Spørgsmål nr. 86 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”I hvor mange tilfælde afslås en forlængelse af varetægts-fængsling i retten? Tallene bedes opgjort fra 2001-09.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten og Domstolsstyrelsen, som har oplyst, at deikke er i besiddelse af statistiske oplysninger om, i hvilket omfang ankla-gemyndighedens begæringer om forlængelse af varetægtsfængsling af-slås af domstolene.Rigsadvokaten har desuden bemærket følgende:”Det kan generelt oplyses, at reglerne om varetægtsfængslingfremgår af retsplejelovens § 762. Det følger af retsplejelovens §762, stk. 1, at en sigtet kan varetægtsfængsles, når der er be-grundet mistanke om, at den pågældende har begået en lovover-trædelse, som efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måne-der eller derover. Det kræves endvidere, at der er bestemtegrunde til at antage, at der er fare for, at den sigtede enten vilunddrage sig retsforfølgningen eller fuldbyrdelsen (nr. 1), ellerpå fri fod vil begå ny lovovertrædelse af samme beskaffenhed(nr. 2), eller vil vanskeliggøre efterforskningen i sagen (nr. 3).Endvidere kan der efter bestemmelsen i retsplejelovens § 762,stk. 2, ske varetægtsfængsling, når hensynet til retshåndhævel-sen kræver det, såfremt der foreligger en særligt bestyrket mis-tanke om, at vedkommende har begået en lovovertrædelse, derefter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover (nr. 1), ellerhar gjort sig skyldig i overtrædelse af en række nærmere angiv-ne straffelovsbestemmelser (f.eks. §§ 244-246 om vold), såfremtlovovertrædelsen kan ventes at medføre en ubetinget dom påfængsel i mindst 60 dage (nr. 2).Det følger endvidere af retsplejelovens § 762, stk. 3, at vare-tægtsfængsling ikke kan anvendes, hvis frihedsberøvelsen vil ståi misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af sigtedes for-hold, sagens betydning og den retsfølge, som kan ventes, hvissigtede findes skyldig. Denne proportionalitetsafvejning indebæ-rer bl.a., at det ved afgørelsen om fortsat varetægtsfængsling måindgå, hvor længe den pågældende allerede har været varetægts-fængslet, idet varetægtsperioden ikke må overstige varighedenaf den forventede fængselsstraf.

Det beror i øvrigt på en konkret vurdering af sagens samledeomstændigheder, om der i en konkret straffesag er grundlag forfortsat varetægtsfængsling.Med hensyn til de enkelte fængslingsgrunde bemærkes i øvrigt,at varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3,om fare for påvirkning af efterforskningen ofte vil blive anvendtunder sagens indledende stadier, hvor der fortsat kan antages atvære beviser, der endnu ikke er sikret af politiet, eller hvor even-tuelle medgerningsmænd fortsat er på fri fod. Grundlaget for va-retægtsfængsling i sager, hvor denne bestemmelse udgør fængs-lingsgrundlaget, kan således ændre sig i takt med, at efter-forskningen af sagen skrider frem. Der kan dog også efter be-stemmelsen ske varetægtsfængsling helt frem til hovedforhand-lingen, hvis der fortsat findes at være grund til at frygte, at sig-tede vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen – f.eks. ved at på-virke vidner, som skal afhøres under hovedforhandlingen.Ved varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1og 2, om henholdsvis unddragelses- og gentagelsesrisiko vilgrundlaget for varetægtsfængslingen som udgangspunkt væredet samme i hele fængslingsperioden. I disse tilfælde vil en fort-sat varetægtsfængsling derfor som udgangspunkt afhænge af,om den videre efterforskning i sagen har svækket mistankekra-vet, eller om en fortsat fængsling vil være i strid med proportio-nalitetshensynet efter § 762, stk. 3.Det samme gælder i sager, hvor der er sket varetægtsfængslingefter retsplejelovens § 762, stk. 2, om såkaldt retshåndhævelses-arrest. Afhængig af kriminalitetens art og grovhed vil der i dissetilfælde ofte være grundlag for varetægtsfængsling af hensyn tilretshåndhævelsen indtil endelig dom i sagen.Proportionalitetshensynet, jf. retsplejelovens § 762, stk. 3, kandog også i disse sager føre til, at en varetægtsfængsling ikke kanforlænges. Dette vil navnlig kunne komme på tale ved vare-tægtsfængslinger efter § 762, stk. 2, nr. 2, om tilfælde, hvor derkan forventes en straf på mindst 60 dages fængsel.Jeg vil afslutningsvis understrege, at anklagemyndigheden lø-bende er meget opmærksom på, om grundlaget for fortsat vare-tægtsfængsling i en straffesag er til stede, jf. også retsplejelo-vens § 96, stk. 2, om anklagemyndighedens objektivitetsprincip,hvorefter anklagemyndigheden ikke blot skal påse, at strafskyl-dige drages til ansvar, men også at forfølgning af uskyldige ikkefinder sted. I det omfang grundlaget for frihedsberøvelsen ikkelængere kan antages at være til stede, vil anklagemyndighedenselvsagt ikke fremsætte begæring om fortsat varetægtsfængsling,og den pågældende vil straks blive løsladt.”