Spørgsmål nr. 844 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen omdelt på REUalm. del bilag 382, herunder besvare de 5 konkrete spørgs-mål, som stilles i henvendelsen”

Svar:

Justitsministeriet finder af principielle årsager ikke at burde udtale sig omden konkrete sag.Den gældende danske ægtefælleskifteordning bygger på principper fraskifteloven af 1874 og de efterfølgende ændringer, herunder navnlig re-formerne af 1925 og 1963, og er primært reguleret i lovbekendtgørelsenr. 725 af 23. oktober 1986 om skifte af fællesbo mv. (fællesboskiftelo-ven).Ægtefælleskifteordningen bygger på det princip, at ægtefællerne selvskal foretage deling af fællesboet, da delingen af ægtefællernes fællesejei første række er en sag mellem ægtefællerne, som også har ansvaret for,at delingen foregår på en ordentlig måde. Hvis ægtefællerne ikke kanenes om et privat skifte, kan der begæres offentligt skifte, jf. § 64 i fæl-lesboskifteloven.Skifteretten skal ved et offentligt skifte foretage registrering af boet enteni forbindelse med begyndelsesforretningen eller snarest muligt derefterog i forbindelse dermed iværksætte vurdering af boet, hvilket er regulereti §§ 15 og 16 i fællesboskifteloven. Når registrering og vurdering er sketi henhold til §§ 15 og 16, har ægtefællerne ret til i medfør af § 48 at kræ-ve ”formelig vurdering” af aktiverne, hvis de er uenige i den skete vurde-ring. Vurderingen iværksættes af en person, som skifteretten efter forud-gående meddelelse til alle vedkommende udmelder hertil. Efter gældendepraksis er der en vis adgang til, at skifteretten med politiets og eventuelttillige med fogedrettens bistand kan skaffe sig (og eventuelle vurde-ringsmænd) adgang til at besigtige genstande eller lokaliteter, der er un-dergivet ægtefællernes rådighed, hvis en ægtefælle ikke medvirker tilvurderingen eller registreringen.Det følger af § 66 i fællesboskifteloven, at ægtefællerne under et offent-ligt skifte beholder rådigheden over deres bodele. Skifteretten kan dogfratage en ægtefælle rådigheden, hvis der er særlig grund til at frygte, at2

den pågældende vil forrykke sin bodels stilling, f.eks. ved at unddrageejendele fra delingen.Sagens oplysning følger i vid udstrækning, hvad der gælder i civile sager,hvorefter parterne selv har rådighed over, hvilke oplysninger der skalfremlægges for retten. Når skifteretten har truffet beslutning om offent-ligt skifte, kan det dog, jf. retsplejelovens § 660, stk. 2, pålægges ægte-fællerne at give møde i retten og afgive forklaring under strafansvar og iøvrigt medvirke til sagens oplysning, f.eks. ved at fremlægge dokumenterefter reglerne i retsplejelovens kapitel 28.