Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
5. maj 2011Statsretskontoret2011-792-1677THK40563
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 826 (Alm. del), som Folke-tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. april 2011.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Lars Barfoed/Ole Hasselgaard
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Spørgsmål nr. 826 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
”Kan ministeren oplyse, om det er korrekt, at domstolene ud-viser en vis tilbageholdenhed med at erklære en lov forgrundlovstridigt, såfremt Folketinget har forholdt sig aktivthertil i forbindelse med lovgivningsprocessen?”Svar:
1.
Grundloven indeholder ikke nogen udtrykkelig bestemmelse om dom-stolenes kompetence til at prøve spørgsmål om loves grundlovsmæssig-hed.Det er imidlertid i retspraksis antaget, at domstolene har kompetence tilat afgøre spørgsmål om loves forenelighed med grundloven, og der er ioverensstemmelse hermed enighed i den statsretlige litteratur om, atdomstolene besidder en sådan kompetence, jf. Poul Andersen, DanskStatsforfatningsret (1954), side 462 f, Max Sørensen, Statsforfatningsret,2. udgave ved Peter Germer (1973), side 304, Alf Ross, Dansk Statsfor-fatningsret, 3. udgave ved Ole Espersen (1980), side 184 f, Henrik Zahle,Dansk forfatningsret 2, Regering, forvaltning og dom, 3. udgave (2001),side 157 f og Peter Germer, Statsforfatningsret, 4. udgave (2007), side210 ff.Det er den almindelige opfattelse i den statsretlige litteratur, at domstole-nes prøvelsesret hviler på en forfatningsretlig sædvane med grundlovs-rang, således at prøvelsesretten ikke kan ophæves ved almindelig lov, jf.Poul Andersen i Juristen 1960, side 111 f, Max Sørensen, a.st., side 306,og Jens Peter Christensen, Forfatningsretten og det levende liv (1990),side 213.2.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt domstolene udviser en til-bageholdenhed med at erklære en lov for grundlovsstridig kan der henvi-ses til Danmarks Riges Grundlov med kommentarer (2. udgave, 2006),redigeret af Henrik Zahle, hvor der på side 56ff. bl.a. er anført følgende:”Traditionelt har domstolene været tilbageholdende i deresprøvelse i den forstand, at loven kun underkendes, hvis densmodstrid med grundloven kan fastslås med en vis sikkerhed[…] En sådan sikkerhedsdoktrin er en velkendt figur i Nor-den, idet domstolene i Sverige og Finland kun kan underken-de love, som er i åbenbar modstrid med grundloven.2
[…]Det har været ivrigt diskuteret, om domstolenes prøvelse afloves grundlovsmæssighed har undergået markante ændrin-ger de seneste år […]Særligt har det været diskuteret, hvorvidt domstolenes prø-velse er blevet mere intens, således at det ikke længere erkorrekt at karakterisere den som tilbageholdende.[…][Der er] næppe grundlag for en generel påstand om, at sik-kerhedsdoktrinen er endeligt forladt i sager om prøvelse afloves grundlovsmæssighed.”Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt domstolene er tilbageholdendemed at erklære en lov for grundlovsstridig, kan der i øvrigt bl.a. henvisestil Torben Melchior, Hvem bestemmer: Folketinget eller domstolene? iUgeskrift for Retsvæsen 2011B, side 43 ff, Jens Peter Christensen, Dom-stolene – den tredje statsmagt (2003), side 27, Peter Germer, a.st., side216 ff og Henrik Zahle, a.st., side 156 ff.
3