Skatteudvalget 2010-11 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1267659_0001.png
1267659_0002.png
1267659_0003.png
1267659_0004.png
1267659_0005.png
1267659_0006.png
Folketingets SkatteudvalgChristiansborg
Finansministeren
12. november 2010
Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 136 af 10. november 2010(Alm. del).

Spørgsmål:

”Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 10. november2010 om samrådsspørgsmål E (ECOFIN-rådsmødet 17. november 2010), jf. alm.del – samrådsspørgsmål E”.

Svar:

Talegrundlaget, der vedrører samrådsspørgsmål E, følger nedenfor, idet det be-mærkes, at det talte ord gælder.Samrådsspørgsmål E, SAU alm. del: ”Ministeren bedes redegøre for de punkter pådagsordenen for ECOFIN-rådsmødet den 17. november 2010, som er relevantefor Skatteudvalget”.
Jeg henviser til de fremsendte notater for sagernes nærmere ind-hold.

Dagsordenspunkt 1:

Administrativt samarbejde på skatteområdet (bi-

standsdirektivet)

ECOFIN drøftede i oktober et kompromisforslag om administra-tivt samarbejde på skatteområdet, og en ny drøftelse på ECO-FIN den 17. november var planlagt. Sagen vil alligevel ikkekomme på ECOFIN i november, da der endnu ikke er udsigt tilet kompromis. Sagen vil muligvis blive taget op igen i forbindel-se med ECOFIN den 7. december.
Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E [email protected] • www.fm.dk
2

Dagsordenspunkt 2:

Moms på forsikringstjenester og finansielle tjenester

Kommissionen har tilbage i 2007 fremsat forslag om ændring afmomsreglerne for forsikringstjenester og finansielle tjenester,der som hovedregel aktuelt er fritaget for moms.
Forslaget indeholder følgende væsentlige elementer:1) Forslaget indebærer for det første en præcisering og opdate-ring af reglerne for momsfritagelse af forsikringstjenester ogfinansielle tjenester. Hensigten er at sikre en mere ensartetanvendelse og behandling af momsfritagelsen på tværs afforskellige typer finansiel virksomhed og dermed forbedreretssikkerheden og mindske den administrative byrde forvirksomhederne og skattemyndighederne.2) Forslaget lægger for det andet op til, at forsikrings- og finan-sielle virksomheder under nærmere fastlagte betingelserskal have ret til at vælge at betale moms. Enkelte EU-landegiver aktuelt forsikrings- og finansielle virksomheder mulig-hed for at betale moms men ofte på meget forskellige betin-gelser. Hensigten er bl.a. at reducere omkostningseffektenved ” skjult” moms, der opstår som følge af, at ydelser re-kvireret eksternt frem for udført internt, ikke falder ind undermomsfritagelsen for forsikringstjenester og finansielle tjene-ster. Hvis den finansielle sektor bliver momspligtig, vil det in-debære en omkostningslettelse for mange virksomheder iden finansielle sektor fordi den indgående moms vil blivefradragsberettiget og fordi grundlaget for lønsumsafgiftenreduceres helt eller delvist. Det er sandsynligt, at hele dennedel af forslaget – det vil sige retten til at vælge at betale
3
moms – vil udgå, da det møder modstand blandt et flertal afEU-landene.3) Forslaget indebærer endelig, at forsikrings- og finansielletjenester bliver omfattet af bestemmelsen om omkostnings-deling, hvor investeringer samles i puljer og efterfølgendefordeles momsfrit blandt puljens medlemmer, hvilket bl.a.har den konsekvens, at der kun betales moms af de investe-ringer, der foretages i gruppen, og ikke efterfølgende af denmerværdi der skabes internt i gruppen. Omkostningsdeling ien gruppe er en attraktiv mulighed for en virksomhed, som isig selv ikke har tilstrækkelige ressourcer til at gennemføreet projekt på egen hånd. Lad mig komme med et eksempelpå fordelen ved omkostningsdeling: En gruppe af mindrepengeinstitutter udvikler i fællesskab et IT-projekt med inve-steringsudgifter på 1 mio. kr. Projektets værdi stiger underudviklingsprocessen i gruppen til en anslået værdi på 10mio. kr. Der er altså skabt en merværdi på 9 mio. kr. i grup-pen. Bestemmelsen om omkostningsdeling gør det muligt, atde enkelte pengeinstitutter i gruppen kan købe IT-projektet,og kun skal betale moms af deres del af de fælles udgifterpå 1 mio. kr. og ikke også merværdien skabt i gruppen på 9mio. kr.
Forslagene er siden 2007 blevet indgående behandlet, og derer sket fremskridt på visse områder, men væsentlige udeståen-der resterer fortsat.
Kommissionen har givet udtryk for, at man oprindeligt ønskede,at forvaltning af investeringsfonde tillige skulle omfatte forvalt-ning af pensionsfonde, idet den nuværende momsfritagelse for
4
investeringsfonde aktuelt er mere vidtrækkende end for pensi-onsfonde. Under drøftelserne har en række lande ligeledes til-kendegivet, at de også ønsker forvaltning af pensionsfondeinddraget under momsfrie tjenester på linje med forvaltning afinvesteringsfonde.
Formandskabet lægger op til en orienterende debat på ECOFINden 17. november 2010, hvor mine kolleger og jeg foreslås atudstikke de overordnede retningslinjer for de fremtidige drøftel-ser af forslaget i fiskalgruppen. Formandskabet ventes såledesat søge opbakning til følgende retningslinjer for det videre ar-bejde:Formandskabet lægger op til, at ECOFIN noterer sig, at fi-skalgruppen har konkluderet, at også forsikrings- og finan-sielle virksomheder er omfattet af de allerede eksisteren-de, generelle regler om omkostningsdeling mellem moms-fritagne virksomheder. Der er således ikke for nuværendebehov for, at Rådet behandler denne del af sagen videre.For så vidt angår forsikrings- og finansielle virksomhedersret til at vælge at betale moms, lægger formandskabet optil, at ECOFIN anmoder Kommissionen om i samarbejdemed medlemslandene, at 1) arbejde videre på at finde me-toder til bedre at opgøre momsgrundlaget for forsikrings-tjenester og finansielle tjenester og 2) undersøge muligefremgangsmåder for i højere grad at undlade momsfrita-gelse for finansielle tjenester.Vedr. præcisering og opdatering af fritagelsesbestemmel-serne lægger formandskabet op til, at ECOFIN noterer sig,
5
at der generelt er sket fremskridt, men at yderligere frem-skridt er nødvendige, særligt mht. 1) sikring af neutralitetog konsistens imellem de momsfritagne tjenester, 2) atmomsfritagelsen for forvaltning af investeringsfonde ogpensionsfonde kan finde anvendelse på en neutral ogkonsistent måde, og 3) at momsfritagelsen for derivativer(” afledte finansielle produkter” ) sikrer beskatning af deunderliggende aktiver i overensstemmelse med de almin-delige regler, og at momsfritagelsen faktisk er begrænsettil momsfritagne ydelser.
Regeringen støtter generelt en harmonisering, præcisering ogopdatering af momsfritagelsen for forsikrings- og finansielle tje-nester. Dette vil øge retssikkerheden og dermed skabe størreklarhed på området. Regeringen kan herunder støtte en grundiganalyse af begreberne investeringsfonde og pensionsfonde,idet det ikke på forhånd bør være en forudsætning, at alle pen-sionsfonde skal inddrages under betegnelsen investeringsfondeog dermed sidestilles momsmæssigt, dels som følge af de pro-venumæssige konsekvenser og dels fordi der ikke i samme ud-strækning med pensionsfonde er tekniske vanskeligheder medat finde et retvisende momsgrundlag.
Regeringen kan – på linje med mange andre lande – derimodikke støtte, at sektoren får mulighed for selv at vælge at betalemoms. Det skyldes bl.a. et ventet provenutab (på ca. 2,3 mia.kroner). Forslaget ses desuden ikke nødvendigvis at øge har-monisering og transparens, hvis der kan indføres forskellige fri-villige registreringsregler i alle medlemslande, og mulighedenfor momsregistrering udnyttes i forskelligt omfang.
6
Regeringen støtter forslaget om omkostningsdeling, og regerin-gen deler – sammen med det store flertal af medlemslande –Kommissionens seneste juridiske analyse, hvorefter denne ad-gang til omkostningsdeling for forsikringstjenester og finansielletjenester allerede er indeholdt i den allerede eksisterende gene-relle adgang for momsfritagne virksomheder til at indgå i så-danne grupper.
Regeringen ventes generelt på ECOFIN den 17. november atkunne tilslutte sig retningslinjerne for det fremadrettede arbejde.Regeringen finder, at hensynet til harmonisering mellem delsforsikrings- og finansielle tjenester og dels det øvrige erhvervs-livs varer og ydelser, ikke kan ses isoleret, men også må ses iforhold til det provenutab og øvrige ulemper, som en sådanharmonisering vil kunne resultere i.
Med venlig hilsenClaus Hjort Frederiksen