SAU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 275: Spm. om, hvad det samlede provenutab vil være, hvis man afskaffede topskatten og sænkede bundskatten, så den højeste marginalskat sænkes til 40 pct., til skatteministeren

Spørgsmål:Vil ministeren oplyse, hvad det samlede provenutab vil være, hvis man afskaffede topskat-ten helt og sænkede bundskatten, så den højeste marginalskat sænkes til 40 procent, herun-der i tabelform oplyse den gennemsnitlige indkomst i antal kr. og den gennemsnitlige skat-telettelse i antal kr. om året til henholdsvis de 10 procent af danskerne med højeste ind-komst, den ene procent af danskerne med højeste indkomst, de 10 pct. af danskerne medlaveste indkomst og den ene procent af danskerne med laveste indkomst, hvis den højestemarginalskat sænkes til 40 procent som beskrevet, samt oplyse hvor stor en andel i procentaf den samlede skattelettelse, der vil gå til de 10 procent af danskerne med højeste ind-komst?

Svar:Den højeste marginalskat på arbejdsindkomst er efter gældende regler 56,1 pct. in-klusiv kirkeskat. Marginalskatten udgøres dels af arbejdsmarkedsbidraget på 8 pct., dels afindkomstskatter, der begrænses af det skrå skatteloft på 51,5 pct. af indkomsten efter ar-bejdsmarkedsbidrag.1En nedsættelse af marginalskatten til 40 pct. kan ske ved at topskatten fjernes og bundskat-tesatsen nedsættes med 2,51 pct.enheder fra 3,64 til 1,13 pct., kombineret med en reduktionaf det skrå skatteloft fra 51,5 til 34 pct.Reduktionen af marginalskatten til 40 pct. vil medføre et umiddelbart provenutab på ca.39,0 mia. kr. Efter automatisk tilbageløb bliver provenutabet ca. 29,4 mia. kr. Der er ikkeheri indregnet en eventuel parallel reduktion af aktieindkomstskatten.Med de samme beregningsforudsætninger vedrørende timeeffekter og deltagelseseffekter,som er lagt til grund i Skattekommissionens rapport og i beregningerne af arbejdsudbudsef-fekterne afForårspakke 2.0,vurderes reduktionen af topskattesatsen at bidrage til et øgetarbejdsudbud målt i antal timer svarende til ca. 23.000 fuldtidspersoner. Langt størstedelenaf effekten på arbejdsudbuddet vil være i form af flere timer. De direkte virkninger på øge-de skatter og afgifter at beløbe sig til i størrelsesordenen 5,6 mia. kr. Således bliver prove-nuvirkningen, når der tages højde for kvantitative arbejdsudbudseffekter, på ca. 23,8 mia.kr.Der forventes imidlertid yderligere adfærdsvirkninger på arbejdsudbuddet udover time- ogdeltagelseseffekten som følge af en lavere marginalskat. Udover stigningen i antallet af ud-budte arbejdstimer, vil der eksempelvis være en positiv effekt på kvaliteten af de arbejdsti-mer, der udbydes, fordi incitamentet til at opnå lønstigninger og forfremmelser øges. Desu-den vil der på længere sigt være en positiv virkning på incitamentet til at gennemføre enlængerevarende uddannelse, som typisk vil være forbundet med en højere indkomst.

Ovennævnte positive effekter er – på samme måde som eksempelvis et formodentligt min-dre omfang af gør-det-selv-arbejde og sort arbejde – ikke medtaget i provenuvirkningen påca. 5,6 kr. af de skønnede arbejdsudbudsændringer.Tabel 1 viser den gennemsnitlige bruttoindkomst, den gennemsnitlige skat før ændringer ogden gennemsnitlige skattenedsættelse. Endvidere vises de umiddelbare provenumæssigekonsekvenser fordelt på indkomstdeciler.

Tabel 1. Skattenedsættelse (2011-niveau)Decil12345678910AlleAnm:Antalpersoner1.000545545545545545545545545545545Gns.bruttoindkomstKr.89.200149.700185.600228.200267.300304.300343.500390.500456.300697.600Gns.skatKr.20.70037.20050.40066.50081.70096.300122.200131.500160.400279.900Gns.skattenedsættelseKr.1.4002.5003.4004.4005.5006.8008.50011.00015.70043.400Fordeling afprovenuændringPct.2344568101542

5.450311.200103.70010.300100Såvel skat som bruttoindkomst er ækvivalerede beløbsstørrelser. Ved ækvivalering foretagesder en korrektion af indkomster, der tager højde for antallet af medlemmer i en familie. Der-med bliver det muligt at sammenligne indkomster og skatter for familier med forskellig størrel-se. En konsekvens af ækvivaleringen er, at den samlede skattelettelser ikke kan beregnes somantallet af personer ganget med den gennemsnitlige ændring i skatten.Bruttoindkomst er summen af personlig indkomst før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag med til-læg af positiv og nettokapitalindkomst samt aktieindkomst. Skattebetalingen er opgjort somsummen af arbejdsmarkedsbidrag, statslige skatter, herunder aktieindkomstskat og ejendoms-værdiskat, samt kommuneskat og kirkeskat.

For den ene procent af befolkningen med de laveste indkomster er den gennemsnitlige brut-toindkomst negativ, og denne gruppe får en beskeden skattenedsættelse ved en reduktion afden højeste marginalskat til 40 pct. på 100 kr.For den ene procent af befolkningen med de højeste indkomster er den gennemsnitlige brut-toindkomst, opgjort på samme måde som i tabellen ovenfor, ca. 1,5 mio. kr. Denne gruppebetaler i gennemsnit ca. 660.000 kr. i skat og vil ved en reduktion af den højeste marginal-skat til 40 pct. få en gennemsnitlig skattenedsættelse på ca. 129.500 kr. Den samlede skat-tenedsættelse for denne gruppe udgør ca. 12 pct. af den samlede provenumæssige virkning.