Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1001246_0001.png
1001246_0002.png
1001246_0003.png
1001246_0004.png
1001246_0005.png
1001246_0006.png
1001246_0007.png
1001246_0008.png
1001246_0009.png
1001246_0010.png
1001246_0011.png
1001246_0012.png
1001246_0013.png
Dok.:
MGO41002

Udkast til tale

til ministeren til brug ved

åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj

2011 kl. 15.00

Spørgsmål AK:

”Kan ministeren redegøre for, hvordan domspraksis i relation til sager omdyremishandling, hvor der er indgået et seksuelt motiv, har udviklet sig?”

Spørgsmål AL:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan et dyr kan give tilsagn om at villeindgå i et seksuelt forhold med et menneske?”

Spørgsmål AM:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan det kan være lovligt, såfremt ministe-ren er enig med spørgeren i, at et dyr ikke kan give tilsagn om at indgå i etseksuelt forhold med et menneske, at voldtage et dyr, når det selvsagt ikkeer lovligt at voldtage et menneske?”

Spørgsmål AN:

”Vil ministeren redegøre for sit kendskab til dyrebordeller i Danmark og forde juridiske aspekter af sådanne sager?”

Spørgsmål AO:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan det, som det kom frem i tv-udsendelsen ”Danmark ifølge Bubber” den 7. april 2011, kan være, at det erlovligt at forbryde sig seksuelt mod andre menneskers dyr – selv uden til-sagn fra ejeren af det pågældende dyr – og om ministeren i det mindste vilsørge for, at dette bliver ulovligt?”

Spørgsmål AP:

”Hvordan forholder ministeren sig til, at hver femte dyrlæge i Norge haroplevet at tilse dyr, der har været udsat for penetration af mennesker?”
1

Spørgsmål AQ:

”Mener ministeren ikke, at det er udtryk for dyrplageri, hvis man, som detkom frem i tv-udsendelsen ”Danmark ifølge Bubber” den 6. april 2011, gi-ver dyr medicin for, at de kan udstå seksuelle forhold, og at en dyrlæge iprogrammet siger, at hun har tilset flere dyr med skader efter sex?”

Svar:

[Spørgsmålene

AK-AQ]

1.

Retsudvalget har kaldt mig i samråd i dag og stillet mig enrække spørgsmål vedrørende menneskers seksuelle omgang meddyr. Jeg antager, at baggrunden for spørgsmålene bl.a. er pro-grammet ”Danmark ifølge Bubber”, der blev vist på TV2 den 7.april 2011 og handlede om menneskers seksuelle omgang meddyr.
Menneskers seksuelle omgang med dyr er et emne, som vi nu ef-terhånden har drøftet mange gange i Folketinget og Retsudvalget– senest i forbindelse med behandlingen af B 102 den 2. maj2011.

2.

Retsudvalget har stillet syv spørgsmål, som jeg om lidt vil be-svare i den rækkefølge, de er stillet.
[Indledning]

3.

Jeg vil dog gerne indlede med at understrege, at menneskerskal behandle dyr forsvarligt og omsorgsfuldt. Det gælder bådeegne og andres dyr.
2
Menneskers seksuelle omgang med dyr er forbudt efter dyre-værnslovens § 1, hvis dyret udsættes for smerte, lidelse, angst,varigt mén eller væsentlig ulempe.
Herudover indeholder dyreværnslovens § 17 et forbud mod atbruge dyr til filmoptagelser og lignende, hvis dyret i den forbin-delse udsættes for væsentlig ulempe.Straffen for vanrøgt og uforsvarlig behandling af dyr er efter dy-reværnslovens § 28 bøde eller fængsel i op til 1 år, mens straffenfor mishandling af dyr er fængsel i op til 1 år – og i gentagelsestil-fælde op til 2 års fængsel.
Jeg tror, at vi alle her i rummet tager afstand fra menneskers sek-suelle omgang med dyr, men vi skal være varsomme med at ladeos rive med af en oppisket stemning på baggrund af en tv-udsendelse.
Vi skal hellere holde os til det arbejde, vi allerede har foretagether i Folketinget, hvor et flertal af flere omgange har afvist beho-vet for særlige regler om menneskers seksuelle omgang med dyr.
Herudover bør vi lægge vægt på den meget grundige og omfat-tende gennemgang af problemstillingen som Dyreetisk Råd harforetaget i 2006.
Der er efter min opfattelse ikke grundlag for at indføre et genereltforbud mod sex med dyr, fordi den gældende lovgivning allerede
3
indeholder en tilstrækkelig beskyttelse mod, at mennesker mis-bruger egne eller andre menneskers dyr seksuelt.
Jeg vil nu vende mig mod de konkrete spørgsmål, der er stillet.
[Domspraksis]

4.

Retsudvalget har for det første bedt mig redegøre for udviklin-gen i domspraksis i sager om dyremishandling, hvor der er ind-gået et seksuelt motiv. Justitsministeriet har til brug for besvarel-sen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten.
Rigsadvokaten har oplyst, at han ikke er i besiddelse af statistiskeoplysninger, som kan belyse udviklingen i domspraksis i dyre-værnssager eller andre sager, hvori der indgår et seksuelt motiv irelation til dyr. Rigsadvokaten har i den forbindelse oplyst, atfremskaffelse af oplysninger herom vil forudsætte en ressource-krævende manuel gennemgang af et omfattende antal konkretesager i politikredsene om overtrædelse af dyreværnsloven og an-dre sager, hvori et seksuelt motiv i relation til dyr kan tænkes atindgå.
Rigsadvokaten har imidlertid via anklagemyndighedens fagud-valg om særlovskriminalitet indhentet oplysninger om de enkeltepolitikredses umiddelbare kendskab til sager om seksuel omgangmed dyr.
4
Det fremgår af tilbagemeldingerne, at medlemmerne af fagudval-get umiddelbart har kendskab til to sager om menneskers seksuel-le omgang med dyr.

5.

Den ene sag er en dyreværnssag, som er blevet behandlet afNordsjællands Politi. Det lader til, at denne sag indgik i TV2’sudsendelse ”Danmark ifølge Bubber”.
Nordsjællands Politi har om sagen oplyst, at politikredsen i 2007modtog en række anmeldelser om, at nogle geder angiveligt varblevet forulempet seksuelt. Politikredsen besluttede samme år athenlægge sagen, idet gerningsmanden ikke var blevet identifice-ret, og idet der ikke var udsigt til at finde gerningsmanden ved enfortsættelse af efterforskningen.
I 2008 blev der fra et videokamera, som ejeren havde sat op istalden, filmet en person, som havde seksuel omgang med én afgederne, og det lykkedes at identificere personen på videofilmen.Der var sket flere andre overgreb på gederne, og Det VeterinæreSundhedsråd vurderede de enkelte overgreb som uforsvarlig be-handling, men samlet set som groft uforsvarlig behandling af ge-derne, idet nogle af dem havde fået skader. På den baggrund blevpersonen, der var blevet identificeret, sigtet for overtrædelse afdyreværnsloven.
Nordsjællands Politi har dog besluttet at frafalde tiltalen mod denpågældende, fordi han ved en dom i 2009 er blevet idømt 1 år og8 måneders fængsel for anden kriminalitet. Der blev herved lagtvægt på, at forholdet vedrørende seksuel omgang med gederne5
måtte antages ikke at ville have medført en forhøjelse af straffen,hvis det havde været påkendt under straffesagen i 2009. Jeg vilgerne fremhæve, at det er helt almindeligt, at politiet på dennemåde frafalder sager i tilfælde, hvor det strafbare forhold er be-gået forud for en allerede idømt straf. Det gælder også når detdrejer sig om andre straffesager end sager vedrørende seksuelomgang med dyr.
Nordsjællands Politi har endvidere besluttet at standse efterforsk-ningen vedrørende de øvrige forhold, hvor der ikke foreligger be-viser i form af videomateriale, foto, tekniske spor eller vidner.

6.

Den anden sag, hvori indgår seksuel omgang med dyr, er ensag fra det daværende Århus Politi.
Østjyllands Politi og Statsadvokaten for Nord- og Østjylland harom sagen oplyst, at der var tale om en ældre mand, som i 2006 ito tilfælde havde seksuel omgang med heste. Han blev i 2007 vedRetten i Århus fundet skyldig i blufærdighedskrænkelse efterstraffelovens § 232 i begge forhold, idet ejeren i begge tilfældeopdagede ham, mens han var i gang med sit forehavende. Dom-fældte var ikke strafegnet og blev derfor i stedet idømt ambulantpsykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling og med tilsyn afKriminalforsorgen.
Domfældte havde tidligere begået lignende forhold, idet han i2004 i tre tilfælde havde seksuel omgang med heste, hvilketkrænkede tre kvinders blufærdighed. Disse forhold blev i 2005
6
afgjort ved vedtagelse af bødeforlæg for blufærdighedskrænkelseefter straffelovens § 232.

7.

Rigsadvokatens udtalelse giver ikke grundlag for at drage kon-klusioner om udviklingen i domspraksis. Der synes dog at væretale om få sager af atypisk karakter.
[Dyrs

evne til at give tilsagn og voldtægt af dyr]

8.

Retsudvalget har endvidere bedt mig redegøre for, hvordan etdyr kan give tilsagn om at ville indgå i et seksuelt forhold med etmenneske, og hvordan det kan være lovligt at voldtage et dyr, nårdet selvsagt ikke er lovligt at voldtage et menneske.
Jeg kan i den anledning oplyse, at hvis der anvendes vold i for-bindelse med menneskers seksuelle omgang med dyr, vil dettevære omfattet af forbuddet i dyreværnslovens § 1, eftersom detmå forudsættes, at dyret som følge af volden udsættes for smerte,lidelse, varigt mén eller væsentlig ulempe.
I øvrigt kan man ikke overføre straffelovsbestemmelser om over-greb mod mennesker – såsom vold og voldtægt – på situationer,der skal behandles efter dyreværnsloven.
For så vidt angår spørgsmålet om dyrs evne til at give tilsagn omat ville indgå i et seksuelt forhold med et menneske kan jeg oply-se, at Det Dyreetiske Råd har behandlet dette spørgsmål i sin ud-talelse. Det følger af udtalelsen, at man kan argumentere for, at
7
dyr gennem adfærdsmæssige signaler i en vis forstand både kansige til og fra i forhold til seksuelt samvær med mennesker.
Men når det er sagt, mener jeg – og det tror jeg spørgeren er enigmed mig i – at spørgsmålet om, hvorvidt et dyr kan give tilsagn,bør være irrelevant ved vurderingen af, om dyreværnsloven erovertrådt.
Dyreværnsloven fastsætter en standard for, hvordan menneskerskal behandle dyr. Hvis man behandler dyr i strid med dennestandard – hvis man behandler et dyr uforsvarligt og ikke beskyt-ter det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén ellervæsentlig ulempe – er det strafbart, selvom man påstår, at dyr kangive tilsagn om at ville indgå i et seksuelt forhold med et menne-ske, og at man dermed ”har fået lov”.
[Dyrebordeller]

9.

Udvalget har herudover bedt mig redegøre for mit kendskab tildyrebordeller i Danmark og for de juridiske aspekter af sådannesager. Jeg kan oplyse, at Justitsministeriet i 2010 som opfølgningpå beslutningsforslag nr. B 176 og nr. B 213 anmodede Rigspoli-tiet, Reden, Sexarbejdernes InteresseOrganisation og Den DanskeDyrlægeforening om at oplyse, om de er bekendte med eksisten-sen af seksuel omgang med dyr i organiseret eller kommercieltregi, herunder dyresexshows, klubber eller ”dyrebordeller”, og igivet fald udbredelsen af dette fænomen.
8
Rigspolitiet oplyste i den forbindelse, at politiet havde enkelteoplysninger om seksuel omgang med dyr, men ikke valide oplys-ninger om seksuel omgang med dyr i organiseret eller kommerci-elt regi. Rigspolitiet vurderede på den baggrund, at der ikke siden2007 – hvor Rigspolitiet ligeledes blev spurgt herom – havde væ-ret en udvikling for så vidt angår seksuel omgang med dyr i orga-niseret eller kommercielt regi. Rigspolitiet var endvidere ikke ibesiddelse af oplysninger, der indikerede, at det er udbredt i detalmindelige prostitutionsmiljø, at prostituerede betales for at haveseksuel omgang med dyr.
Reden oplyste, at man ikke var bekendt med, at nogle af de kvin-der, der benyttede eller havde benyttet Reden gennem de sidsteseks og et halvt år, havde modtaget betaling for at have seksuelomgang med dyr.
Den Danske Dyrlægeforening oplyste, at foreningen ikke var be-kendt med eksistensen af seksuel omgang med dyr i organisereteller kommercielt regi.
Endeligt oplyste Sexarbejdernes InteresseOrganisation, at det iekstremt sjældne tilfælde forekommer, at prostituerede betales forat have seksuel omgang med dyr.
På baggrund af udtalelserne kunne det således konkluderes, atseksuel omgang med dyr i organiseret eller kommercielt regi iføl-ge Rigspolitiet og de adspurgte foreninger mv. enten ikke fore-kommer eller alene forekommer i ekstremt sjældne tilfælde. Ju-
9
stitsministeriet orienterede Folketingets Retsudvalg herom vedbrev af 20. december 2010.
Jeg kan endvidere oplyse, at beskyttelsen i dyreværnslovens § 1 –hvorefter menneskers seksuelle omgang med dyr er forbudt, hvisdyret udsættes for smerte, lidelse, varigt mén og væsentlig ulem-pe – finder anvendelse i forbindelse med seksuel omgang med etdyr på et eventuelt ”dyrebordel”.
[Seksuel

omgang med andres dyr]

10.

Desuden har udvalget bedt mig redegøre for, hvordan det kanvære lovligt at forbryde sig seksuelt mod andre menneskers dyr.Til det kan jeg oplyse, at det følger af straffelovens § 264, stk. 1 –der omhandler husfredskrænkelse – at det er strafbart at skaffesig adgang til andres huse eller andet ikke frit tilgængeligt areal.
Det er således ikke tilladt uberettiget at gå ind på en anden per-sons ejendom, uanset om formålet er at have seksuel omgangmed vedkommendes dyr eller ej. Overtrædelse af straffelovens §264, stk. 1, straffes med op til 6 måneders fængsel.
Herudover gælder dyreværnslovens § 1 både i sager, der vedrørerforbrydelser mod egne dyr og forbrydelser mod andres dyr. Dyre-værnslovens § 1 beskytter derfor også mod menneskers seksuellemisbrug af andre menneskers dyr. Der kan derfor opstå situatio-ner, hvor både straffeloven og dyreværnsloven er overtrådt.
10
Sammenfattende er det min opfattelse, at straffeloven og dyre-værnsloven allerede i dag indeholder en tilstrækkelig beskyttelsemod, at mennesker misbruger egne eller andres dyr seksuelt.
[Norske

dyrlæger]

11.

Udvalget har endvidere spurgt mig, hvordan jeg forholdermig til, at hver femte dyrlæge i Norge har oplevet at tilse dyr, derhar været udsat for penetration af mennesker. Jeg har ikke kend-skab til en undersøgelse, der skulle indeholde den oplysning.
Jeg kan dog oplyse, at der i bemærkningerne til B 102 og i DetDyreetiske Råds udtalelse fra november 2006 ligeledes henvisestil en norsk undersøgelse om dette emne.
Det følger af Det Dyreetiske Råds udtalelse, at der i en norsk un-dersøgelse – der stammer fra Institut for Kriminologi ved Univer-sitetet i Oslo – rapporteres om 124 tilfælde af mistanke om ogeventuel bekræftelse af seksuelt misbrug af dyr siden 1970. For-fatteren til undersøgelsen påpeger, at undersøgelsen ikke er re-præsentativ og ikke kan sige noget om det reelle omfang af sek-suelle overgreb mod dyr.
Til sammenligning oplyser Det Dyreetiske Råd i sin udtalelseblandt andet, at Rådet foretog en forespørgsel til dyrlæger i Dan-mark. Rådet modtog 114 svar fra nuværende eller tidligere prak-tiserende dyrlæger, der kunne berette om i alt 17 tilfælde, hvor degennem praksisarbejde selv var stødt på tilfælde, hvor mistankeom seksuel omgang med dyr var opstået eller blevet bekræftet.11
Rådet anså imidlertid ikke materialet for repræsentativt og valgtederfor ikke at lægge vægt på det.
[Medicinering

af dyr]

12.

I det sidste spørgsmål har udvalget spurgt, om det ikke er ud-tryk for dyrplageri, hvis man – som det kom frem i tv-udsendelsen ”Danmark ifølge Bubber” den 7. april 2011 – giverdyr medicin for, at de kan udstå seksuelle forhold. Under henvis-ning til udsendelsen har udvalget endvidere spurgt, om de skader– som en dyrlæge i programmet siger, at hun har konstateret eftermenneskers seksuelle omgang med dyr – ikke er udtryk for dyr-plageri.
Lad mig besvare det sidste led af spørgsmålet først. Jeg vil anta-ge, at der i almindelighed vil være tale om en overtrædelse af dy-reværnsloven, hvis et dyr har lidt skade efter seksuel omgang medet menneske.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt medicinering af dyrhar betydning for, om der foreligger en overtrædelse af dyre-værnslovens § 1, så er det svært at sige noget generelt om. Det vilbero på en undersøgelse af det pågældende dyr og en konkret ve-terinærfaglig vurdering.
Jeg kan mere generelt oplyse, at medicinering af dyr er et tæt re-guleret område, der hører under Fødevareministeriet.
12
Jeg har modtaget en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, som jeg eftersamrådet i dag vil sende til udvalget.
Det fremgår af svaret, at der i forbindelse med medicinering afdyr skelnes mellem produktionsdyr og hobbydyr.
For så vidt angår produktionsdyr fremgår det blandt andet af udta-lelsen, at dyrlæger ikke må udlevere eller ordinere beroligendemedicin til produktionsdyr. En ejer af produktionsdyr vil såledesikke kunne erhverve beroligende lægemidler på lovlig vis.
For så vidt angår hobbydyr fremgår det af udtalelsen, at der ikkefindes lægemidler, som er godkendt til beroligelse i forbindelsemed dyresex. En dyrlæge vil som udgangspunkt derfor ikke kun-ne ordinere lægemidler til et sådant formål.
Der er altså ikke nogen almindelig adgang til lægemidler med be-roligende virkning på dyr.

[Afslutning]

13.

Jeg har hermed tilendebragt min besvarelse af de stilledespørgsmål. Som nævnt er det fortsat min opfattelse, at den gæl-dende lovgivning allerede indeholder en tilstrækkelig beskyttelsemod, at mennesker misbruger egne eller andre menneskers dyrseksuelt.
13