Det Konservative Folkeparti har fremsat et forslag om at gennemføre skattelettel-ser for 35 mia. kr. og bebudet, at pengene kan findes ved at skære i den offentligesektor. Ministeren bedes med udgangspunkt i den antagelse, at skattelettelsernegennemføres og finansieres ved besparelser i kommunernes bloktilskud, oplyse,hvor meget hver enkelt af landets kommuner skal spare for at finansiere skattelet-telserne for 35 mia. kr. Beregningerne ønskes foretaget med udgangspunkt i til-skuds- og udligningssystemet. Med udgangspunkt i samme antagelse, bedes mini-steren ligeledes oplyse, hvor meget landets kommuner i gennemsnit skal spare.Svar

I dette og en række andre spørgsmål fra Skatteudvalget er det ønsket at få belystbetydningen af forskellige forslag til finansiering af skattelettelser for 35 mia. kr.Som jeg redegjorde for på samrådet i Finansudvalget d. 16. marts 2011 har rege-ringen ikke planer om at indføre skattelettelser for 35 mia. kr. frem mod 2020. Påden baggrund er der efter min mening ikke grundlag for de forslag til finansiering,som fremgår af spørgsmålene vedr. de 35 mia. kr.Desuden er de samlede årlige udgifter på flere af de angivne områder i spørgsmå-lene lavere end 35 mia. kr. Det gælder for kontakter hos praktiserende læger samthjemmehjælp, brystkræftbehandlinger og hofteoperationer.For kontakter hos de alment praktiserende læger ligger den offentlige udgift såle-des væsentligt under de 35 mia. kr. De samlede offentlige udgifter til almen prak-sis udgjorde i alt ca. 7,2 mia. kr. i 2009, herunder udgifter til almindelige konsulta-tioner, tillægsydelser mv.Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks opgørelser af de offentlige udgifter tilpraksissektoren baseret på dansk sygesikringsdata var der i 2009 registreret i alt ca.41 mio. kontakter hos alment praktiserende læge. Antallet af kontakter hos depraktiserende læger inkluderer bl.a. almindelige konsultationer og telefonkonsulta-tioner.

Med gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn(RLTN) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) svarer den offentlige udgiftpå en almindelig konsultation og telefonkonsultation til henholdsvis ca. 130 kr. og25 kr.Også for hjemmehjælp ligger de samlede årlige udgifter væsentligt under 35 mia.kr. Ifølge Danmarks Statistik udgjorde de offentlige forbrugsudgifter til denkommunale hjemmehjælp knap 17½ mia. kr. i 2009, og 182.300 personer modtogvarig hjemmehjælp (frit valg, uanset antal timer) i 2009. Ifølge Danmarks Statistiker der afledt af konteringen i de kommunale regnskaber usikkerhed om den præci-se afgrænsning af udgifterne til henholdsvis hjemmehjælp og plejehjem.Tilsvarende gælder det for brystkræftbehandlinger og hofteoperationer, at de fak-tiske udgifter ved den årlige behandling for brystkræft og ved de årlige hofteopera-tioner ligger væsentligt under 35 mia. kr.Det er ikke umiddelbart muligt at opgøre udgifter til et komplet undersøgelses- ogbehandlingsforløb for brystkræft, idet der bl.a. er tale om forløb, der strækker sigover flere år, evt. flere involverede sygehuse mv.Med udgangspunkt i aktivitetsdata fra Landspatientregistret var der i 2009 regi-streret ca. 268.450 stationære og ambulante kontakter på de danske sygehuse forpersoner med en diagnose for brystkræft. Den samlede produktionsværdi for kon-takterne var ca. 1,6 mia. kr., og den gennemsnitlige produktionsværdi pr. kontaktvar dermed ca. 6.000 kr. Da data tager udgangspunkt i et aktivitetsår, er det hver-ken muligt at se, hvornår behandlingen er startet, eller hvornår patienten erklæresrask. Det er heller ikke muligt at medtage aktivitet i almen praksis, da diagnosere-gistrering herfra ikke indberettes til Sundhedsstyrelsens registre.For personer, der har fået udskiftet en hofte, var der med udgangspunkt i aktivi-tetsdata fra Landspatientregistret registreret ca. 12.550 stationære og ambulantekontakter på de danske sygehuse i 2009. Antal kontakter er baseret på opgørelsenaf de primære og sekundære indsættelser af ledprotese i hofteleddet. Frakturbe-handlinger i lårben, operationer for tumorer i hofte og lår, operationer ved infek-tioner i hofter mv. er ikke medtaget. Den samlede produktionsværdi for de med-regnede hofteoperationer var i 2009 knap 1 mia. kr., og den gennemsnitlige pro-duktionsværdi pr. kontakt var dermed ca. 80.000 kr. Da data tager udgangspunkt iet aktivitetsår, er det hverken muligt at se, hvornår behandlingen er startet, ellerhvornår patienten erklæres rask.Med hensyn til folkeskolen kan det oplyses, at det ikke uden grundlovsændring ermuligt at indføre brugerbetaling, jf. grundlovens § 76, idet følgende fremgår: ”Allebørn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen.Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kanstå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at ladebørnene undervise i folkeskolen”.

Det kan endvidere oplyses, at den samlede gennemsnitlige udgift pr. elev i folke-skolen ifølge Undervisningsministeriet udgør ca. 65.000 kr. og de samlede udgiftertil folkeskolen inklusive specialskoler udgør ca. 37,8 mia. kr. i budget 2011.Der er tidligere spurgt til en ligelig fordeling af brugerbetaling for 35 mia. kr. på fi-re områder: folkeskolen, videregående uddannelser, hjemmehjælp og praktiseren-de læger,jf. Finansudvalgets spørgsmål nr. 104 af 9. februar 2011.Besvarelsen af Fi-nansudvalgets spørgsmål nr. 104 tager afsæt i helt beregningstekniske estimater.Der er således ikke taget hensyn til særlige forhold på de enkelte områder, herun-der forbehold for grundlovsændringer på folkeskoleområdet eller overenskomst-mæssigt fastsatte takster for henvendelser til praktiserende læger.Skatteudvalget beder om en opgørelse af brugerbetaling for 35 mia. kr. på desamme fire områder samt udlån på bibliotekerne, hvor fordelingen tager udgangs-punkt i udgifterne på de enkelte områder.Svaret er baseret på beregningstekniske estimater med udgangspunkt i flere for-skellige statistikker fra Danmarks Statistik. Der er tale om grove estimater, som erbaseret på tal for 2009, og der er i beregningen ikke taget højde for adfærdsæn-dringer. Desuden er overenskomsten for praktiserende læger ikke inddraget, ogder må tages forbehold for grundlovsændringer på folkeskoleområdet.Udgiftsfordelingen tager afsæt i Danmarks Statistiks nationalregnskabsbaseredeopgørelse af det offentlige forbrug på de pågældende områder, der kan afvige frade konkrete budget- og regnskabstal på de enkelte områder,jf. ovenfor.Det samlede offentlige forbrug til folkeskole, videregående uddannelse (tertiærundervisning), hjemmehjælp, almen lægehjælp samt folkebiblioteker udgjordeknap 83½ mia. kr. i 2009,jf. tabel 1.Dermed udgør 35 mia. kr. i alt 42 pct. af deopgjorte udgifter på hvert område i 2009.Tabel 1

Beregningsteknisk fordeling af en brugerbetaling på 35 mia. kr. på 5 udvalgte områder

Offentligt forbrug

i 2009, mia.kr.

Bidrag,

mia.kr.

Antal i 2009

(1.000)

hjælp omfatter ældre- og handicaphjælp (frit valg, uanset antal timer). Almen lægehjælp omfatter klinikker foralmen lægehjælp og alment praktiserende læger. Lægebesøg mv. omfatter henvendelser til almen læge, herun-der konsultation, besøg, telefonkonsultationer mv. De overenskomstmæssige takster for praktiserende læger erikke inddraget i beregningerne. Biblioteker omfatter de kommunale forbrugsudgifter til folkebiblioteker og ud-lån omfatter både folkebibliotekerne udlån og genudlån i 2009.Kilde: Danmarks Statistiks klassifikation af offentlige udgifter efter formål (COFOG) og kommunale funktionskoderog Danmarks Statistiks opgørelser af antal skoleelever, studerende på videregående uddannelser, antal lægebe-søg mv. og antal modtagere af varig hjemmehjælp (uanset antal timer) samt Styrelsen for biblioteker og medier:Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2009.