Svar:

Det er desværre en ubestridt sandhed, at der er mange selskaber, som har en skattebetalingpå 0 kr. Det er klart et problem. Og det skal der gøres noget ved. Der er meget, der taler for,at indsatsen i forhold til kontrol af 0-skatteselskaberne simpelthen ikke har været god nok.Frank Aaen du er en utålmodig mand. Jeg kan lige så lidt som på samrådet den 28. april omtransfer pricing her og nu fremlægge et færdigt katalog over ændringer af skattelovgivnin-gen, der skal sikre en dansk skattebetaling.Vi er dog kommet et skridt videre. Regeringens handlingsplan for beskatning af multinatio-nale selskaber kom som bebudet her i sommer.I handlingsplanen er opregnet en række initiativer, der har til formål at styrke indsatsen iforhold til de selskaber, som vedvarende har underskud, og unddrager sig skattebetaling tildet danske samfund.Som det vil være bekendt er handlingsplanen rettet generelt mod 0-skatteselskaberne, daproblemet er bredere end multinationale selskaber og interne afregningspriser – transferpricing.Jeg vil ikke sidde her og slavisk gentage de opregnede initiativer. De dækker et bredt spek-trum. Det går fra mere åbenhed og særlige revisorpåtegninger til et generelt servicetjek afselskabsskattelovgivningen og øget fokus på indsats og kontrol samt tilførsel af yderligereressourcer. Der arbejdes pt. videre med de opregnede initiativer.Der er dog to ting, som jeg gerne vil give et ekstra ord med på vejen.Efter min opfattelse er det vigtigt, at der under en eller anden form forsøges skabt en størregrad af åbenhed omkring selskabers skattebetaling. Jeg vil ikke sidde her og lægge mig fastpå måden – her og nu synes jeg blot, at det er vigtig at få slået fast, at åbenhed om skattebe-taling er en vigtig parameter.Gennemstrømningsselskaber er et emne der inden for den seneste tid har tiltrukket sig storopmærksomhed. Jeg behøver blot at nævne samrådet den 31. august om gennemstrøm-ningsselskaber.Som jeg omtalte på nævnte samråd, så har handlingsplanen faktisk fokus på den skatte-mæssige behandling af både indgående og udgående udbytter.Handlingsplanen siger klart, at der er behov for en mere målrettet indsats vedrørende ud-bytter med henblik på at få afdækket, om Danmark f.eks. er egnet som såkaldt gennem-strømningsland.Side 3

SKAT har allerede sat fokus på udbyttestrømmene via nogle konkrete indsatsprojekter.Hertil kommer, at der på et område allerede foreligger et konkret resultat. I regeringens for-slag til finansloven for 2011 er der således afsat ekstra ressourcer – årsværk – til en øgetindsats i forhold til multinationale selskaber.Næste skridt bliver, at regeringen – som nævnt i handlingsplanen – her i efteråret vil indby-de til politiske forhandlinger om en opstramning af reglerne for bl.a. beskatning af multina-tionale selskaber.At der stadig er problemer, er dog ikke ensbetydende med, at der intet som helst er sket si-den den borgerlige regering kom til i 2001.Vi er oppe imod visse ting, som vi nødvendigvis må acceptere som en uomgængelig præ-mis. Globaliseringen betyder, at internationale koncerner har lettere ved at flytte aktiviteterog kapital rundt i verden.Bagsiden heraf er, at skattereglerne sættes under pres. Men det kan man forholde sig til, ogdet er rent faktisk også, hvad vi har gjort.Der er gennemført en række værnsregler, som har det overordnede formål at modvirke situ-ationer, hvor indtægterne placeres uden for Danmark, mens udgifterne placeres i Danmark.Som eksempler herpå kan nævnes ændring af sambeskatningsreglerne og indførelse af reg-lerne om rentefradragsbegrænsning.Også i forhold til transfer pricing er der sket en opstramning af lovgivningen.At der allerede er gennemført mange tiltag, er naturligvis ikke ensbetydende med, at manskal stille sig tilfreds med det.Og som jeg allerede var inde på i starten, så må det erkendes, at der stadig er et problem –for mange selskaber betaler stadig ikke skat.Der er også derfor, at jeg har taget initiativ til, at området kuglegraves og at indsatsen bliverstyrket.

Spørgsmål 19:

Svar:

Samrådsspørgsmål A:

Svar: