Spørgsmål nr. 823 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Justitsministeriet anfører i L 125 svar på spørgsmål 3, at”Ordningen har således en direkte sammenhæng med den al-mindelige undervisningspligt” og endvidere ”Det kan pådenne baggrund anføres, at lovgivningsmagten med den om-handlede pligtmæssige ordning med sprogstimulering indfø-rer en særlig undervisningspligtig alder for de børn, der eromfattet af ordningen, som indebærer en udvidelse af denalmindelige undervisningspligt i forhold til disse børn”. Erder efter Justitsministeriets opfattelse holdepunkter for, at dengrundlovsgivende forsamling eller professorer i den statsret-lige litteratur, herunder Andersen, Ross, Germer mv. på no-gen måde har forholdt sig til, hvad ministeriet betegner somden ”særlige undervisningspligtige alder”, der indtræder somfølge af ordningen, eller har disse udelukkende forholdt sigtil folkeskolen og den undervisningspligtige alder i forbindel-se hermed?”

Svar:

Socialministeriet har i forbindelse med besvarelsen af 24. februar 2011 afspørgsmål nr. 3 (L 125) fra Folketingets Socialudvalg indhentet en udta-lelse fra Justitsministeriet, der er gengivet i den nævnte besvarelse. I denpågældende udtalelse er bl.a. anført følgende:”Som det fremgår af […], gælder den foreslåede ordning forbørn i alderen fra omkring 3 år til skolestartsalderen og inde-bærer en udvidelse af den gældende sprogstimuleringsord-ning.Som det videre fremgår af […], foreslås ordningen indførtsom led i at sikre, at alle børn har de nødvendige sprogligekompetencer, når de begynder i skole. Ordningen har såledesen direkte sammenhæng med den almindelige undervisnings-pligt i forhold til ”at kvalificere børn og unge til at varetagederes fremtidige samfundsmæssige opgaver” […]Ordningen er endvidere pligtmæssig, da forældrene som ud-gangspunkt er forpligtet til at tage imod tilbud om optagelseaf et barn i dagtilbud med henblik på sprogstimulering ogmanglende overholdelse af pligten vil blive sanktioneret ved,at børneydelsen standses.Det kan på denne baggrund anføres, at lovgivningsmagtenmed den omhandlede pligtmæssige ordning med sprogstimu-lering indfører en særlig undervisningspligtig alder for debørn, der er omfattet af ordningen, som indebærer en udvi-delse af den almindelige undervisningspligt i forhold til disse2

børn. Ud fra denne betragtning taler meget efter Justitsmini-steriets opfattelse for, at den foreslåede ordning vedrørendepligt til optagelse i dagtilbud med henblik på sprogstimule-ring er omfattet af grundlovens § 76 om undervisningsfrihed.Det indebærer, at ordningen vil skulle udformes således, atforældre, der er forpligtet til at tage imod tilbud om optagelseaf et barn i dagtilbud med henblik på sprogstimulering, ogsåselv skal kunne forestå sprogstimuleringen. Det er dog enforudsætning, at forældrenes sprogstimulering står mål medden sprogstimulering, der almindeligvis foregår i det pågæl-dende dagtilbud.Endvidere indebærer det anførte, at den pligtmæssige opta-gelse i dagtilbud med henblik på sprogstimulering skal væregratis.”Justitsministeriet kan henholde sig til udtalelsen.Spørgsmålet om forholdet mellem grundlovens § 76 og en pligtmæssigordning med sprogstimulering som den omhandlede, hvorved der indfø-res en særlig undervisningspligtig alder for børn omfattet af ordningen, erikke overvejet af den grundlovsgivende rigsforsamling. Spørgsmålet erheller ikke omtalt i den statslige litteratur.