Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1012126_0001.png
1012126_0002.png
1012126_0003.png
1012126_0004.png
1012126_0005.png
1012126_0006.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Civil- og Politiafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
20. juni 2011Politikontoret2011-150-2300SMA40096
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 895 (Alm. del), som Folke-tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. maj 2011.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Lars Barfoed/Carsten Kristian Vollmer
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 895 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren undersøge nærmere, hvor i processen delangvarige sigtelser "forsinkes" og gennemføre et lean-projekt, således at ventetiden nedbringes?”

Svar:

1.

Justitsministeriet kan oplyse, at der ved lov nr. 493 af 17. juni 2008om ændring af retsplejeloven (Begrænsning af langvarige sigtelser ogvaretægtsfængslinger m.v.) blev gennemført en række ændringer i rets-plejeloven med henblik på at begrænse antallet af langvarige sigtelser oggenerelt bidrage til en hurtigere behandling af straffesager. Lovændrin-gen trådte i kraft den 1. juli 2008.Der blev ved lovændringen bl.a. indført en lovbestemt pligt for anklage-myndigheden til ved langvarige sigtelser at underrette sigtede om, hvorpåsagen beror, og hvornår afgørelsen af tiltalespørgsmålet kan forventestruffet. Underretningspligten indtræder 1 år og 6 måneder efter sigtelses-tidspunktet, jf. retsplejelovens § 718 a. Endvidere indførtes en vis be-grænset domstolsprøvelse af den tidsmæssige udstrækning af sådannelangvarige sigtelser, jf. retsplejelovens § 718 b.

2.

Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmåletindhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”a. I forbindelse med lov nr. 493 af 17. juni 2008 om ændringaf retsplejeloven (Begrænsning af langvarige sigtelser og va-retægtsfængslinger m.v.) blev der foretaget en revision af an-klagemyndighedens administrative indberetningsordningvedrørende langvarige sigtelser. Politidirektøren skal herefterforetage indberetning til statsadvokaten om alle sigtelser, derhar verseret i 1 år og 6 måneder, uden at der er taget stillingtil tiltalespørgsmålet. Statsadvokaten foretager på den bag-grund én gang årligt indberetning til Rigsadvokaten om lang-varige sigtelser. Statsadvokatens indberetning til Rigsadvoka-ten skal så vidt muligt indeholde en redegørelse for baggrun-den for antallet af langvarige sigtelser samt for de tiltag, somstatsadvokaten har taget med henblik på at begrænse antalletaf langvarige sigtelser.Rigsadvokaten modtog i 2010 statsadvokaternes indberetnin-ger vedrørende langvarige sigtelser i 2009.Statsadvokaterne pegede i den forbindelse på, at langvarigesigtelser navnlig skyldtes, at der var tale om komplekse straf-fesager, herunder ofte sager om økonomisk kriminalitet, bl.a.2
skatte- og momssager, eller sager hvor der var behov for fo-relæggelse for særmyndigheder, eller hvor sigtede var udrejstaf landet. Herudover blev ressourceforhold angivet som årsagtil, at sigtelser konkret var blevet langvarige.Af indberetningerne fremgik, at der i politikredsene var fokuspå at begrænse langvarige sigtelser, og at der var taget for-skellige initiativer af de regionale statsadvokater og i politi-kredsene både mere generelt med hensyn til styring og tilret-telæggelse af straffesagerne og i forhold til konkrete sagermed henblik på at begrænse den tidsmæssige udstrækning afsigtelser.

b.

Ud over de nævnte initiativer som følge af ændringen afretsplejeloven i 2008 har anklagemyndigheden i de senere årarbejdet systematisk for at øge antallet af behandlede sagerog nedbringe sagsbehandlingstiderne.Som følge af gennemførelsen af politireformen i 2007 kompolitiet og anklagemyndigheden i en periode bagefter medbehandlingen af straffesagerne, men det er ved en målrettetindsats, som bl.a. bestod af gennemførelsen af meget omfat-tende lean-projekter, jf. herom nedenfor, lykkedes at få dengrundlæggende sagsbehandling på plads.I slutningen af 2010 behandlede anklagemyndigheden såledesflere sager end før reformen, og sagsbehandlingstiden i bl.a.voldssager er nu kortere, end den har været i mange år. Dekortere sagsbehandlingstider betyder, at mistænkte i mangetilfælde er sigtet i kortere tid end tidligere.Udviklingen i sagsbehandlingstiden har således på mangeområder været positiv i de senere år, men den betydelige res-sourceindsats for at få den store mængde af mindre sager be-handlet hurtigt og effektivt indebærer en risiko for, at de stør-re og mere komplicerede sager kommer til at ligge for længe.Rigsadvokaten søger derfor løbende at afbalancere indsatsen,således at også de mere komplicerede og ressourcekrævendesager behandles med den fornødne hurtighed. Mulighederneherfor er blevet bedre, efterhånden som sagsgangene bl.a. vedhjælp af lean bliver effektiviseret for de mange relativtukomplicerede "stangsager", idet effektiviseringerne betyder,at der frigøres ressourcer, som kan anvendes til at behandlede mere komplicerede sager.

c.

Indsatsen for også at fremme de meget komplicerede ogtidskrævende sager efter politireformen startede i 2008, daRigsadvokatens løbende overvågning af udviklingen i ankla-gemyndigheden viste, at der var et særligt problem medlangvarige sigtelser i større sager om økonomisk kriminalitet.3
Derfor opstillede Rigsadvokaten i politidirektørernes resultat-lønskontrakter for 2009 et krav om, at politikredsene skullehave øget fokus på større sager om økonomisk kriminalitet.Kravet blev udmøntet ved indførelsen af en projektmodelmed opstilling af milepælsplaner for de omfattede sager ogmed løbende opfølgning på sagsbehandlingen. Indsatsen harbetydet et større fokus på de store økonomiske sager, bådeunder politiets efterforskning og i anklagemyndigheden, ogfremdriften i de omfattede sager har vist sig væsentligt størreend tidligere.Milepælsordningen blev på denne baggrund udvidet, såledesat den fra 2010 tillige omfatter relevante større sager vedrø-rende organiseret kriminalitet. I disse sager kan der erfa-ringsmæssigt også forekomme langvarige sigtelser.Brugen af milepælsplaner for større økonomiske sager og re-levante større sager vedrørende organiseret kriminalitet er vi-dereført i politidirektørernes resultatlønskontrakter for 2011.Ud over disse målrettede indsatser på særlige områder er der ipolitidirektørernes resultatlønskontrakter for 2011 opstillet etnyt krav om, at politikredsene skal nedbringe den gennem-snitlige varighed af de 20 % mest langvarige sigtelser i for-hold til 2010.I de senere år er der således på en række punkter stillet kravtil politikredsene om at sikre en hurtig behandling af straffe-sagerne, bl.a. med henblik på at nedbringe antallet af langva-rige sigtelser.

d.

For at gøre det muligt for politikredsene at leve op til kra-vene gennem reelle og varige forbedringer har Rigsadvokatensamtidig stillet en række værktøjer til rådighed, herunder vedgennemførelsen af lean-projekter som nævnt i spørgsmålet.I sommeren 2008 påbegyndte Rigsadvokaten således et pro-jekt med henblik på at implementere lean-principper i straffe-sagsbehandlingen, navnlig i anklagemyndigheden i politi-kredsene. Det medvirkende konsulentfirma har oplyst, at derer tale om et af de største lean-projekter i den offentlige sek-tor.Tanken bag projektet har været at gøre de enkelte embeder istand til selv at gennemføre forbedringer af sagsgange ved atuddanne lokale proceskonsulenter i lean-metoder og ved atuddanne lederne i anklagemyndigheden, så de er i stand til atudøve moderne driftsledelse og gennemføre lean-projekter.Som led i projektet har omkring 70 medarbejdere i politi oganklagemyndighed gennemført uddannelsen som lean-proceskonsulent, og samtlige ledere i anklagemyndigheden4
har gennemført en uddannelse i driftsledelse og lean-principper.I løbet af de sidste tre år har lean-principperne bredt sig i an-klagemyndigheden, og på det seneste er udviklingen fortsatud i politisøjlen i politikredsene. Arbejdet med lean har pri-mært koncentreret sig om at indføre styringsredskaber i formaf sagsstyringreoler, drifts- og planlægningstavler mv. Dettehar bl.a. betydet, at politikredsene i langt højere grad end tid-ligere foretager en løbende styring af ressourcerne og priori-tering af sagerne.Som et af de seneste eksempler kan nævnes et særdeles om-fattende lean-projekt i Syd- og Sønderjyllands Politi, hvorden lokale anklagemyndighed i slutningen af 2010 oprettedeet "driftskontor" med sagsstyringsreoler og planlægningstav-ler, som bruges til at styre sagsbehandlingen. Indsatsen harallerede medført et fald i sagsbehandlingstiden, ligesom dethar været tilfældet andre steder, hvor tilsvarende projekter erblevet gennemført. Som næste led i projektet har Syd- ogSønderjyllands Politi i maj 2011 oprettet et sagscenter – lige-ledes med reoler og tavler – i lokalpolitiet i Esbjerg. I2. halvår af 2011 vil systemet blive udbredt til de øvrige lo-kalstationer i politikredsen, således at der herefter vil bliveanvendt lean-principper til at styre hele den almindelige straf-fesags gang fra anmeldelse til sigtelse og videre til anklage-myndighedens beslutning om tiltalerejsning.Rigsadvokaten arbejder sideløbende hermed på at etablere etledelsesinformationssystem, som vil gøre det muligt for poli-tikredsene at gennemføre den i spørgsmålet nævnte analyseaf, hvor i processen de langvarige sigtelser "forsinkes".Det sker ved implementeringen af et it-baseret analyseværk-tøj med en særlig sagsvandringsapplikation, som på en nemmåde vil gøre det muligt for politikredsene at konstatere,hvor i kredsen tidsforbruget har været i en konkret sag, somer blevet for gammel.Applikationen vil samtidig gøre det muligt for politikredseneat gennemføre overordnede analyser af straffesagernes ganggennem de forskellige enheder i kredsen. Ønsker en politi-kreds f.eks. at finde ud af, hvor i kredsen problemet ligger,hvis voldssager tager for lang tid i forhold til målsætningenom 30 dages sagsbehandlingstid, vil der kunne gennemføresen analyse af fordelingen af tidsforbruget i samtlige voldssa-ger i en given periode på en enkel og hurtig måde.Sagsvandringsapplikationen forventes at være klar til brug islutningen af 2011.
5

e.

Jeg kan tilføje, at Rigsadvokaten har modtaget statsadvoka-ternes årlige indberetninger vedrørende langvarige sigtelser i2010.Rigsadvokaten vil i løbet af den kommende tid gennemgå denye indberetninger og i den forbindelse vurdere, om der isammenhæng med de allerede iværksatte tiltag er behov foryderligere initiativer fra Rigsadvokaten eller statsadvokaternemed henblik på at begrænse den tidsmæssige udstrækning afsigtelser.”

3.

Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at den direktørkontrakt, derer indgået mellem Justitsministeriets departementschef og rigsadvokatenfor 2011, tillige afspejler den betydelige vægt, der lægges på at nedbringeantallet af langvarige sigtelser og på at effektivisere arbejdet i anklage-myndigheden.I kontrakten er der således under overskriften ”Sagsbehandlingstid istraffesager” bl.a. fastsat som mål, at den gennemsnitlige varighed af de20 pct. mest langvarige sigtelser i 2011 skal nedbringes i forhold til 2010.Endvidere er under overskriften ”Øget fokus på større sager vedrørendeøkonomisk kriminalitet og større sager vedrørende organiseret kriminali-tet” fastsat mål for fremdriften af sådanne sager.I relation til det fortsatte arbejde med effektivisering af sagsgangene ianklagemyndigheden er bl.a. fastsat mål for Rigsadvokatens videreførel-se af det iværksatte lean-projekt.

4.

Som det fremgår, er der således iværksat en lang række lovgivnings-mæssige og administrative initiativer med henblik på at nedbringe antal-let af langvarige sigtelser. Justitsministeriet og Rigsadvokaten vil endvi-dere løbende følge udviklingen med henblik på at vurdere, om der er be-hov for yderligere initiativer.
6