SAU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 412: Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/3-22 fra Ivan Hoe, Viby J, til skatteministeren

Ivan Hoe anfører i et brev til Anne-Marie Meldgård, jf. alm. del – bilag 161, at der sker endiskrimination af timelønnede, der er omfattet af lov om skattenedslag for seniorer i forholdtil månedslønnede. Efter Ivan Hoes opfattelse beror det på den omstændighed, at der ikkebetales ATP-bidrag for timelønnede under ferie i modsætning til månedslønnede, der fårberegnet ATP-bidrag for ferieperioder.Derved har timelønnede sværere ved at opfylde be-skæftigelseskravet i lov om skattenedslag for seniorer.Hertil bemærkes:Opgørelsen af beskæftigelseskravet i relation til lov om skattenedslag for seniorer sker påbaggrund af reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som ikke hører underSkatteministeriets ressort. I samarbejde med Beskæftigelsesministeriet har jeg derfor ind-hentet nedenstående bidrag fra ATP, som jeg henholder mig til.”ATPskal oplyse en beskæftigelsesprocent til Skat umiddelbart efter udgangen af det ind-komstår, som lønmodtageren fylder 64 år. Denne procent er et udtryk for, om lønmodtage-ren opfylder et arbejdstidskrav efter § 4, stk. 1, i lov om skattenedslag for seniorer. ATPoplyser den samlede procent for den periode, hvor Ivan Hoe skal opfylde arbejdstidskravet,og det vil sige årene 2008 til og med 2010. For at opfylde dette krav, skal Ivan Hoe have enbeskæftigelsesprocent, der er lig med eller større end 90 procent. Om procenten er 100 eller90 har derimod ingen betydning for størrelsen af hans skattenedslag. Beregningen af stør-relsen af skattenedslaget sker efter andre regler, og heri indgår beskæftigelsesprocenten fraATP ikke.Med hensyn til spørgsmålet om beregning af ATP-bidrag for timelønnede og månedslønne-de kan det oplyses, at det er korrekt, at arbejdsgiveren skal medregne perioder med ferie,når timetallet for månedslønnede opgøres, hvorimod det ikke er tilfældet for timelønnede.Begrundelsen for denne forskel er den, at månedslønnede får løn under ferien, mens time-lønnede får feriepenge, der ofte kan stamme fra indbetalinger fra flere arbejdsgivere.Når ATP fastsætter ATP-bidrag for ugelønnede, sker det ved at dele årsbidraget for fuld-tidsbeskæftigede månedslønnede med en faktor på 45,5 i stedet for 52 (antal uger). Dervedbliver ATP-bidragssatsen for ugelønnede forholdsmæssig højere end ATP-bidragssatsen formånedslønnede, hvilket blandt andet skal kompensere for det forhold, at ferietimer og søg-nehelligdage ikke medregnes i timeopgørelsen for uge- og 14-dages lønnede, jf. ATP-bekendtgørelsens § 4, stk. 5.ATP er opmærksom på, at en lønmodtager, der aflønnes hver 14. dag i visse situationer,kan få beregnet et ATP-bidrag, der er mindre end et fuldt årsbidrag, og dette kan tilskrivesplacering af ferier. Hvis lønmodtageren i en sådan situation retter henvendelse til ATP ogdokumenterer, at der er tale om fuldtidsbeskæftigelse uden ledighedsperioder, vil ATP rettelønmodtagerens beskæftigelsesprocent til 100, selv om ATP-bidraget er korrekt beregnet.Afslutningsvist skal det bemærkes, at kravet om fuld beskæftigelse i forvejen er megetlempeligt efter lovens regler. For det første kræves kun 27 timer om ugen mod de normale37 timer. For det andet er der plads til ledighedsperioder eller perioder med deltid, idet derkun kræves fuldtidsbeskæftigelse 90 procent af tiden.”