Spørgsmål nr. 864 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Vil ministeren redegøre for, om der er andre områder, hvorder er fastsat en maksimal timesats for advokaters arbejde ogom erfaringerne herfra kunne give anledning til at man indstif-ter en tilsvarende ordning i forhold til dødsboskiftelovens ord-ning med autorisation af bobestyrere?”

Svar:

De gældende regler om bobestyrere findes i bekendtgørelse nr. 884 af 3.oktober 1996 om bobestyrere. Bekendtgørelsen, der er udstedt i medfør afbl.a. § 11, stk. 3, i dødsboskifteloven1, trådte i kraft den 1. januar 1997.Ved lov nr. 221 af 21. marts 2011 om ændring af dødsboskifteloven ogforskellige andre love (Revision af dødsboskifteloven m.v.) er der i døds-boskiftelovens § 11, stk. 3, bl.a. blevet indsat hjemmel til, at justitsministe-ren kan fastsætte regler om salær for autoriserede bobestyrere. Ændringenaf dødsboskiftelovens § 11, stk. 3, træder i kraft den 1. juli 2011, jf. lovens§ 15, stk. 1.På baggrund af de erfaringer, der er gjort siden ikrafttrædelsen af bekendt-gørelsen om bobestyrere, og som følge af ovenstående ændring af bl.a.dødsboskifteloven, er Justitsministeriet i øjeblikket i færd med at udarbej-de en ny bekendtgørelse om bobestyrere.Justitsministeriet har i den forbindelse overvejet, om der i bekendtgørelsenbør fastsættes regler om salær.Efter Justitsministeriets opfattelse vil det på det foreliggende grundlagimidlertid ikke være hensigtsmæssigt at fastsætte f.eks. en maksimal time-sats for bobestyrere i bekendtgørelsen.Når det gælder f.eks. en maksimal timesats, vil en sådan ikke kunne tagehøjde for det enkelte dødsbos særlige forhold. Selv om et dødsbo har enlille værdi, kan det således være vanskeligt at dele, hvis der f.eks. er man-ge arvinger, ligesom et dødsbo af stor værdi kan vise sig at være forholds-vis ukompliceret. Fastsættelse af en maksimal timesats i bekendtgørelsenvil således ikke regulere antallet af timer brugt på boet og dermed det sam-lede salær.

Herudover er der efter Justitsministeriets opfattelse en vis risiko for, at enordning med maksimale timesatser vil kunne svække konkurrencen på om-rådet, hvis størstedelen eller alle bobestyrere fastsætter deres timepris tilden maksimale sats.Det kan endvidere efter Justitsministeriets opfattelse tænkes, at en ”forlav” maksimal timesats vil afholde nogle – kvalificerede – advokater fra atsøge antagelse som bobestyrer.Udkastet til en ny bekendtgørelse om bobestyrere, som den 26. maj 2011er sendt i høring, indeholder på den baggrund ikke regler om salær.Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at ministeriet heller ikke påandre sammenlignelige områder har fastsat regler om en maksimal time-sats for advokater. Justitsministeriet har således ikke fastsat regler om sa-lær for advokater, der er antaget som offentlige forsvarere og til at udføresager for parter, der har fri proces (beneficerede advokater).Justitsministeriet har derimod fastsat nærmere regler om salær for aukti-onsledere i auktionslederbekendtgørelsens2§ 2, stk. 2, som har følgendeordlyd:”Stk.2.På hverdage fra kl. 06.00 til kl. 17.00 kan auktionsle-derens samlede vederlag højst udgøre 800 kr. for hver påbe-gyndt time, som auktionen varer. Vederlaget udgør dog altidmindst 1.600 kr. For en aflyst auktion betales 800 kr. Uden fordet i 1. punktum nævnte tidsrum forhøjes vederlaget med 100pct.”Justitsministeriet skal dog i den forbindelse bemærke, at alle personer, derer fyldt 25 år og er vederhæftige, kan beskikkes som auktionsleder, jf. auk-tionslederlovens3§ 3, stk. 2. Der stilles således ikke krav om advokatbe-skikkelse for at opnå beskikkelse som auktionsleder.Herudover kan Justitsministeriet oplyse, at Advokatsamfundet tidligerehavde fastsat en række vejledende salærtakster for advokater, herunder foradvokaters behandling af dødsboer og bodeling mellem ægtefæller. Advo-katsamfundets salærtakster blev imidlertid ophævet i 1996 som følge af enkendelse af 27. juni 1996 fra Konkurrenceankenævnet. Kendelsen påbødBekendtgørelse nr. 244 af 24. maj 1935 angaaende Auktionslederes Sikkerhedsstillelse,Vederlag m.m., som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1043 af 1. november 2004.3Lovbekendtgørelse nr. 191 af 9. april 1986 om offentlig auktion ved auktionsledere, somsenest ændret ved lov nr. 1018 af 23. december 1998.32

Advokatsamfundet at ophæve alle vejledende salærtakster, idet vejledendetakstsystemer kan medføre en normering af prisdannelsen og dermed neu-tralisering af priskonkurrencen.Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret har imidlertid fastsat vejleden-de takster for advokater i en række sagstyper. Præsidenterne har f.eks. fast-sat vejledende salærtakster til forsvarere i straffesager, bistandsadvokatersamt til beskikkede advokater i ægteskabs-, forældreansvars- og børnefjer-nelsessager. De vejledende salærtakster er tilgængelige på hjemmesidenwww.domstol.dk.Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at når ministeriet har besluttet ikke atindsætte regler om salær i det udkast til bekendtgørelse, der for nylig ersendt i høring, hænger det også sammen med, at der i forbindelse medovennævnte ændring af dødsboskifteloven er blevet indsat et nyt stk. 2 idødsboskiftelovens § 47. Efter denne bestemmelse skal bobestyreren pådet første møde, og når der i øvrigt er anledning dertil, skriftligt oplyse ar-vingerne om, hvordan salæret beregnes, og om muligt den forventede stør-relse heraf. Bobestyreren skal endvidere oplyse om, hvilke øvrige omkost-ninger der må forventes. Bestemmelsen svarer til, hvad der efter de advo-katetiske regler gælder, hvis arvingerne antager en advokat til at forestå etprivat skifte.Det forhold, at arvingerne tidligt i forløbet bliver gjort opmærksom på om-kostningerne ved bobestyrerbehandling, kan efter Justitsministeriets opfat-telse dels modvirke, at der senere rejses klager over salæret, dels anstiftearvingerne til så vidt muligt at nå til enighed for at undgå en forlængelse afbobehandlingen med en dertil svarende forøgelse af bobestyrerens salær.Endelig vil arvingerne have bedre grundlag for at vurdere, om de bør an-mode skifteretten om at udpege en ny bobestyrer efter dødsboskiftelovens§ 37, stk. 4, eller om der bør klages over bobestyrerens beregning af salær,jf. § 68, stk. 2, hvis arvingerne har fået et overslag over det forventede ve-derlag til bobestyreren, inden bobestyreren påbegyndte bobehandlingen.Det bemærkes endvidere, at skifteretten af egen drift kan ændre beregnin-gen af bobestyrerens salær i forbindelse med boets afslutning, jf. dødsbo-skiftelovens § 79, stk. 5.Herudover følger det af dødsboskiftelovens § 37, stk. 2, som affattet vedden ovennævnte lovændring, at skifteretten i almindelighed skal udpege enbestemt autoriseret bobestyrer, hvis en længstlevende ægtefælle ønsker, at4

denne skal behandle ægtefællernes fællesbo og tidligere skilsmissesæreje.I andre tilfælde udpeger skifteretten i almindelighed den autoriserede bo-bestyrer, som arvingerne ønsker.Som noget nyt er der endvidere ved ovennævnte lovændring blevet indsaten bestemmelse i dødsboskiftelovens § 37, stk. 3, der giver skifterettenmulighed for at udpege en bestemt bobestyrer, der ikke er autoriseret, hvisden længstlevende ægtefælle og de øvrige arvinger ønsker det, og særligegrunde taler for det. Der vil kunne foreligge særlige grunde, hvis den øn-skede ikke-autoriserede bobestyrer må antages at have et særligt forudgå-ende kendskab til boet eller de spørgsmål, som bobehandlingen rejser, somvil udgøre en væsentlig fordel for bobehandlingen.Som nævnt vil det efter Justitsministeriets opfattelse på det foreliggendegrundlag ikke være hensigtsmæssigt at fastsætte f.eks. en maksimal time-sats for bobestyrere i bekendtgørelsesform. Justitsministeriet er imidlertidmeget opmærksomt på spørgsmålet om niveauet for bobestyreres salær, ogministeriet vil derfor også fremadrettet følge udviklingen i størrelsen afbobestyrersalærer nøje.Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at der i lovforslag nr. L 193om ægtefælleskifte, som er fremsat den 15. april 2011, foreslås indført enordning med anvendelse af autoriserede bobehandlere i forbindelse medægtefælleskifter, hvis en af ægtefællerne anmoder om det. Reglerne i lov-forslaget om autoriserede bobehandlere svarer til de ovennævnte regler omautoriserede bobestyrere i dødsboskifteloven.Af pkt. 3.2.3 i de almindelige bemærkninger til forslaget til lov om ægte-fælleskifte fremgår det, at eftersom indførelsen af en bobehandlerordningved ægtefælleskifte er en nyskabelse, vil Justitsministeriet efter lovensikrafttræden følge, hvordan ordningen fungerer i praksis, herunder niveau-et for bobehandlersalærer, og at ministeriet 3 år efter lovens ikrafttrædenvil udarbejde en skriftlig status, som vil blive sendt til Folketingets Rets-udvalg til orientering.Når forslaget til lov om ægtefælleskifte er endeligt vedtaget, vil Justitsmi-nisteriet imidlertid også som et nyt tiltag rette henvendelse til Domstolssty-relsen med henblik på at sikre, at retterne er fuldt ud opmærksomme på de-res tilsyns- og vejledningsforpligtelse vedrørende autoriserede bobestyre-res og bobehandleres salær, herunder for så vidt angår arvingers og ægte-fællers muligheder for at klage herover.5