J.nr. 2011-080-0111Dato: 25.02.2011

TilFolketinget - Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 296 af 3. februar2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen(SF).(Alm. del).

Spørgsmål 296:

I fortsættelse af ministerens besvarelse af 16. marts 2010 af alm. del - spørgsmål 181(2009-10) anmodes ministeren om at oplyse, hvor mange fiskale straffesager SKAT haroversendt til politi og anklagemyndighed i 2010 og hvor mange sager, der er afsluttet hospolitiet i 2010, og hvor mange af disse sager, der er afsluttet ved dom og lignende, og hvormange der er henlagt af politiet, samt hvor mange af disse sager der kan betegnes somØKOKRIM-sager.

Svar:

SKAT har oplyst følgende, som jeg skal henholde mig til:”SKAT kan oplyse, at det samlede antal af fiskale straffesager, omfattende ”andre sager omskattesvig mv.” og ”ØKOKRIM-sager”, der i 2010 er oversendt til politiet og anklagemyn-digheden, er som følger:A)Sager hos anklagemyndigheden (og politiet) pr. 31/12 2009+ sager oversendt til politi/anklagemyndighedAntal sager afsluttet ved bødedomme hos politiAntal sager afsluttet ved dom og lignendeAntal sager afsluttet ved dom frifindelseAntal sager henlagt (påtaleopgivelse)1981832388- 4921.2691.282+479

Sager hos anklagemyndigheden (og politiet) pr. 31/12 2010

B) (ØKOKRIM-sager) hos politi og anklagemyndigheden:SKATs statistik- og sagsbehandlingssystemer sikrer ikke mod en vis dobbeltregistrering,således at ØKOKRIM-sagerne i mindre grad indgår i opgørelse A ovenfor.Der er kommet 147 nye sager til i 2010, som fordeler sig således:

Antal

Anmodning om politimæssig efterforskningAnmodning om tiltalebegæringSager hvor politiet har rejst sigtelse eller tiltale

I alt

49953

147

De 96 afsluttede sager i 2010 fordeler sig således:Antal sagerFængsel og bødeFængselBødeFrifindelseUdenretslig bødePåtaleopgivelse efter RPL §§ 721 el. 7221Henlagt

I alt

”48413241510

96

Bestemmelserne handler om henholdsvis politiets – og anklagemyndighedens mulighed for at opgive påtale eller tiltale i enrække konkrete situationer, f.eks. hvor videre forfølgning ikke kan ventes at føre til at den sigtede findes skyldig, hvor forholdetmellem omkostninger og behandlingstider ikke står i forhold til den straf, der kan forventes idømt,