Spørgsmål nr. 856 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Er det praksis, at sædelighedsdømte ikke prøveløslades? Så-fremt det ikke er tilfældet, bedes ministeren redegøre for, hvormange sædelighedsdømte afsonere, der har været og hvormange af disse, der har fået prøveløsladelse i de seneste 3 år.”

Svar:

Prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1, når to tredjedele af straffener udstået, betragtes som et regelmæssigt led i fuldbyrdelsen af fængsels-straffe på tre måneder og derover. Dette gælder også for sædelighedsdøm-te.Løsladelse på prøve forudsætter dog, at den dømtes forhold ikke gør løsla-delsen utilrådelig, at der er sikret den dømte passende ophold og arbejdeeller andet underhold, og at den pågældende erklærer at ville overholde devilkår for løsladelsen, som fastsættes.At den dømtes forhold ikke må gøre prøveløsladelsen utilrådelig, betyderefter vejledning nr. 29 af 19. april 2006 om løsladelse af dømte, der udstårfængselsstraf (løsladelsesvejledningen), at der ikke må foreligge en væ-sentlig risiko for recidiv til ikke bagatelagtig kriminalitet, som ikke formo-des at kunne begrænses ved tilsyn af kriminalforsorgen og eventuelle sær-vilkår.Der skal desuden lægges vægt på antallet af tidligere løsladelser og betin-gede domme. Afslag på prøveløsladelse vil f.eks. kunne komme på tale,hvis der inden for de seneste år har foreligget flere løsladelser og betingededomme med tilbagefald til ny kriminalitet, uden at man dog tillægger enbetinget dom helt samme negative vægt som en forudgående prøveløsla-delse.Der skal endvidere lægges vægt på den indsattes forhold under tidligeretilsynsperioder, herunder om den indsatte er recidiveret hurtigt efter densidste løsladelse. Endvidere lægges der vægt på den indsattes forhold tiltilsynsmyndigheden, herunder foreliggende erfaringer med hensyn til gen-nemførelse af tilsynsforanstaltninger.Kriminalitetens art vil desuden have en vis betydning for bedømmelsen afrisikoen for ny kriminalitet. Risiko for tilbagefald til personfarlig krimina-litet vil med større vægt tale imod prøveløsladelse end risiko for tilbage-2

fald til (ikke professionel) berigelseskriminalitet.Den indsattes forhold under afsoningen skal endvidere tillægges vægt, idet omfang disse kan give anledning til at formode, at der er risiko for re-cidiv til fornyet kriminalitet. Dette kan eksempelvis være oplysninger omny kriminalitet under afsoningen, stofmisbrug, misbrug af udgang og even-tuelle undvigelser.For indsatte, der er dømt for sædelighedskriminalitet, vil der i forbindelsemed eventuel prøveløsladelse hyppigt være behov for at fastsætte vilkårom fortsat behandling. Vil en sædelighedsdømt ikke acceptere et relevantvilkår om i prøvetiden at fortsætte en påbegyndt psykiatrisk behandling,eventuelt kombineret med kønsdriftsdæmpende medicin, vil dette i højeregrad end sædvanligt medføre, at der gives afslag på prøveløsladelse, jf.punkt 43 i løsladelsesvejledningen.Vilkår om behandling anses for at være relevant, såfremt det vurderes, atder foreligger en væsentlig risiko for recidiv til ikke bagatelagtig ligeartetkriminalitet uden behandling.Det beror således på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om dendømte opfylder betingelserne for at blive prøveløsladt. Det er ikke praksis,at sædelighedsdømte ikke prøveløslades, men der gives afslag på prøveløs-ladelse, såfremt prøveløsladelse skønnes utilrådelig, f.eks. fordi den på-gældende tidligere flere gange er straffet og er recidiveret hurtigt til ligear-tet ikke bagatelagtig kriminalitet efter den sidste løsladelse.Der gives endvidere som altovervejende hovedregel afslag på prøveløsla-delse, hvis den sædelighedsdømte under afsoningen har afvist eller afbrudtrelevant behandling. Tilsvarende gælder, hvis den sædelighedsdømte ikkevil acceptere et relevant vilkår om behandling i forbindelse med prøveløs-ladelse.Der kan dog helt undtagelsesvist være sager, hvor en indsat afviser be-handling, men hvor fængslet vurderer, at det i den konkrete situation vilvære mere sikkert i forhold til at begrænse risikoen for recidiv, at den på-gældende i forbindelse med prøveløsladelse undergives et vilkår om tilsynog eventuelt særvilkår, f.eks. vilkår om behandling mod alkoholmisbrug.Alternativet ville i en sådan situation være at løslade den pågældende efterendt straf uden tilsyn og eventuelt andre vilkår og dermed uden mulighedfor en vis kontrol af den pågældende.3

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at der i perioden 2008-2010blev anmeldt 622 ubetingede fængselsdomme, hvor hovedkriminalitetenvar angivet til sædelighedskriminalitet. Der foreligger ikke nogen opgørel-se over, hvor mange personer disse domme fordeler sig på.Direktoratet for Kriminalforsorgen har endvidere oplyst, at ud af dengruppe, der blev løsladt efter afsoning af en ubetinget fængselsstraf i peri-oden 2008-2010, var hovedkriminaliteten angivet til sædelighedskriminali-tet i 587 af sagerne. Heraf var der i 457 af sagerne tale om en dom på tremåneder eller derover, hvorved grundbetingelsen for prøveløsladelse efterstraffelovens § 38, stk. 1, var opfyldt. For denne gruppe skete der prøve-løsladelse i 374 af sagerne, hvilket svarer til 82 pct.