J.nr. 2011-318-0340Dato: 11. februar 2011

TilFolketinget - Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 278 af 1. februar2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig(V).(Alm. del).

Troels Lund Poulsen/Thomas Larsen

Spørgsmål:Vil ministeren oplyse, hvor høj selskabsskatten skal være for at indbringe et ekstra årligtprovenu på 3,2 mia. kr. som Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti foreslår i deresskatteudspil ”Fair Forandring”?

Svar:S og SF foreslår i deres skatteudspil ”Fair Forandring”, at selskabsskatten hæves sva-rende til en stigning i selskabsskatteprovenuet på 3,2 mia. kr. Desuden foreslår S og SF iforlængelse heraf, at virksomheder som foretager klimainvesteringer tilgodeses med for-bedrede fradragsregler eller lignende svarende til 1 mia. kr.Et ekstra årligt selskabsskatteprovenu på 3,2 mia. kr. vil kræve en stigning i selskabsskatte-satsen på ca. 2-2,5 pct. point, så satsen hæves til 27-27,5 pct. afhængigt af hvorvidt der ind-regnes tilbageløb fra andre skatter og afgifter. Med en dansk selskabsskattesats på op mod27,5 pct., vil Danmark placere sig i den absolutte øvre ende af selskabsskatteskalaen og lig-ge over gennemsnittet i både eurozonen, der aktuelt er på 25,7 pct. og i EU15, hvor gen-nemsnittet aktuelt er på 27,1 pct. Den danske selskabsskat vil desuden ligge et godt stykkeover selskabsskatterne i EU27, hvor gennemsnittet aktuelt er på 23,2 pct. Den relativt højeselskabsskat vil påvirke den danske konkurrenceevne negativt og øge gevinsten ved at flyt-te dansk selskabsskattegrundlag ud af Danmark. En stigende selskabsskat vil desuden gåstik imod udviklingen med faldende satser (og bredere baser) som er pågået i både Dan-mark og i resten af EU siden midten af 1990’erne.En højere selskabsskattesats vil have en række negative virkninger. En højere selskabsskatvil umiddelbart betyde, at investeringsafkastet falder, hvilket fører til at der investeres min-dre, så kapitalen pr. ansat falder. En nedsættelse af selskabsskatten i Danmark vil have ne-gative virkninger på størrelsen af det danske kapitalapparat, arbejdskraftens produktivitet,reallønsniveau og i sidste ende arbejdsudbuddet. Endelig vil problemet med den skatte-mæssige forvridning mellem finansiering med egen- og fremmedkapital blive øget.Tabel 1 viser de umiddelbare provenuvirkninger ved en stigende selskabsskat før og eftertilbageløb opgjort i strukturelt niveau. Det er ved beregningerne lagt til grund, at struktureltBNP udgør 1.800 mia. kr. og at det strukturelle selskabsskatteprovenu ved de gældenderegler udgør i størrelsesordenen 45,5 mia. kr. inkl. selskabsskat fra de kulbrinteskattepligti-ge selskaber. Selskabsskatteprovenuet fra de kulbrinteskattepligtige skønnes at udgøre ca.2,5 mia. kr. og fra de ikke-kulbrinteskattepligtige skønnes det at udgøre 43 mia. kr.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved S og SF’s forslag (mia. kr., varig virkning)

Selskabsskat, pct.

2727½

Umiddelbart provenu

3,64,6

Provenu inkl. tilbageløb

2,73,4

285,54,1Note: Provenuvirkningerne er opgjort inkl. selskabsskat af kulbrintevirksomhed. Størrelsen af tilbageløbet afskatter og afgifter afhænger af en række specifikke antagelser, hvorfor provenuvirkningen inkl. tilbageløb kanvariere afhængigt af antagelserne. Tilbageløbsprocenten i tabellen er opgjort til ca. 26 pct.

En forøgelse af selskabsskatten vil give incitamenter til en ændret adfærd. Adfærdsændrin-gerne vil primært være i form af ændret omfang og sammensætning af erhvervsinvesterin-ger, ændret omfang af indkomsttransformation og et ændret arbejdsudbud.Når selskabsskatten hæves, vil omfanget af indkomsttransformation ud af landet stige, lige-som en højere selskabsskat kan reducere tilskyndelsen til at flytte indkomst til landet. Beg-ge effekter reducerer skattegrundlaget og reducerer dermed provenuet fra selskabsskatten.Selskabsskatten vil dermed skulle hæves med mere end 27,5 pct. for at opnå et ekstra årligtprovenu på 3,2 mia. kr., hvis der tages højde for de adfærdsmæssige effekter.