Svar:

Efter den særlige regel i ligningslovens § 9 H kan dagplejere, der udfører kommunal ellerprivat dagpleje efter de regler, der er nævnt i bestemmelsen, foretage et standardfradrag,når de opgør den skattepligtige indkomst i stedet for at fratrække de faktiske udgifter tildagplejen.Standardfradraget skal dække udgifterne til børnenes kost, sanitær service, og slitage pådagplejerens hjem, hvorimod det ikke skal dække udgifter til fagforeningskontingent, be-fordring og dokumenterede udgifter til personer, der hjælper med plejen. Dagplejere kan udover standardfradraget derfor fratrække udgifter til fagforeningskontingent, befordring ogdokumenterede udgifter til personer, der hjælper med plejen.Fradraget er løbende steget fra 36 procent i 1994 til 46 procent for indkomstårene 2010 og2011. Fradraget vil fortsat stige og udgør 60 procent i 2019.Standardfradraget blev lovfæstet i 1994. Inden da havde dagplejerne også mulighed for atgøre brug af et standardfradrag i stedet for at fradrage de dokumenterede faktiske udgifterforbundet med dagplejen. Ligningsrådet havde fastsat, at dagplejere havde ret til bereg-ningsmæssigt fradrag svarende til en tredjedel af plejevederlaget, hvis de ikke fradrog dedokumenterede faktiske udgifter forbundet med dagplejen.Standardfradraget steg med indførslen af ligningslovens § 9 H i 1994 fra en tredjedel til 36pct. Grunden var, at dagplejerne skulle kompenseres for de utilsigtede skattestigninger, derskyldtes skatteomlægningen. Dagplejerne fik en skattestigning som følge af skatteomlæg-ningen, fordi de havde store ligningsmæssige fradrag i forhold til deres indkomst, og vær-dien af de ligningsmæssige fradrag blev nedsat. Det samme har været begrundelsen ved se-nere forhøjelser af standardfradraget.Forhøjelserne af fradraget er således ikke bestemt af et øget udgiftsniveau, eller sket fordifradraget skal dække yderligere udgifter, men skal sikre, at værdien af standardfradraget fordagplejere ikke udhules.Da ægtefællebidrag hører under Justitsministeriets område, har Skatteministeriet rettet hen-vendelse til Justitsministeriet for besvarelse af, hvordan ægtefællebidrag skal beregnes, nårdet ydes til en dagplejer, der har ligningsmæssige fradrag/lønfradrag. Justitsministeriet haroplyst følgende:”Ved fastsættelse af størrelsen af et ægtefællebidrag lægges der vægt på parternes brutto-indtægt. Dette omfatter alle former for indtægter, dvs. også feriepenge, dagpenge, overar-bejde, bonus, kapitalindkomst mv. Bidragets størrelse fastsættes normalt til et beløb, dersvarer til en femtedel af forskellen mellem parternes indtægter.Ved opgørelsen og vurderingen af en kommunal dagplejers indtægt tages der hensyn til deudgifter, der er forbundet med arbejdet. Som udgangspunkt anvendes det oprindelige stan-dardfradrag på en tredjedel af plejevederlaget, som Ligningsrådet fastsatte i 1974 som led ifastsættelsen af vejledende anvisninger vedrørende skatteligningen for indkomståret 1973.Størrelsen af standardfradraget blev dengang fastsat som et alternativ til en regnskabsmæs-Side 2

sig opgørelse af udgifterne. Ligningsrådet skønnede således, at dagplejere har erhvervs-mæssigt betingede udgifter i denne størrelsesorden.De efterfølgende skatteomlægninger og tilhørende forhøjelser af standardfradraget har ikkehaft betydning i relation til fastsættelse af ægtefællebidrag, da forhøjelserne af standardfra-draget alene er sket for ikke at udhule den skattemæssige værdi af fradraget. Det oprindeli-ge standardfradrag på en tredjedel anses fortsat i bidragsmæssig henseende som svarende tilde skønnede faktiske udgifter, som en dagplejer har i forbindelse med arbejdet.Dette betyder, at man ved fastsættelsen af størrelsen af ægtefællebidrag reducerer dagpleje-indtægten med en tredjedel. Hvis dagplejeren skattemæssigt har undladt at benytte stan-dardfradraget og i stedet har valgt en regnskabsmæssig opgørelse af udgifterne, reduceresdagplejeindtægten med de opgjorte udgifter.”

Spørgsmål:

Svar: