Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1020666_0001.png
1020666_0002.png
1020666_0003.png
1020666_0004.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
21. juli 2011Strafferetskontoret2011-792-1726LBI40985+ bilag
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 960 (Alm. del), som Folke-tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. maj 2011.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Lars Barfoed/Ole Hasselgaard
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 960 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Vil ministeren undersøge, hvorfor 1/3 af de afsonere, somfår tilbudt fodlænke, vælger at afslå, jf. at vi mangler fæng-selspladser og godt kunne bruge, at flere tog imod fodlænke.Kunne det, altså efter undersøgelsens udfald være muligt atafskaffe frivilligheden eller at gøre fodlænkeafsoningen merelige med fængselsafsoningen, således at der f.eks. blev givet”udgang”? Ministeren bedes endvidere vurdere de to for-slag.”

Svar:

1.

Om baggrunden for, at ca. 1/3 potentielle fodlænkeafsonere vælgerikke at ansøge om at afsone i hjemmet med elektronisk fodlænke, kan derhenvises til den forløbsanalyse vedrørende forlænkeordningen, som Ju-stitsministeriets Forskningskontor afsluttede i januar 2009. Analysen eroversendt til Folketingets Retsudvalg (bilag 282, 2008-09 – Alm.del) oger tilgængelig via Folketingets hjemmeside www.ft.dk.Analysen viser, at en stor del af dem, der ikke ansøger om fodlænkeafso-ning, begrunder det med, at vilkårene for hjemmeafsoning er for strammeeller uacceptable, herunder at de ikke ønsker at blande familie og/ellerarbejdsplads ind i afsoningen. Der er endvidere mange, der oplyser, at deikke har fået ansøgt i tide, at de ikke har modtaget informationsbrevet,og/eller at de ikke har ansøgt, fordi de ikke mente, de opfyldte kriteriernefor at afsone i hjemmet.Analysen peger på visse forhold, der muligvis vil kunne få flere til at an-søge. Direktoratet for Kriminalforsorgen har om forslagene udtalt føl-gende:”I forløbsanalysen er der peget på, at man eventuelt kanoverveje, om ansøgningsfristerne bør ændres.Direktoratet for Kriminalforsorgen har overvejet dette for-slag, men ikke fundet anledning til at tage initiativ til en æn-dring af de nu gældende ansøgningsfrister, som er fastsat til 7dage for domfældte, der er dømt for bl.a. vold, voldtægt ellervisse våbenlovsovertrædelser, og for de øvrige domfældte erfastsat til 14 dage.Der er herved navnlig lagt vægt på, at fuldbyrdelsen af enfængselsstraf skal iværksættes snarest muligt, jf. straffuld-byrdelseslovens § 8, stk. 1, og at der som nævnt for nogle2
domfældtes vedkommende er særligt korte frister for iværk-sættelsen af straffuldbyrdelsen.Baggrunden for, at fristen for at søge om at afsone i fodlænkefor bl.a. volds- og voldtægtsdømte og visse våbenlovsover-trædere er fastsat til 7 dage, er den, at de domfældte, som ik-ke søger herom, skal påbegynde afsoningen senest 30 dageefter, at politiet har afgivet fuldbyrdelsesordre, jf. § 27, stk. 2,i bekendtgørelse nr. 790 af 25. juni 2010 (iværksættelsesbe-kendtgørelsen).Der er i analysen endvidere peget på, at der bør foretages enrevision af den informationsfolder, Direktoratet for Kriminal-forsorgen sender til den domfældte for at gøre denne op-mærksom på muligheden for at søge om strafudståelse på bo-pælen. Det er foreslået, at de åbenlyse fordele ved afsoning ihjemmet fremhæves, at afsnittet om beskæftigelse rettes, idetden eksisterende tekst kan give anledning til misforståelser,samt at det overvejes, om sprogbrugen generelt kan skabefejlagtige forestillinger hos modtageren om bl.a. reglerne ogvilkårene for afsoning i hjemmet.Direktoratet for Kriminalforsorgen har på baggrund af anbe-falingerne foretaget en gennemgang af informationsfolderenog foretaget visse ændringer. F.eks. er teksten vedrørende bo-lig og kontrol af boligen ændret. Der vedlægges kopi af denseneste version af informationsfolderen til orientering. In-formationsfolderen revideres i øvrigt løbende.Endelig peger analysen på, at det eventuelt kan overvejes atforetage en opfølgning på informationsbrevet. Direktoratetfor Kriminalforsorgen har overvejet dette, men ikke fundet, atder bør indføres en ordning, hvorefter kriminalforsorgen efteransøgningsfristens udløb skal kontakte den domfældte. Di-rektoratet har herved navnlig lagt vægt på, at en sådan op-følgning vil forlænge det tidsrum, der går, indtil straffuldbyr-delsen kan finde sted.”

2.

For så vidt angår de i spørgsmålet anførte forslag til ændring af fod-lænkeordningen har Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyst følgende:”Fodlænkeordningen er efter reglerne i straffuldbyrdelseslo-vens kapitel 13 a baseret på, at den domfældte søger om at fåtilladelse til at udstå straffen på bopælen med elektronisk fod-lænke. Dette skyldes blandt andet, at der er en række betin-gelser, der skal være opfyldt for at få tilladelse til at afsone påbopælen, og at den domfældtes medvirken er nødvendig forat få klarlagt, om disse betingelser er opfyldt. Det er blandtandet en betingelse, at den domfældte har en egnet bolig oger i beskæftigelse. Personer, der har samme bopæl som den3
dømte, skal desuden samtykke til, at straffen kan fuldbyrdespå den fælles bopæl. Den dømte skal endvidere overholde enrække vilkår, blandt andet om ikke at forlade bopælen udenfor de tidspunkter, som er fastsat af kriminalforsorgen, omikke at indtage alkohol eller euforiserende stoffer, om at un-dergive sig kriminalforsorgens tilsyn og kontrol og deltage iet kriminalitetsforebyggende program. Vilkårsovertrædelsermedfører i almindelighed, at tilladelsen til at afsone på bopæ-len tilbagekaldes, og at den domfældte overføres til fortsat af-soning i arresthus eller fængsel.På den baggrund vil det næppe være hensigtsmæssigt at æn-dre straffuldbyrdelsesloven, således at der bliver mulighedfor at bestemme, at den domfældte skal afsone på bopælenuden at have ansøgt herom og dermed være indstillet på atdeltage i undersøgelsen af sine forhold og at overholde defastsatte vilkår for afsoningen.For så vidt angår spørgsmålet om udgang har den domfældteunder afsoning på bopælen mulighed for at forlade sin bopælfor at passe sit arbejde, sin uddannelse eller anden beskæfti-gelse. Herudover er der mulighed for op til fire timer omugen at forlade sin bopæl med henblik på at foretage person-lige indkøb, tøjvask mv.Derudover kan den domfældte på dage, hvor den pågældendeikke i øvrigt har aktiviteter uden for sin bopæl, opholde siguden for bopælen. Dette kan i den første måned af afsoningenske i 2 timer dagligt, i den 2. måned af afsoningen i 3 timerdagligt, i den 3. og 4. måned af afsoningen i 6 timer dagligtog i den 5. måned af afsoningen i 8 timer dagligt. Opholduden for bopælen på aktivitetsfrie dage kan som udgangs-punkt kun ske i 2 dage om ugen. Hvis den dømte har mereend 2 aktivitetsfrie dage på en uge, kan timerne fordeles påmere end 2 dage, dog således at det samlede antal timer for-bliver uændret.Personer, der afsoner i fængsel, kan efter en vis periode opnåregelmæssig udgang for at besøge - og dermed opretholdekontakten med - bestemte nærstående personer. Dette behovvil typisk ikke være til stede for personer, der afsoner på bo-pælen, idet de ofte vil afsone på samme bopæl som deresnærstående personer eller har mulighed for at få besøg af dis-se.”Jeg finder på den anførte baggrund ikke grundlag for at ændre fodlæn-keordningen som foreslået i spørgsmålet.
4