Spørgsmål AH

Hvad vil regeringen gøre, for at initiativer til at bekæmpe so-cialt bedrageri ikke modvirker ønsket om, at fraskilte foræl-dre skal samarbejde om børnene, jf. sagen fra Tåstrup Kom-mune, hver en enlig fraskilt mor skal tilbagebetale boligsik-ring, børnebidrag mv., fordi hendes forhold til eksmandenbetegnes som ægteskabslignende?

Svar:

Jeg vil indlede med at sige, at der er behov for at have fokuspå at bekæmpe socialt bedrageri. Jeg går ud fra, at alle her erenige med mig i, at socialt bedrageri er uacceptabelt ogsvækker sammenhængskraften i vores samfund.Spørgsmålet for samrådet i dag drejer sig om, hvad regerin-gen vil gøre for, at initiativer til at bekæmpe socialt bedrage-ri ikke skal modvirke, at fraskilte forældre kan samarbejdeom børnene. Der henvises i spørgsmålet til en sag om en fra-skilt mor fra Tåstrup Kommune, som ifølge spørgerens op-lysninger skal tilbagebetale boligsikring, børnebidrag mv.,fordi hendes forhold til eksmanden betegnes som ægteskabs-lignende. Der er ikke anført yderligere oplysninger i spørgs-målet.Jeg formoder, at baggrunden for samrådet er et debatindlægfra den 23. februar 2011 i Politiken, hvor der under over-skriften ”Man straffer folk, der gør sig umage” er henvist tilen række artikler fra oktober måned om en konkret sag om

en enlig, fraskilt mor, der - ifølge debatindlægget - skal til-bagebetale sociale ydelser, fordi Høje-Taastrup Kommuneikke vurderer, at hun er enlig. Jeg har ikke nærmere kend-skab til sagen og heller ikke til de nærmere omstændighedereller det dokumentationsgrundlag, der ligger til grund forkommunens afgørelse.Helt generelt er det sådan, at kommunerne har pligt til at sik-re sig, at en sag om udbetaling af sociale ydelser er tilstræk-keligt oplyst. En række sociale ydelser som fx børnetilskudog friplads i daginstitution udbetales på grundlag af, om enborger har status som enlig forsørger.Personer anses som enlige, når de ikke lever i et samlivsfor-hold, hvor parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjem-met eller på anden måde bidrager til den fælles husførelse,og hvor samlivet kan føre til ægteskab eller registreret part-nerskab efter dansk ret.Kommunen skal derfor i hvert enkelt tilfælde foretage enkonkret individuel vurdering af, hvorvidt der er tale om etsamlivsforhold. Der er mange forskellige faktorer, der kanindgå i denne vurdering. Der kan være spørgsmål om, hvor-vidt parterne har fælles økonomi, fælles husholdning, gensi-dig hjælp til husholdning, parternes hidtidige boligforhold,omstændigheder omkring sygdom og en række andre for-hold.Samtidig skal parternes egen beskrivelse af forholdet indgå ivurderingen. Kommunen skal altså foretage en konkret indi-viduel vurdering i den enkelte sag og høre parterne, før detræffer afgørelse.Justitsministeren har allerede i sin tale redegjort for de politi-ske intentioner bag forældreansvarsloven. Og jeg er enigmed justitsministeren i, at det er helt i tråd med forældrean-

svarslovens intentioner, hvis fraskilte forældre formår atsamarbejde med hinanden om forhold, der vedrører børnene.Men samtidig må jeg slå fast, at intentionerne bag forældre-ansvarsloven ikke skal bruges til, at man uberettiget forsøgerat skaffe sig adgang til sociale ydelser. De sociale ydelser tilenlige er målrettet de borgere, der reelt er enlige og har ret tilog behov for hjælpen.Det forhold, at skilte forældre samarbejder om børnene, førerikke i sig selv til, at der er grundlag for at betragte forældre-ne som samlevende. Forældrene kan sagtens samarbejde ef-ter principperne i forældreansvarsloven, samtidig med at fxen enlig fraskilt mor kan anses for at være reelt enlig efter ensamlet og konkret vurdering.Men hvis der i stedet er tale om forældre, som har indrettetsig med henblik på at modtage ydelser som enlig forsørger,men reelt har mere eller mindre fælles husholdning, hvor denenes bopæl har karakter af at være en dækadresse, så skal derselvsagt sættes ind over for det.Det sker ikke for at hindre samarbejdet omkring børnenemen for at sikre, at ydelserne udbetales til personer, der reelter enlige.Det er min opfattelse, at der ikke er nogen modsætning mel-lem initiativer til at bekæmpe socialt bedrageri og det for-hold, at forældrene, fx efter at være blevet skilt, formår atsamarbejde med hinanden om forhold, der vedrører børnene.Endelig skal jeg gøre opmærksom på, at borgeren kan klageover kommunens afgørelse om ret til sociale ydelser til DetSociale Nævn. Hvis der er tale om generelle eller principielleproblemstillinger, er der mulighed for at indbringe sagen forAnkestyrelsen, der kan beslutte at behandle sagen som tredjeinstans.3