Skatteudvalget 2010-11 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
929036_0001.png
929036_0002.png
929036_0003.png
J.nr. 2010-518-0148Dato: 7. december 2010
TilFolketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 150 af 12. november2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kim Christian-sen (DF).(Alm. del).
Troels Lund Poulsen/Klaus Østergaard Jensen

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere artiklen ”Drop danske kørselsafgifter” i DTL-magasinet, no-vember 2010.

Svar:

Med ”Aftale om en grøn transportpolitik” fra januar 2009, blev der truffet beslutning omomfattende investeringer i vej- og jernbaneinfrastrukturen, og der blev sat fokus på at styr-ke samspillet mellem transportformerne i godstransporten. I den forbindelse har Regeringenbesluttet at indføre grønne kørselsafgifter for lastbiler i Danmark hurtigst muligt. Denne be-slutning understøtter den igangværende omlægning af rammebetingelserne i godstransport-erhvervet.Det, jeg særligt hæfter mig ved i artiklen i DTL-magasinet, er:----For det første DTLs udgangspunkt om, at regningen skal være så lille som muligtfor transportbranchen.For det andet, forslaget om at opjustere den nyværende vejbenyttelsesafgift (Euro-vignetten) og de nuværende diesel- og benzinafgifter,For det tredje henvisningen til det Hollandske program, der nu er nedlagt,Og endeligt det samlede provenu på 1,4 milliarder kr.
I forhold til det første punkt, er det for så vidt naturligt, at branchen har et ønske om, atholde den samlede regning for transportbranchen så lille som muligt. Regeringens fokus erimidlertid mere nuanceret – nemlig at skabe bedre sammenhæng mellem på den ene sidetransportformernes miljøbelastning og slid på infrastrukturen og på den anden side den af-gift, der skal betales. Det opnår vi ikke blot ved at forhøje brændstofafgifterne.Regeringens seneste grænsehandelsrapport viser, at det vil påvirke det danske salg afbrændstoffer negativt, hvis afgifterne på brændstof sættes op. Det vil give anledning til, atflere lastbiler fylder tankene, inden de krydser grænsen til Danmark. Det kan betyde, atsærligt de udenlandske lastbiler vil lægge brændstofafgiften i udlandet, men fortsat vil slidepå de danske veje, udlede CO2, partikler mv.Dertil kommer, at en forhøjelse af brændstofafgifter ikke kun vil have en effekt for lastbilermen – som artiklen også viser – især vil ramme personbilerne.For så vidt angår forslaget om Eurovignetten forholder det sig således, at Eurovignetten eren vejbenyttelsesafgift i samarbejde med fire andre lande, og Danmark derfor ikke ensidigtkan forhøje taksterne udenom de andre lande. Endvidere lægger EU-regler et loft over, hvorhøjt satserne kan sættes.Det er rigtigt, at det Hollandske program er blevet skrinlagt. Det Hollandske program varen frontløber på det tekniske område og derfor interessant set fra dansk side, men ikke af-gørende for de danske planer om at indføre en kørselsafgift for lastbiler. Regeringen harvalgt at basere det danske system for lastbiler på kendt og afprøvet teknologi. Vi skal ikkeSide 2
være tekniske frontløbere. Der findes andre europæiske kørselsafgiftssystemer, der alleredefungerer og er i drift, som kan være inspiration for det danske system.I forhold til DTLs anslåede provenu på 1,4 milliarder kr., er det rigtigt, at der er væsentligeudgifter forbundet med at implementere og drive et kørselsafgiftssystem. Det viser erfarin-gerne fra andre lande, der har valgt at indføre kilometerbaserede kørselsafgifter for lastbilerogså. Det er imidlertid væsentligt at holde sig for øje, at et kørselsafgiftssystem er et skatte-instrument, der peger fremad mod nye måder at opkræve afgifter på.
Side 3