SAU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 251: Spm. om, hvilken effekt det vil have på beskæftigelsen og på de offentlige finanser, hvis marginalskatten sænkes til 40 pct. for alle i beskæftigelse, til skatteministeren

Svar:Samlet set vurderes en nedsættelse af marginalskatten for arbejdsindkomst til 40 pct.at indebære et provenutab på ca. 24 mia. kr. efter tilbageløb og virkninger på arbejdsud-buddet.En nedsættelse af marginalskatten på arbejdsindkomst til maksimalt 40 pct. kræver, attopskatten fjernes og at bundskattesatsen nedsættes med 2,51 pct.-enheder fra 3,64 pct. til1,13 pct. (fra 11,64 til 9,13 i 2019), når der tages udgangspunkt i den gennemsnitlige kom-muneskattesats på 24,921 pct. og den gennemsnitlige kirkeskatteprocent 0,735 pct.1Detskrå skatteloft sænkes parallelt fra 51,5 pct. til 34 pct. og gives som nedslag i bundskatten.Den højeste marginalskat inklusive arbejdsmarkedsbidrag og den gennemsnitlige kirkeskat-teprocent, bliver dermed 8+(100-8)*(24,921+0,735+8+1,13) = 40 pct. Det er endvidereforudsat, at topskat af positiv nettokapitalindkomst ligeledes afskaffes, mens aktieind-komstskatten fastholdes uændret.Den foreslåede skatteændring vil have forskellige umiddelbare provenuvirkninger i 2011og i 2019 som følge allerede vedtagne ændringer i indkomstskatten. Som følge af skattere-formenForårspakke 2.0skulle topskattegrænsen i 2011 forhøjes fra 389.900 kr. til 409.100kr. (i 2010-niveau). Aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om Genopretning afdansk økonomi indebærer imidlertid, at den planlagte forhøjelse af indkomstgrænsen fortopskat i 2011 udskydes i tre år til 2014, samt at den automatiske regulering af beløbsgræn-ser i skatte- og afgiftslovgivningen i 2011, 2012 og 2013 suspenderes. Reguleringen af be-løbsgrænserne genoptages fra 2014. Endvidere nedsættes den højeste beskatning af positivnettokapitalindkomst fra 47,5 pct. i 2011 til 42 pct. i 2014 som følge af omlægningen vedr.blåstemplede obligationer i januar 2010. En afskaffelse af topskatten som led i en nedsæt-telse af marginalskatten på arbejdsindkomst til maksimalt 40 pct., vil derfor have forskelligprovenuvirkning i 2011 og på længere sigt. Også nedsættelse af bundskatten vil have for-skellig virkning for 2011-regler sammenlignet med 2019, fordi reguleringen af personfra-draget i 2012 og 2013 er suspenderet som følge af aftalen om Genopretning af dansk øko-nomi.Nedsættelsen af marginalskatten til maksimalt 40 pct. for alle indkomster på den her skitse-rede måde vil resultere i et umiddelbart provenutab på ca. 39 mia. kr. i 2011 og ligeledesca. 39 mia. kr. i 2019, jf. tabel 1.Idet der forudsættes at være tale om en ufinansieret skattenedsættelse, vil en del af detumiddelbare provenutab komme tilbage til statskassen i form af højere afgiftsprovenu når1

det umiddelbare provenutab omsættes til forbrug. Tilbageløb skønnes at reducere det umid-delbare provenutab med ca. 9,5 mia. kr. i 2019.Tabel 1. Provenuvirkninger ved afskaffelse af topskat og nedsættelse af bundskattesatsenfra 3,64 til 1,13 pct. i 2011 og i 2019 (2011-niveau).2011-regler 2019-reglerMia. kr.Umiddelbare virkninger:Ophævelse af topskat (skråt skatteloft nedsættes parallelt til 36,5 pct.)-Heraf toskat af positiv nettokapitalindkomstNedsættelse af bundskattesatsen med 2,51 pct.-enheder fra 3,64 til 1,13 pct.i 2011 og fra 11,64 til 9,13 i 2019 (skråt skatteloft nedsættes til 34 pct.)I alt, umiddelbare virkningerTilbageløbØget arbejdsudbudI alt, inkl. tilbageløb og adfærdsvirkningerKilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.

En afskaffelse af topskatten og nedsættelse af bundskattesatsen med 2,51 pct.enheder vilbetyde, at marginalskatten for de ca. 680.000 topskatteydere (ved 2019-regler) reduceresfra 56,1 pct. til 40,0 pct., mens marginalskatten for de ca. 3,6 mio. bundskatteydere reduce-res fra 42,3 pct. til 40,0 pct.Den lavere marginalskat vil øge de beskæftigedes incitamentet til udbyde ekstra arbejds-kraft (timeffekten).2Skatteændringen vil i nogen grad også påvirke tilskyndelsen til at del-tage på arbejdsmarkedet frem for at være på overførselsindkomst (deltagelseseffekten).Det skønnes, at den skitserede skatteændring vil øge arbejdsudbuddet med omkring 22.000fuldtidspersoner, heraf ca. 21.000 personer vedrørende timeeffekten i 2019 svarende til enværdi af ca. 10 mia. kr. Sammenholdt med 2011-regler, skønnes ændringerne at øge ar-bejdsudbuddet med ca. 23.000 personer. Det højere arbejdsudbud skønnes at styrke de of-fentlige finanser med ca. 5,3 mia. kr. i 2019. Størrelsesordnen af virkningerne på arbejds-udbuddet er dog behæftet med usikkerhed.Udover virkningne på antallet af udbudte arbejdstimer, vil der være en positiv effekt påkvaliteten af de arbejdstimer, der udbydes, fordi incitamentet til at opnå lønstigninger ogforfremmelse øges. Desuden vil der på længere sigt være en positiv virkning på incitamen-tet til at gennemføre en længerevarende uddannelse, som typisk er forbundet med en højereindkomst.Der vurderes at være begrænsede virkninger på opsparingsadfærden, idet beskatningen afkapitalindkomst ikke ændres nævneværdigt.

Timeeffekten består af dels en substitutionseffekt og dels en indkomsteffekt med modsatrettet fortegn. Enlavere marginal skattesats vil isoleret set give de beskæftigede et incitament til at forøge deres arbejdsudbud,fordi nettotimelønnen ved en ekstra arbejdstime øges (substitutionseffekten). Omvendt betyder skattenedsæt-telsen også, at skatteyderens samlede skattebetaling falder, så et uændret forbrug kan opnås ved lavere ar-bejdstid, hvilket isoleret set føre til en reduktion i arbejdsudbuddet (indkomsteffekten). Med ministeriernesnormale beregningsforudsætninger er substitutionseffekten større end indkomsteffekten.Side 3