Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1007779_0001.png
1007779_0002.png
1007779_0003.png
1007779_0004.png
1007779_0005.png
1007779_0006.png
1007779_0007.png
1007779_0008.png
1007779_0009.png
1007779_0010.png
1007779_0011.png
Dok.:
LON40921

Udkast til tale til brug for mødet i Folketingets Retsudvalg den 26. maj 2011 for-

ud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011

[Indledning]

Den 9.-10. juni afholdes der rådsmøde om retlige og indre anliggender i Luxembourg.Udvalget har modtaget et samlenotat om sagerne på rådsmødet, og jeg kan oplyse, atalle sagerne forelægges til orientering, men punkt 9 vil i næste uge i Europaudvalgetblive forelagt med henblik på forhandlingsmandat.Rådsmødet er det tredje og sidste formelle rådsmøde under ungarsk formandskab, ogder er ganske mange punkter på dagsordenen. Dagsordenen er dog løbende blevet væ-sentligt ændret i forhold til de oprindelige forventninger, og denne – skal vi sigeufor-udsigelighed– har bl.a. betydet, at sagen om en PNR-aftale mellem EU og Australien,der ret sent kom på dagsordenen, meget sent i går er blevet taget af dagsordenen. Detvil altså sige, at punkt 30 på dagsordenen for i dag er udgåetDerudover er en del af punkterne alene sat på rådsmødedagsordenen med henblik påen statusorientering, ligesom det også kan nævnes, at der er en del udkast tilrådskonklusioner på dagsordenen, hvoraf nogle – i hvert fald set fra et dansk syns-punkt – er af begrænset rækkevidde.Jeg vil i det følgende koncentrere mig om de væsentligste af sagerne, men udvalget ersom altid velkommen til at spørge til de sager, som jeg ikke selv nævner.

[Generelt om forbeholdet]

Det er efterhånden blevet en tradition, at jeg begynder min forelæggelse med at mindeom, at Lissabon-Traktaten indebærer, at det politimæssige og strafferetlige samarbej-de er omfattet af det danske retsforbehold. Som konsekvens heraf deltager Danmark1
ikke længere i vedtagelsen af ny EU-lovgivning på RIA-området, og denne lovgiv-ning er ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark.Som det fremgår af samlenotatet, er en række af sagerne på dagsordenen omfattet afretsforbeholdet. Det gælder dagsordenens punkt 1 og 2, som jeg vender tilbage til.Dagsordenens punkt 8 om forslag til en arveforordning og det nye dagsordenspunkt30 om en PNR-aftale mellem EU og Australien er også omfattet af retsforbeholdet.Som jeg også tidligere har givet udtryk for, vil vi i Justitsministerietnår vi kenderdet endelige resultat af forhandlingerne angående de forbeholdsramte forslag, og hvisdet danske retsforbehold fortsat eksisterer til den tid – meget nøje vurdere, om der vilvære behov for helt eller delvist at gennemføre retsakterne i dansk ret.Nogle af forslagene vil Danmark dog ikke have mulighed for at gennemføre ensidigt,fordi der er tale om gensidig anerkendelse eller andre gensidige forpligtelser. For såvidt angår disse forslag vil vi i Justitsministeriet nøje overveje behovet for at blivetilknyttet forslagene ved indgåelse af en parallelaftale – eller en anden form for sam-arbejdsaftale – mellem Danmark og EU. Det gælder dagsordenens punkt 1 om et di-rektivforslag om en europæisk efterforskningskendelse.Som jeg efterhånden mange gange har understreget over for udvalget, viser de hidti-dige erfaringer med parallelaftaler dog, at Danmark ikke på forhånd kan forvente, aten anmodning om en parallelaftale vil blive imødekommet, at EU anser parallelaftalerfor at have ekstraordinær og midlertidig karakter, og at indgåelsen af sådanne aftalerer en meget langstrakt proces.

[En europæisk efterforskningskendelse i straffesager]

2
Som jeg allerede har nævnt, handler dagsordenens

første punkt

om et direktivforslagom den europæiske efterforskningskendelse. Sagen er tidligere nævnt for udvalget,senest forud for rådsmødet i april i år.Formålet med forslaget er at indføre et samlet system for medlemsstaternes anmod-ninger om retshjælp til indsamling og fremskaffelse af bevismateriale, der befindersig i en anden medlemsstat.Forslaget bygger på princippet om gensidig anerkendelse, der kendes fra bl.a. deneuropæiske arrestordre, og indebærer, at medlemsstaterne som udgangspunkt er for-pligtede til at anerkende og fuldbyrde en europæisk efterforskningskendelse, med-mindre der foreligger en afslagsgrund.Direktivforslaget omfatter retshjælp til langt de fleste typer af efterforskningsskridtsom f.eks. afhøring, edition, ransagning og beslaglæggelse.Det forventes, at formandskabet på rådsmødet vil orientere om de drøftelser, derfinder sted på arbejdsgruppeniveau, og at der efterfølgende vil være en drøftelse afudvalgte artikler.Det drejer sig navnlig omanvendelsesområdetfor den europæiske efterforsknings-kendelse,afslagsgrundeog den praktiskegennemførelseaf kendelser, herunder for-deling af omkostninger.

[Angreb på informationssystemer]

Dagsordenens

punkt 2

handler om et forslag til direktiv om angreb på informations-systemer. Også denne sag har udvalget hørt om tidligere, senest forud for rådsmødeti april i år.Forslaget lægger op til at kriminalisere forskellige former for IT-kriminalitet og fast-sætter bl.a. minimumsregler for straffene. Forslaget har herudover til formål at for-
3
bedre samarbejdet mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne med hen-syn til angreb på informationssystemer.Det forventes, at forslaget vil blive forelagt på rådsmødet i næste uge med henblik påat opnå såkaldt generel indstilling, således at der herefter kan indledes forhandlingermed Europa-Parlamentet.

[Køreplan om ofres rettigheder og offerpakken]

Dagsordenens

punkt 3

handler om et forslag til en køreplan vedrørende ofres rettig-heder i straffesager og om Kommissionens offerpakke.Det forventes, at det ungarske formandskab på rådsmødet i juni fremlægger et forslagtil resolution om en køreplan for styrkelse af ofres rettigheder med henblik på vedtag-else. Samtidig vil Kommissionen præsentere sin såkaldte offerpakke, der netop erblevet offentliggjort.Vi er fra regeringens side generelt meget optaget af at sikre ofres rettigheder, og jegser derfor navnlig frem til at få en mundtlig præsentation af Kommissionens offer-pakke.

[Indsatsområder for EU’s indsats mod organiseret kriminalitet]

Punkt 5

på dagsordenen handler om et udkast til rådskonklusioner om prioriteredeindsatsområder for EU’s indsats mod organiseret kriminalitet i 2011-2013.De prioriterede indsatsområder udvælges som led i gennemførelsen af EU’s såkaldtepolitik-cyklus– policy cycle på engelsk – for organiseret og alvorlig internationalkriminalitet. Det forventes, at formandskabet på rådsmødet fremlægger udkast tilrådskonklusioner om de fremtidige indsatsområder, der bl.a. omfatter IT-kriminalitet,narkotikakriminalitet, menneskesmugling og omrejsende kriminelle grupper. Der
4
lægges op til, at det er Den Stående Komité for det Operationelle Samarbejde om denIndre Sikkerhed – COSI – som skal stå for dette arbejde.

[En autoritativ elektronisk version af Den Europæiske Unions Tidende]

Dagsordenens

punkt 7

handler om et forslag til forordning om elektronisk offentlig-gørelse af Den Europæiske Unions Tidende. Udvalget har tidligere hørt om dette for-slag, senest forud for rådsmødet i april i år.På nuværende tidspunkt er papirversionen af EU-Tidende den eneste gyldige og juri-disk bindende version.Forslaget indebærer, at den elektroniske version af EU-Tidende med virkning fra 1.januar 2012 som det klare udgangspunkt vil være den eneste gyldige og juridisk bin-dende version. Den elektroniske udgave vil være frit tilgængelig på internettet, ogsom jeg også nævnte sidst, er forslaget et vigtigt skridt til gavn for bl.a. borgere ogvirksomheder i EU.Det forventes, at formandskabet på rådsmødet vil orientere om status for drøftelserneaf forslaget.

[Arveforordningen]

Punkt 8

på dagsordenen handler om et forslag til forordning om behandling af arve-sager med et grænseoverskridende element. Forslaget er som nævnt omfattet af rets-forbeholdet.Helt overordnet indeholder forslaget regler om, hvilken medlemsstats domstole derskal behandle arvesager, og hvilken medlemsstats lovgivning der skal finde anvendel-se. Herudover indeholder forslaget regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørel-
5
ser i andre medlemsstater end der, hvor afgørelsen er truffet, og regler om indførelseaf et europæisk arvebevis.Fælles EU-regler på dette område må overordnet set forventes at ville gøre behand-lingen af arvesager med et grænseoverskridende element mindre kompleks.Det forventes, at der på rådsmødet vil være en drøftelse af forslaget, og at der mulig-vis vil kunne opnås politisk enighed om udvalgte emner.

[EU’s gennemførelse af FN’s våbenprotokol]

I.

Punkt 9

på dagsordenen, som i næste uge vil forelægge Europaudvalget til forhand-lingsoplæg, drejer sig om et forordningsforslag vedrørende udførsel af skydevåben tillande uden for EU. Forslaget blev fremsat af Kommissionen den 31. maj sidste år oger efterfølgende blevet behandlet på arbejdsgruppeniveau.Forslaget er endnu ikke på dagsordenen for et rådsmøde, men da formandskabet stilerefter at indgå en førstelæsningsaftale med Europa-Parlamentet, forventer vi, at sagenvil blive behandlet på et snarligt møde i Coreper med henblik på, at formandskabetkan få det fornødne mandat til at indgå en aftale med parlamentet.Det skal understreges, at forslaget ikke er omfattet af det danske retsforbehold, da for-slaget vedrører EU’s fælles handelspolitik.II. Udvalget har modtaget et samlenotat om forordningsforslaget, og som det fremgårheraf, er formålet med forslaget at fastsætte regler for en ordning med udførselstilla-delser samt indførsels- og transitforanstaltninger for skydevåben med henblik på endelvis gennemførelse af artikel 10 i FN’s våbenprotokol.Kommissionen har undertegnet protokollen tilbage i 2002, og formålet med dette for-slag er således på sigt at muliggøre en ratifikation af protokollen på Unionens vegnefor så vidt angår de elementer, der hører under EU.
6
Forordningsforslaget gælder kun for skydevåben til civil brug og ikke for skydevå-ben, som specifikt er beregnet til militære formål. Forslaget gælder endvidere ikkefuldautomatiske skydevåben, og det gælder desuden kun for handel med eller over-førsel af skydevåben til tredjelande og vedrører derfor ikke overførsel af skydevåbeninden for EU.Forordningsforslaget opstiller en række nærmere krav til udstedelsen af udførselstil-ladelser, herunder dokumentationskrav og regler om tidsmæssig gyldighed. Det fore-liggende forslag indebærer endvidere en række pligter for medlemsstaterne til at ud-veksle informationer om udførsler af skydevåben.III. Som det også fremgår af det oversendte samlenotat, har vi i Danmark alleredeetableret en eksportkontrolordning, der medfører, at det som udgangspunkt er forbudtat udføre skydevåben uden tilladelse. Jeg vil for god ordens skyld fremhæve, at dendanske ordning – i modsætning til forordningsforslaget – også omfatter fuldautomati-ske skydevåben. En tilladelse til at udføre skydevåben kan efter ansøgning udstedespå en række nærmere betingelser.For så vidt angår midlertidig udførsel af skydevåben til jagt eller konkurrenceskyd-ning gælder der dog en forenklet procedure, der muliggør udførsel til andre EU-landeved forevisning af et europæisk våbenpas, og til tredjelande på baggrund af en told-blanket, der afleveres til nærmeste toldekspedition ved ud- og indrejsen. Den nuvæ-rende danske eksportordning lever efter vores vurdering op til de krav som FN’s vå-benprotokol stiller.IV. Forordningsforslaget har indtil videre alene været drøftet på en række møder påarbejdsgruppeniveau. På baggrund af drøftelserne er der udarbejdet en række kom-promisforslag, der indeholder visse ændringer i forhold til Kommissionens oprindeli-ge forslag. Det oversendte samlenotat er baseret på et kompromisforslag udarbejdet afformandskabet, men da sagen fortsat er under forhandling, kan der selvsagt kommeændringer i teksten.7
Drøftelserne i arbejdsgruppen har navnlig været centreret om betingelserne for udste-delse af udførselstilladelser, herunder sagsbehandlingstid, tilladelsernes tidsmæssigegyldighed og ordningen med stiltiende transitsamtykke fra tredjelande, proceduren formidlertidige overførsler og udveksling af information blandt medlemsstaterne.V. Fra regeringens side er man overordnet positiv over for forslaget, der vil indebæreen delvis gennemførelse af FN’s våbenprotokol i EU med det formål at styrke eks-portkontrollen med skydevåben.Den danske regering er navnlig positiv over for forslagets bestemmelser om, at derstilles et generelt krav om, at permanent udførsel af skydevåben, dele og ammunitionvil kræve en tilladelse udstedt af de kompetente myndigheder på en række nærmerebetingelser.Det er i den forbindelse vigtigt for regeringen, at det sikres, at de nye regler for udfør-selstilladelser og indførsels- og transitforanstaltninger er klare og operationelle, atoverholdelsen af reglerne kan kontrolleres, og at reglerne ikke indebærer en pligt tilgrundlæggende at slække på den danske sikkerhedspolitik på området.VI. Jeg vil i det følgende koncentrere mig om visse udvalgte problemstillinger vedrø-rende forslaget, men udvalget er naturligvis velkommen til at stille spørgsmål om for-hold, som jeg ikke selv nævner.VII. Under forhandlingerne i EU har det bl.a. været drøftet, om Kommissionens for-slag til en ordning med stiltiende samtykker fra transittredjelande i forbindelse medudstedelse af permanente udførselstilladelser vil være i overensstemmelse med FN’svåbenprotokol, der foreskriver, at der bl.a. skal indhentes et skriftligt samtykke, indender meddeles en udførselstilladelse.På baggrund af de hidtidige drøftelser har formandskabet lagt op til at overlade det tilmedlemsstaterne selv, om man vil benytte en ordning med stiltiende samtykke fra
8
transittredjelande eller ej. En sådan model vil vi fra dansk side som led i et samletkompromis kunne acceptere, idet vi naturligvis lægger afgørende vægt på, at forord-ningen ikke forpligter Danmark til en ordning, der strider mod FN-protokollen.VIII. Som tidligere nævnt har vi i Danmark en ordning, hvorefter midlertidige udførs-ler af skydevåben til jagt og sportsskydning kan udføres efter en forenklet procedure.Det har på arbejdsgruppeniveau været drøftet, hvordan protokollens mulighed for atfastsætte forenklede procedurer ved midlertidige overførsler kan gennemføres. Fleremedlemslande har i den forbindelse givet udtryk for, at man udover en simpel proce-dure i forbindelse med jagt og sportsskydning tillige ønsker simple procedurer for ud-førsler af skydevåben i forbindelse med reparation, udstilling, demonstration osv.,således som FN-protokollen også åbner mulighed for.Med henblik på at opnå et kompromis har formandskabet foreslået, at jægere ogsportsskytter midlertidigt skal kunne udføre skydevåben ved brug af det europæiskevåbenpas eller et andet nationalt dokument, der er godkendt til dette formål. Samtidiglægger formandskabet op til anvendelse af simple procedurer for midlertidig overfør-sel i forbindelse med evaluering, udstilling, reparation og midlertidig opbevaring vedtransit. Det er endnu lidt uklart, om der vil blive fastsat en pligt til at anvende simpleprocedurer i disse tilfælde, eller om det vil være valgfrit.Fra dansk side foretrækker vi, at det overlades til hvert enkelt land at beslutte, omman ønsker at anvende en simpel procedure for midlertidige udførsler, der ikke ved-rører jagt og sportsskydning, men vi vil dog også som led i et samlet kompromis kun-ne acceptere, at vi bliver forpligtede til at fastsætte simple procedurer for sådannemidlertidige udførsler.Den danske regering lægger dog i den forbindelse afgørende vægt på, at danske myn-digheder i de sager, der hører under Danmarks kompetence efter forordningsforslaget,også i forbindelse med anvendelse af en eventuel simpel procedure kan føre en kon-9
trol, der gør det muligt at overholde internationale forpligtelser, herunder kontrollere,at der ikke udføres skydevåben i strid med en våbenembargo.IX. Jeg vil nu adressere et andet emne, der drejer sig om forordningsforslagets infor-mations- og konsultationsforpligtelser. Forslaget pålægger bl.a. medlemsstaterne atudveksle information om meddelte afslag og forud for meddelelse af en tilladelse attage i betragtning, om der tidligere er blevet meddelt afslag i en lignende sag.Det har været drøftet indgående på arbejdsgruppeniveau, hvordan en sådan forpligtel-se vil kunne håndteres i praksis, når der i forslaget ikke er taget stilling til eventuellesprogkrav eller eventuel it-understøttelse.I dag sker der en vis udveksling af oplysninger medlemsstaterne imellem, og vi vilderfor også fra dansk side kunne acceptere en model, hvorefter vi i relevant omfangudveksler oplysninger med andre lande så vidt muligt gennem de kanaler, vi alleredehar til rådighed i dag. Vi lægger ikke desto mindre stor vægt på, at vi kan få klarhedover forordningens økonomiske konsekvenser, og det er under alle omstændighederafgørende for den danske regering, at forordningen ikke indebærer, at vi pålæggesnye forpligtelser, der indebærer større finansielle konsekvenser.

[Bulgariens og Rumæniens fulde deltagelse i Schengen-samarbejdet]

Punkt 12

på dagsordenen drejer sig om Bulgariens og Rumæniens fulde deltagelse iSchengen-samarbejdet, som blev nævnt for udvalget forud for rådsmødet i februar iår.Da Bulgarien og Rumænien tilbage i 2007 blev medlemmer af EU, blev de Schengen-regler, der hænger direkte sammen med afskaffelsen af personkontrollen ved de indregrænser, ikke sat i kraft i forhold til de to lande.
10
Det følger af den protokol, der er tilknyttet EU-tiltrædelsestraktaten for Bulgarien ogRumænien, at Rådet afgør, hvornår den indre grænsekontrol i forhold til de to landekan ophæves.Denne afgørelse kan først træffes, når det i overensstemmelse med de relevante pro-cedurer er sikret, at de to lande fuldt ud lever op til det regelsæt, der gælder forSchengen-lande.Afgørelsen om ophævelse af den indre grænsekontrol træffes medenstemmighedafRådet efter høring af Europa-Parlamentet.Med henblik på at vurdere, om Bulgarien og Rumænien lever op til det nævnte regel-sæt, har man gennemført en evalueringsprocedure, og det er nu vurderingen, at beggelande nu formelt opfylder detekniskekrav i Schengen-regelsættet.Det forventes, at formandskabet på rådsmødet vil orientere om sagens status, og derer på ingen måde lagt op til, at der på rådsmødet skal træffes en endelig beslutning isagen.Frankrig og Tyskland har – støttet af Finland – anført, at det er for tidligt at optageBulgarien og Rumænien i Schengen-samarbejdet, og at optagelse bør udskydes, indtilBulgarien og Rumænien har gjort yderligere fremskridt.Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at tage endelig stilling til, hvornår de to lan-de kan optages som fuldgyldige Schengen-medlemmer, men sagen vil på et seneretidspunkt på ny blive forelagt for udvalget til forhandlingsoplæg.Tak.
11