Skatteudvalget 2010-11 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
J.nr. 2011-318-0311Dato: 18. januar 2011
TilFolketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 229 af 6. januar 2011.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anders Samuelsen(LA).(Alm. del).
Troels Lund Poulsen/Søren Schou
Spørgsmål:Vil ministeren på baggrund af oplysningerne i artiklen ”Skat strammer grebetom PC-køb via bruttoløn”, som www.dinepenge.dk offentliggjorde onsdag den 5. januar2011 oplyse, om der er lovhjemmel til SKAT´s nye dobbeltbeskatningspraksis, hvor med-arbejdere, som har fået en pc stillet til rådighed via en bruttolønsordning, både beskattesmed multimedieskatten og med skat af værdien af pc´en, og vil ministeren forklare, hvor-dan den nye praksis hænger sammen med multimedieskatten?
Svar:Lad mig indledningsvis slå fast, at artiklen ikke handler om dobbeltbeskatning. En med-arbejder vil således ikke både blive pålagt multimedieskat og skat af den samme pc. Det kanaldrig blive tilfældet. Artiklen handler derimod om, hvor mange pc’ere en medarbejder kan fåstillet til rådighed under multimediebeskatningen på 3.000 kr.Der er ikke tale om en stramning af reglerne, når man fra SKATs side siger, at der er grænserfor, hvor mange computere man kan få ind under multimediebeskatningen. Helt tilbage fra reg-lernes tilblivelse er der gjort opmærksom på, at der er grænser for omfanget af multimedier,som en ansat kan få ind under multimediebeskatningen. Det fremgår også direkte af forarbej-derne til loven.Multimediebeskatningen omfatter telefon, computer med sædvanligt tilbehør og internet. Alledisse multimedier kan man få stillet til rådighed, og man beskattes kun af 3.000 kr. Det sigerderfor også sig selv, at der skal være grænser for, hvor mange af samme slags multimedier man”propper ind” i ordningen. Får man eksempelvis to eller flere computere stillet til rådighed, såses der på, om der er en reel begrundelse for det.Forarbejderne anvender begrebet ”reel begrundelse” – og der nævnes et eksempel på, at mangodt kan have to computere og to internetforbindelser, hvis man har flere boliger. Forarbejder-ne bliver naturligvis fortolket af Skatterådet. I den forbindelse har Skatterådet anvendt udtryk-ket ”arbejdsmæssig begrundelse”. Det er naturligt, at man skeler til den arbejdsmæssige situati-on, når man skal begrunde, at man eksempelvis har to computere. Om man kalder det reel ellerarbejdsmæssig begrundelse synes ikke at gøre den store forskel.Skatterådet anerkender således også, at det er muligt at have mere end en pc’er eller telefon un-der multimediebeskatning. Rådet har eksempelvis taget stilling til en sag om en ansat, der fik tomobiltelefoner – en, der kunne anvendes privat, og en, der altid skulle være åben for erhvervs-mæssige opkald. Skatterådet fandt, at begge faldt ind under multimediebeskatningen.Jeg noterer mig i øvrigt, at det også fremgår af artiklen, at de konsulenter, der rådgiver virk-somhederne, er meget opmærksomme på problemstillingen – og godt ved, at der skal være engod begrundelse for at få stillet flere computere til rådighed.
Side 2