SAU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 246: MFU spm. om at beskrive provenu og fordelingsvirkningerne af Liberal Alliances skattepolitik set i forhold til de i 2011 gældende skatteregler, til skatteministeren

Spørgsmål 246:Provenu og fordelingsvirkningerne af Liberal Alliances skattepolitik, som beskrevet på par-tiets hjemmeside, ønskes beskrevet – set i forhold til de i 2011 gældende skatteregler. Pro-venuvirkningen før eventuelle dynamiske effekter bedes fremgå af svaret. Fordelingsvirk-ningen bedes opgjort på indkomstintervallet og -deciler fordelt på par og enlige, og bedesoplyst som tab eller fremgang i disponibel indkomst i kroner. Endvidere ønskes oplyst,hvor store lettelser de 5 pct. danskere med de højeste indkomster får i gennemsnit, tilsva-rende for de 1 pct. højeste og for de 100 højeste indkomster.

Svar:Jeg forstår spørgsmålet således, at der først og fremmest ønskes en vurdering af deelementer, der vedrører personskatteområdet, dvs. en reduktion af marginalskatten til 40pct. samt afskaffelse af henholdsvis multimedieskatten og udligningsskatten. Disse elemen-ter er medtaget i det følgende.Den højeste marginalskat på arbejdsindkomst er efter gældende regler 56,1 pct. inklusivkirkeskat. Marginalskatten udgøres dels af arbejdsmarkedsbidraget på 8 pct., dels af ind-komstskatter, der begrænses af det skrå skatteloft på 51,5 pct. af indkomsten efter arbejds-markedsbidrag.1En nedsættelse af marginalskatten til 40 pct. kan ske ved, at topskatten fjernes og bundskat-tesatsen nedsættes med 2,51 pct.enheder fra 3,64 til 1,13 pct., kombineret med en reduktionaf det skrå skatteloft fra 51,5 til 34 pct.Reduktionen af marginalskatten til 40 pct. vil medføre et umiddelbart provenutab på ca.39,0 mia. kr. Hertil kommer afskaffelse af multimedieskatten, der vil medføre et umiddel-bart provenutab på ca. 650 mio. kr., og afskaffelse af udligningsskatten, der vil medføre etumiddelbart provenutab på ca. 350 mio. kr. (alle beløb i 2011-niveau). Den samlede umid-delbare provenuvirkning vil dermed være ca. 40,0 mia. kr. Efter automatisk tilbageløb bli-ver provenutabet ca. 30,2 mia. kr. Der er ikke heri indregnet en eventuel parallel reduktionaf aktieindkomstskatten.Med de samme beregningsforudsætninger vedrørende timeeffekter og deltagelseseffekter,som er lagt til grund i Skattekommissionens rapport og i beregningerne af arbejdsudbudsef-fekterne afForårspakke 2.0,vurderes reduktionen af topskattesatsen at bidrage til et øgetarbejdsudbud målt i antal timer svarende til ca. 23.000 fuldtidspersoner. Langt størstedelenaf effekten på arbejdsudbuddet vil være i form af flere timer. De direkte virkninger på øge-de skatter og afgifter at beløbe sig til i størrelsesordenen 5,6 mia. kr. Således bliver prove-nuvirkningen, når der tages højde for kvantitative arbejdsudbudseffekter, på ca. 24,6 mia.kr.

Der forventes imidlertid yderligere adfærdsvirkninger på arbejdsudbuddet udover time- ogdeltagelseseffekten som følge af en lavere marginalskat. Udover stigningen i antallet af ud-budte arbejdstimer vil der eksempelvis være en positiv effekt på kvaliteten af de arbejdsti-mer, der udbydes, fordi incitamentet til at opnå lønstigninger og forfremmelser øges. Desu-den vil der på længere sigt være en positiv virkning på incitamentet til at gennemføre enlængerevarende uddannelse, som typisk vil være forbundet med en højere indkomst.Ovennævnte positive effekter er – på samme måde som eksempelvis et formodentligt min-dre omfang af gør-det-selv-arbejde og sort arbejde – ikke medtaget i provenuvirkningen påca. 5,6 kr. af de skønnede arbejdsudbudsændringer.Tabel 1 viser de fordelingsmæssige konsekvenser af den umiddelbare provenuvirkning for-delt på deciler med tilhørende indkomstinterval. For hvert decil er der sket en opdeling påhenholdsvis enlige og par.Tabel 1. Skattenedsættelse fordelt på deciler og enlige/par (2011-niveau)AlleEnligeGns.indkomst-skatGns.skatte-nedsæt-telseParGns.indkomst-skatGns.skatte-nedsæt-telse

1.000Kr.Kr.1.000Kr.Kr.37520.9001.40017020.4001.400Under 135.800 kr.5451135.800 - 164.600 kr.54532039.1002.70022534.5002.400225652.4003.50029048.6003.400164.600 - 206.400 kr.545315668.9004.60038965.5004.500206.400 - 248.500 kr.5454248.500 - 285.700 kr.54512383.9005.60042281.1005.700510898.2006.70043795.9007.000285.700 - 323.100 kr.5456101113.7007.900444111.9009.000323.100 - 365.200 kr.5457365.200 - 418.400 kr.54591133.0009.400454131.30011.700874163.60015.800471160.00016.100418.400 - 504.000 kr.545967295.60051.700478277.70043.400Over 504.000 kr.545105.4501.67272.4006.4003.780117.60012.300AlleAnm: Såvel skat som bruttoindkomst er ækvivalerede beløbsstørrelser. Ved ækvivalering foretages der en korrek-tion af indkomster, der tager højde for antallet af medlemmer i en familie. Dermed bliver det muligt at sam-menligne indkomster og skatter for familier med forskellig størrelse. En konsekvens af ækvivaleringen er, atden samlede skattelettelser ikke kan beregnes som antallet af personer ganget med den gennemsnitlige æn-dring i skatten.Bruttoindkomst er summen af personlig indkomst før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag med tillæg af positivnettokapitalindkomst og aktieindkomst. Skattebetalingen er opgjort som summen af arbejdsmarkedsbidrag,statslige skatter, herunder aktieindkomstskat og ejendomsværdiskat, samt kommuneskat og kirkeskat.Kilde: Beregningerne er baseret på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen i 2007 fremskrevet i overensstemmelsemed konjunkturvurderingen i Økonomisk Redegørelse, august 2010.

Den ene procent af befolkningen med de højeste indkomster har en gennemsnitlig skattebe-taling på ca. 661.000 kr. Denne gruppe vil få en gennemsnitlig skattenedsættelse på ca.132.000 kr. ved de beskrevne ændringer.Med hensyn til konsekvenserne for de 100 personer med størst indkomst, så giver det ikkemening at komme med specifikke tal for en så speciel og begrænset personkreds, hvilketmin forgænger også har givet udtryk for i mange tidligere besvarelser på spørgsmål afsamme karakter.