Spørgsmål nr. 920 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren indhente de norske erfaringer med tjeneste-nummer, jf. svar på REU alm. del - spørgsmål nr. 714. Derønskes en redegørelse for fordele og ulemper med ordnin-gen.”

Svar:

1.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhenteten udtalelse fra Justis- og politidepartementet i Norge, der har oplyst føl-gende:”Bakgrunnen for ordningen med tjenestenummer på politi-uniformen er blant annet et initiativ fra Organisasjon Mot Of-fentlig Diskriminering (OMOD), som foreslo en kvitterings-ordning for politiet og tollvesenet i forbindelse med kontrollav personer og for å motvirke diskriminering ved gjentattekontroller.Opprinnelig var forslaget at politiet skulle utstede kvitteringertil de som ble kontrollert, hvor det fremgikk tid og sted, for-mål med kontrollen og navn på tjenestemann/-kvinne. Detteble vurdert til å være et svært ressurskrevende tiltak som des-suten kunne bidra til økt polarisering mellom politi og publi-kum.I stedet for en slik kvitteringsordning ble det besluttet å inn-føre en ordning med synlig tjenestenummer på uniformen ogpå tjenestebeviset for å identifisere den enkelte tjenestemann.Formålet er å skape en god dialog og tillit til politiet, hvorsynlig tjenestenummer bare er ett av flere tiltak. Dette følgesopp på flere måter, både i et sentralt dialogforum mellom Po-litidirektoratet og innvandrerorganisasjonene og gjennom op-plæring i politietaten. “Trygghet og tillit – politiets arbeid i etmultikulturelt samfunn” er et tilknyttet kompetan-seutviklingsprosjekt som gjennomføres i politi- og lensmann-setaten.Ordningen med tjenestenummer fungerer etter hensikten,nemlig å identifisere vedkommende myndighetsperson på ensikker måte. Det er en enklere og mindre konfliktskapendeordning enn den opprinnelig foreslåtte kvitteringsordningen.Selv om ordningen ikke ivaretar ønsket om å registrere sted,tid og formål med kontrollen, har det etter at ordningen medsynlig tjenestenummer ble innført ikke vært krav om å innfø-re en egen kvitteringsordning. For polititjenestemennenesvedkommende betyr ikke ordningen vesentlige endringer.Også før ordningen med synlig tjenestenummer var det van-2

2.

Det fremgår af Rigspolitiets Kundgørelse II nr. 32, at en politi-tjenestemand altid på opfordring skal oplyse charge (rang), navn ogtjenestested til den borger, som han eller hun kommer i forbindelsemed i tjenstlig anledning. Dette kan kun fraviges, hvis opfordringensker under anholdelse eller uroligheder eller fremsættes af en per-son, der er spirituspåvirket, provokerende eller stærkt uligevægtig.I sådanne situationer skal den pågældende person i stedet henvisestil polititjenestemandens tjenestested, som polititjenestemandenderfor snarest skal underrette om forholdet.En polititjenestemand har i øvrigt efter tilsvarende retningslinjerpligt til på opfordring at fremvise sit legitimationskort.En polititjenestemand i civil beklædning, der i tjenstlig anledningretter henvendelse til en person, bør – inden ærindet fremføres –som hovedregel sikre sig, at den pågældende person er klar over, atvedkommende står over for en polititjenestemand, f.eks. ved fore-visning af legitimationskort.

3.

Rigspolitiet har oplyst, at situationer, hvor det efterfølgende kanvise sig vanskeligt at identificere involverede polititjenestemænd iforbindelse med klagesager mv., erfaringsmæssigt har vist sig sær-ligt at kunne opstå i de tilfælde, hvor politiet bliver indsat til løs-ning af opgaver i forbindelse med større uroligheder.Rigspolitiet overvejer for tiden i samarbejde med Københavns Poli-ti mulighederne for at indføre en identifikationsordning til at sikre,at konkrete polititjenestemænd i sådanne situationer kan identifice-res.