Skatteudvalget 2010-11 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
973220_0001.png
973220_0002.png
J.nr. 2011-318-0314Dato: 22. marts 2011
TilFolketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 234 af 11.januar 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ColetteBrix (DF).(Alm. del).
Peter Christensen/Thomas Larsen

Spørgsmål:

Vil ministeren beskrive, hvordan det sikres, at kommunerne overholder skattestoppet isole-ret set for byggesagsgebyrer i lyset af, at kommunernes indtægter er steget fra 305,7 mio.kr. i 2007 til 343,6 mio. kr. i 2009?

Svar:

Regeringens skattestop gælder for kommunerne under ét. Det betyder, at de enkeltekommuner kan hæve eller sænke kommuneskatten, herunder gebyrer for eksisterende ydelsersom fx byggesagsgebyrerne, efter lokale behov og ønsker, så længe kommunerne under ét ikkehæver skatten. En samlet stigning i de kommunale skatter vil blive kompenseret via nedsættelseraf de statslige indkomstskatter, så det sikres, at skattestoppet er overholdt for borgerne samletset. I forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger bliver finansieringen af de samlede kom-munale udgifter som hovedregel fastlagt ud fra en forudsætning om uændre-de kommunale skatter m.v. i gennemsnit på landsplan. For en gennemsnitskommune vil det der-for ikke være nødvendigt at hæve skatter eller indføre brugerbetaling for eksisterende ydelser.Ændringer i de kommunale gebyrer og brugerbetaling er således i høj grad udtryk for lokale po-litiske prioriteringer og det er ikke et brud på skattestoppet, hvis en eller flere kommuner vælgerat hæve byggesagsgebyrerne. Det gælder dog, at de opkrævede gebyrer ikke må overstige defaktiske omkostninger forbundet med ydelsen.Kommunernes samlede indtægter fra byggesagsgebyrer er ifølge tal fra Danmarks Statistik, ste-get fra 305,7 mio. kr. i 2007 til 343,6 mio. kr. i 2009. Udviklingen i kommunernes samlede ind-tægter fra byggesagsgebyrer bør fortolkes med en vis varsomhed. Det skyldes flere forhold, bl.a.at der i udviklingen i de samlede indtægter ikke tages højde for antallet af behandlede sager,samt at der ikke tages højde for hvilke typer af byggesagsansøgninger, der behandles. Udviklin-gen i de samlede indtægter fra byggesagsgebyrer kan derfor dække over en meget forskelligartetudvikling i antal og tyngde af byggesagsansøgninger i de forskellige kommuner.Jeg har forelagt spørgsmålet for Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som har oplyst mig føl-gende vedr. omkostningerne forbundet med byggesagsbehandlingen i kommunerne:”Det kommunale budget- og regnskabssystem giver ikke mulighed for at udskille afholdteomkostninger til byggesagsbehandling i kommunerne. På det foreliggende grundlag er In-denrigs- og Sundhedsministeriet dermed ikke i stand til at opgøre omfanget af omkostnin-ger forbundet med byggesagsbehandling i kommunerne.”Det skal dog bemærkes, atØkonomi- og erhvervsministeren har iværksat forskellige initiati-ver, der skal sikre større gennemsigtighed på området. På den baggrund har Erhvervs- og Byg-gestyrelsen offentliggjort en samlet oversigt over kommunernes byggesagsgebyrer samt ensamlet oversigt over kommunernes byggesagsbehandlingstider. Endvidere er der gennemført enundersøgelse på initiativ fra Erhvervs- og Byggestyrelsen af kommunernes byggesagsgebyrer,som konkluderer, at ingen af de undersøgte kommuner samlet set har gebyrindtægter, der over-stiger de kalkulerede omkostninger ved byggesagsbehandling.
Side 2