REU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 930: Spm. om redegørelse for forskellene på Kammeradvokatens og beskikkede advokaters salærer, til finansministeren

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet oplyst følgende:”Spørgsmålet om forskellen i salæret til advokaterne i den situation, hvor den enepart har fri proces, og den anden part ikke har fri proces (herunder det tilfældehvor denne part er en offentlig myndighed, der er repræsenteret af Kammeradvo-katen), blev overvejet forud for den ændring af retsplejelovens regler om fri pro-ces, som blev gennemført ved lov nr. 554 af 24. juni 2005 om ændring af retsple-jeloven og forskellige andre love (Sagsomkostninger, retshjælp og fri proces).Lovændringen trådte i kraft den 1. januar 2007 og bygger på Retsplejerådets be-tænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domsto-lene).Det bemærkes indledningsvis, at der ifølge retsplejelovens § 334, stk. 2, tilkommerden beskikkede advokat et passende salær samt godtgørelse for udlæg, herunderrejseudgifter, som advokaten med føje har haft i forbindelse med hvervet. Salærog godtgørelse fastsættes af den ret, der har foretaget beskikkelsen, jf. § 334, stk.4. Retsplejerådet fandt, at salæret bør udmåles til det samme beløb, som en part,der tilkendes fulde sagsomkostninger, vil få tilkendt til dækning af udgifter til ad-vokatbistand, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, side 5540. Efterretspraksis fastsættes salæret med udgangspunkt i landsretternes vejledende taksterfor tilkendelse af sagsomkostninger, der bygger på sagsgenstandens værdi, idet derdog tillige kan tages hensyn til det opnåede resultat, sagens beskaffenhed og arbej-dets omfang, jf. Højesterets afgørelse gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2007,side 1587. Fastsættelse af salær til en beskikket advokat sker således ud fra enkonkret vurdering i det enkelte tilfælde.Retsplejerådet understregede, at de beløb, der bør være ens, er tilkendte fuldesagsomkostninger til dækning af udgifter til advokatbistand og salæret til en be-skikket advokat. Derimod vil der fortsat ikke være nogen særlig sammenhæng

mellem selve salæret til en advokat for en part, der ikke har fri proces, og salærettil en beskikket advokat. Salæret til en advokat for en part, der ikke har fri proces,fastsættes efter aftale mellem advokaten og parten, og dette salær kan være bådehøjere og lavere end salæret til en beskikket advokat. Retsplejerådet bemærkedesærligt, at det maksimum, der kan udledes af retsplejelovens § 126, stk. 2 (hvoref-ter en advokat ikke må kræve højere vederlag for sit arbejde, end hvad der kananses for rimeligt), ofte vil ligge betydeligt højere end det ”passende beløb”, somden tabende part kan pålægges at betale efter reglerne om sagsomkostninger, ogdet (beløbsmæssigt identiske) ”passende salær”, som en beskikket advokat skalhave.Retsplejerådet bemærkede endvidere, at den beskrevne forskel i salærerne til for-skellige advokater efter rådets opfattelse ikke giver anledning til betænkeligheder.Ligesom erhvervsdrivende inden for andre fag har advokater forskellige kompe-tencer, specialer, omkostninger, profiler osv., og advokater har også forskelligepriser (salærer), hvilket efter Retsplejerådets opfattelse er positivt, da det givermulighed for en sund konkurrence mellem advokater.Retsplejerådet anførte, at når det offentlige giver fri proces med henblik på at sikreen part reel adgang til domstolene, skal den beskikkede advokat have et salær, dergiver mulighed for at føre sagen på fuldt forsvarlig måde. Advokatbistanden i sa-ger, hvor en part har fri proces, må hverken være eller fremstå som »discount«.Efter Retsplejerådets opfattelse er disse krav fuldt ud opfyldt, når salæret til denbeskikkede advokat udmåles efter de beskrevne retningslinjer, og det gælder også,når modparten er en statslig myndighed, der under sagen er repræsenteret afKammeradvokaten. Retsplejerådet bemærkede særligt, at de beskrevne retningslin-jer tilsiger, at salæret udmåles højere – og efter omstændighederne væsentligt høje-re – end ellers, hvis sagen har principiel karakter. Der henvises til Folketingstiden-de 2004-05 (2. samling), tillæg A, side 5540, hvor Retsplejerådets overvejelser ergengivet.Justitsministeriet var enig med Retsplejerådet i, at salæret til en beskikket advokatbør udmåles til det samme beløb, som en part, der tilkendes fulde sagsomkostnin-ger, vil få tilkendt til dækning af udgifter til advokatbistand. Justitsministeriet varogså enig i, at et sådant salær vil have en størrelse, der giver mulighed for at føreretssagen på fuldt forsvarlig måde, og at det ikke bør have betydning for fri pro-ces-ordningen, at en modpart, der ikke har fri proces, eventuelt betaler sin advo-kat et højere salær. Justitsministeriet bemærkede særligt, at der ikke er grundlag forat sondre mellem private modparter og tilfælde, hvor modparten er en offentligmyndighed, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, side 5543.På denne baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at der på nuværende tids-punkt ikke er grundlag for at genoverveje spørgsmålet om forskellene på beskik-kede advokaters salærer og salæret til advokaten for en modpart, der ikke har fri

proces, herunder i de tilfælde hvor modparten er en offentlig myndighed, der un-der sagen er repræsenteret af Kammeradvokaten.”Finansministeriet er enig med Justitsministeriet i, at der ikke på nuværende tids-punkt er grundlag for at genoverveje spørgsmålet om de anførte salærforskelle.Det kan supplerende oplyses, at kammeradvokaten ifølge kammeradvokataftalenmodtager et salær for den enkelte sag, som er 2/3 af sædvanligt advokatsalær.Sædvanligt advokatsalær fastlægges som et rimeligt vederlag med udgangspunkt iarbejdets art og omfang, det med sagen forbundne ansvar, sagsgenstandens stør-relse, sagens betydning for klienten, den medgåede tid og det opnåede resultat.Det har således ikke betydning for størrelsen af kammeradvokatens salær, om derer tale om salær i forbindelse med en retssag, hvor modparten er repræsenteret afen beskikket advokat. Finansministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt at ændrepå denne praksis.Med venlig hilsenClaus Hjort Frederiksen

Spørgsmål:

Svar: