SAU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 276: Spm. om, hvad det samlede provenutab vil være, hvis man sænker den højeste marginalskat til 50 pct. ved at topskatten sænkes, til skatteministeren

Spørgsmål:Vil ministeren oplyse, hvad det samlede provenutab vil være, hvis man sænker den højestemarginalskat til 50 procent ved at topskatten sænkes, herunder i tabelform oplyse den gen-nemsnitlige indkomst i antal kr. og den gennemsnitlige skattelettelse i antal kr. om året tilhenholdsvis de 10 procent af danskerne med højeste indkomst, den ene procent af dansker-ne med højeste indkomst, de 10 procent af danskerne med laveste indkomst og den eneprocent af danskerne med laveste indkomst, hvis den højeste marginalskat sænkes til 50procent som beskrevet, samt oplyse hvor stor en andel i procent af den samlede skattelettel-se, der vil gå til de 10 procent af danskerne med den højeste indkomst?

Svar:Den højeste marginalskat på arbejdsindkomst er efter gældende regler 55,4 pct. eks-klusiv kirkeskat. Marginalskatten udgøres dels af arbejdsmarkedsbidraget på 8 pct., dels afindkomstskatter, der begrænses af det skrå skatteloft på 51,5 pct. af indkomsten efter ar-bejdsmarkedsbidrag.1En nedsættelse af marginalskatten til 50 pct. kan ske ved, at satsen for det skrå skatteloftreduceres fra 51,5 til 45,65 pct., kombineret med en parallel nedsættelse af topskattesatsenfra 15 til 9,15 pct.Reduktionen af topskatten og det skrå skatteloft medfører et umiddelbart provenutab på ca.6,2 mia. kr. før tilbageløb og adfærd (2011-niveau). Efter automatisk tilbageløb bliver pro-venutabet ca. 4,7 mia. kr. Der er ikke heri indregnet en eventuel parallel reduktion af aktie-indkomstskatten.Med de samme beregningsforudsætninger vedrørende timeeffekter og deltagelseseffekter,som er lagt til grund i Skattekommissionens rapport og i beregningerne af arbejdsudbudsef-fekterne afForårspakke 2.0,vurderes reduktionen af topskattesatsen at bidrage til et øgetarbejdsudbud målt i antal timer svarende til godt 5.000 fuldtidspersoner. Langt størstedelenaf effekten på arbejdsudbuddet vil være i form af flere timer, og da de berørte ofte har time-lønninger langt over den gennemsnitlige timeløn, vurderes værdien af det øgede arbejdsud-bud forholdsvist højt, og tilsvarende anslås de direkte virkninger på øgede skatter og afgif-ter at beløbe sig til i størrelsesordenen 2,0 mia. kr. på langt sigt. Således bliver provenu-virkningen af reduktionen af topskattesatsen, når der tages højde for kvantitative arbejds-udbudseffekter, på ca. 2,7 mia. kr.Der forventes imidlertid yderligere adfærdsvirkninger på arbejdsudbuddet udover time- ogdeltagelseseffekten som følge af en lavere marginalskat. Udover stigningen i antallet af ud-budte arbejdstimer, vil der eksempelvis være en positiv effekt på kvaliteten af de arbejdsti-mer, der udbydes, fordi incitamentet til at opnå lønstigninger og forfremmelser øges. Desu-

den vil der på længere sigt være en positiv virkning på incitamentet til at gennemføre enlængerevarende uddannelse, som typisk vil være forbundet med en højere indkomst.Ovennævnte positive effekter er – på samme måde som eksempelvis et formodentligt min-dre omfang af gør-det-selv-arbejde og sort arbejde – ikke medtaget i provenuvirkningen påca. 2,0 kr. af de skønnede arbejdsudbudsændringer.Tabel 1 viser den gennemsnitlige bruttoindkomst, den gennemsnitlige skat før ændringer ogden gennemsnitlige skattenedsættelse. Endvidere vises de umiddelbare provenumæssigekonsekvenser fordelt på indkomstdeciler.

5.450311.200103.7001.700100Såvel skat som bruttoindkomst er ækvivalerede beløbsstørrelser. Ved ækvivalering foretagesder en korrektion af indkomster, der tager højde for antallet af medlemmer i en familie. Der-med bliver det muligt at sammenligne indkomster og skatter for familier med forskellig størrel-se. En konsekvens af ækvivaleringen er, at den samlede skattelettelser ikke kan beregnes somantallet af personer ganget med den gennemsnitlige ændring i skatten.Bruttoindkomst er summen af personlig indkomst før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag med til-læg af positiv og nettokapitalindkomst samt aktieindkomst. Skattebetalingen er opgjort somsummen af arbejdsmarkedsbidrag, statslige skatter, herunder aktieindkomstskat og ejendoms-værdiskat, samt kommuneskat og kirkeskat.

For den ene procent af befolkningen med de laveste indkomster er den gennemsnitlige brut-toindkomst negativ, og denne gruppe får ingen skattenedsættelse ved en reduktion af denhøjeste marginalskat til 50 pct.For den ene procent af befolkningen med de højeste indkomster er den gennemsnitlige brut-toindkomst, opgjort på samme måde som i tabellen ovenfor, ca. 1,5 mio. kr. Denne gruppebetaler i gennemsnit ca. 660.000 kr. i skat og vil ved en reduktion af den højeste marginal-skat til 50 pct. få en gennemsnitlig skattenedsættelse på ca. 40.000 kr. Den samlede skatte-nedsættelse for denne gruppe udgør ca. 25 pct. af den samlede provenumæssige virkning.Side 3