Spørgsmål:

Rigsrevisionen bemærkede i 'Beretning til Statsrevisorerne om SKATs fusion af inddrivel-sesområdet', juni 2010, at SKAT ikke har et sikkert statistisk grundlag for at styre og priori-tere inddrivelsen af restancer mod de områder, hvor der er størst sandsynlighed for, atskyldnerne kan betale. Ministeren bedes på den baggrund redegøre for hvilke prioriterings-grundlag, der er anvendt for indsatsområderne i ministerens 'Handleplan på Inddrivelses-området'?

Svar:

Det er korrekt, at vi ikke har haft det fornødne sikre og statistiske grundlag for at styre ogprioritere inddrivelsen hen mod de områder, hvor der er størst sandsynlighed for at skyld-nerne kan betale. Som tidligere oplyst arbejder vi på allerede fra næste år at få en ny ogforbedret restancestatistik, som kan medvirke til at afhjælpe dette. Vi har allerede taget før-ste del af denne forbedrede statistik i brug, hvilket allerede nu kan ses i kvartalsrapporterneom den aktuelle situation i SKAT, hvor restanceoplysninger i højere grad er foldet ud. Fraog med 2011 vil det være muligt at se til- og afgange i restancerne, hvilket vil medvirke tilat inddrivelsesindsatsen kan tilrettelægges og prioriteres endnu bedre.Imidlertid er det ikke sådan, at indsatsområderne i handleplanen bare er valgt ud af den blåluft. Der er foretaget en vurdering af på hvilke områder det er muligt at styrke inddrivelsenmest muligt – dette gælder både person og erhverv. Eksempelvis er RKI projektet valgt pågrundlag et tidligere gennemført pilotprojekt, hvor indsatsen viste sig at have stor effekt.Herudover tages EFI’s scoringsmodul i anvendelse med henblik på at udvælge virksomhe-der udgør en særlig risiko, hvor indsatsen skal øges for at få pengene hjem. Sidst men ikkemindst forhøjes modregningsadgangen i børnefamilieydelsen fra 50 til 100 pct. vedrørendedagsinstitutionsrestancer, og der tages fat på at få etableret et yderligere lønindeholdelses-træk overfor alle skyldnere uanset indtægtsforhold på udvalgte restancearter, bl.a. p-afgiftermed henblik på at øge inddrivelsen af blandt andet de kommunale restancer. Dette er direk-te ”ekstra penge” i kassen på disse områder i forhold til tidligere.Handleplanen er generelt lavet så den, når den er implementeret, indeholder svar på de kri-tikpunkter, som har været rejst fra kommunal side og i Rigsrevisionens beretning. Svareneer en blanding af organisatoriske forbedringer, lovmæssige og administrative tiltag og yder-ligere ressourcer.