Spørgsmål 262:Der ønskes en redegørelse for reglerne om beskatning af fast ejendom i Danmark, herunderhvilke skatter og afgifter på fast ejendom, der er omfattet af skattestoppet og hvilke der ik-ke er det. Det ønskes endvidere oplyst, hvorledes ejendomsskatteprovenuet har udviklet sigi årene 2000-2010.

Svar:Der findes tre typer ejendomsskatter i Danmark. For det første er der ejendomsværdiskat-ten, som er en statslig skat. Dernæst er der den kommunale ejendomsskat (grundskylden)og endelige den ligeledes kommunale dækningsafgift af bl.a. erhvervsejendomme.

EjendomsværdiskattenEjendomsværdiskatten opkræves for ejerboliger (parcelhuse, ejerlejligheder, sommerhusem.v.), som er beliggende i Danmark, uanset om ejeren har bopæl i Danmark eller i udlan-det. Personer, som har bopæl i Danmark, betaler endvidere ejendomsværdiskat af boliger,som de ejer i udlandet.Skatten udgør 1 pct. af et beregningsgrundlag på op til 3.040.000 kr. og 3 pct. af det over-skydende.Ejendomsværdiskatten er omfattet af et skattestop. Det ovenfor nævnte beregningsgrundlagudgør det laveste af følgende beløb:1. Ejendomsværdien pr. 1. oktober i indkomståret.2. Ejendomsværdien pr. 1. januar 2001 + 5 pct.3. Ejendomsværdien pr. 1. januar 2002.

Den kommunale ejendomsskat (grundskylden)Den kommunale ejendomsskat beregnes af grundværdien af såvel boliger som erhvervs-ejendomme. Grundskylden opkræves med den grundskyldspromille, som den pågældendekommune har fastsat. Grundskyldspromillen skal efter lov om kommunal ejendomsskatligge mellem 16 og 34. For landbrugsejendomme m.v. er grundskyldspromillen lavere.Grundskylden er omfattet af en begrænsning på, hvor meget grundlaget for opkrævningenaf grundskyld kan stige fra år til år – det, som ofte kaldes grundskatteloftet. Grundskattelof-tet er det beløb, som grundskylden beregnes af, og det skal ikke forveksles med den grund-værdi, som SKAT ansætter ved ejendomsvurderingerne.Grundskatteloftet reguleres årligt med en reguleringsprocent, der fastsættes som den skøn-nede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag for skatteåret + 3 pct. Regu-leringsprocenten kan højst udgøre 7 pct. Grundskatteloftet kan dog ikke være højere endden grundværdi, der er ansat ved ejendomsvurderingen.

Dækningsafgiften kan opkræves af to typer af ejendomme – visse statslige ejendomme,som ikke svarer grundskyld, og forskellige former for erhvervsejendomme.For de statslige ejendommes vedkommende består dækningsafgiften af to elementer. Afgrundværdien betales dækningsafgift med halvdelen af kommunens grundskyldspromille,dog højst 15 promille. Af forskelsværdien – forskellen mellem den samlede ejendomsværdiog grundværdien – betales en dækningsafgift, som fastsættes af kommunen, og som højstkan udgøre 8,75 promille.Dækningsafgiften for erhvervsejendomme omfatter ejendomme anvendt til kontor, forret-ning, hotel, fabrik, værksted og lign. Afgiften betales af forskelsværdien med en sats fastsataf kommunen, dog højst 10 promille.

Det kommunale skattestopDe kommunale ejendomsskatter (grundskyld og dækningsafgift) er ikke i sig selv omfattetaf et skattestop, men er som omtalt omfattet af visse stigningsbegrænsninger. Imidlertidindgår grundskyld og dækningsafgift af erhvervsejendomme i det ”fælles” kommunaleskattestop, således at skattestigninger for kommunerne som helhed ud over det, der er aftaltmed regeringen, vil medføre en tilsvarende modgående regulering af bloktilskuddene.

Tabel 1. Provenu fra ejendomsskatter, 2000-2010, mia. kr.Ejendomsskat (grundskyld)DækningsafgiftEjendomsværdiskatI alt

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010*

11,2 12,1 12,9 13,514 14,3 14,9 15,617 18,119,82,42,62,73,03,13,23,43,44,54,54,58,49,5 10,210,2 10,5 10,9 11,3 11,7 12,1 12,412,522,0 24,2 25,8 26,7 27,6 28,4 29,6 30,7 33,6 34,936,8

Stigningeni provenuet fra ejendomsværdiskatten skyldes flere faktorer. For det første erantallet af ejerboliger steget med ca. 30.000 i perioden, hvilket øger grundlaget for bereg-ning af ejendomsværdiskatten og dermed også provenuet herfra. For det andet bliver antal-let af ejendomme som er købt før 1. juli 1998 og som har haft et nedslag i ejendomsværdi-skatten, færre og færre i takt med at disse ejendomme handles og overgår til normal (og hø-jere) ejendomsværdibeskatning. For pensionister samt personer, der har besiddet deres bo-lig siden 1. juli 1998 nedsættes ejendomsværdiskatten. I takt med, at disse boliger bliversolgt, bortfalder rabatten, og de nye købere betaler dermed en højere ejendomsværdiskatend de tidligere ejere. Resultatet bliver, at provenuet fra ejendomsværdiskatten stiger, hvil-ket ses af tabel 1, hvor provenuet fra ejendomsværdiskatten er steget fra 8,4 mia. kr. i 2000til 12,5 mia. kr. i 2010.