere sigt være en positiv virkning på incitamen-tet til at gennemføre en længerevarende uddannelse, som typisk er forbundet med en højereindkomst.Der vurderes at være begrænsede virkninger på opsparingsadfærden, idet beskatningen afkapitalindkomst ikke ændres nævneværdigt.
Side 4