REU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 812: Spm. om ministeren kan bekræfte, at et ministerium er forpligtet til at vejlede borgere om lovgivningen indenfor ministeriets ressort, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 812 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):”Kan ministeren bekræfte, at et ministerium er forpligtet til atvejlede borgere om lovgivningen indenfor ministeriets res-sort?”Svar:Det følger af forvaltningslovens § 7, stk. 1, at en forvaltningsmyndighed ifornødent omfang skal yde vejledning og bistand til personer, der retterhenvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.I vejledning nr. 11740 af 4. december 1986 om forvaltningsloven er an-ført følgende om vejledningspligten:”VEJLEDNINGSPLIGTVEJLEDNINGENS FORM OG INDHOLDFORM29.For alle forvaltningsmyndigheder gælder der en almindelig pligt til atvejlede borgerne inden for de sagsområder, der varetages af myndighe-den. Vejledningen bør ydes i den eller de former, der findes at give denbedste virkning over for borgerne, f.eks. en generel skriftlig vejledning ien publikation, individuel skriftlig vejledning i et brev til den berørteborger eller individuel mundtlig, herunder telefonisk vejledning.Vejledningens form og omfang vil i øvrigt afhænge af en konkret vurde-ring af den enkelte borgers behov og forudsætninger på det pågældendeområde. Der bør efter omstændighederne også vejledes om, at der kanydes supplerende individuel vejledning, hvis den pågældende ønsker det.INDHOLD30.Vejledning efter § 7, stk. 1, bør sikre, at borgeren får tilstrækkeligorientering om, hvilken betydning reglerne på det pågældende områdehar for vedkommende, og hvordan den pågældende lettest og mest effek-tivt kan opfylde de eventuelle krav, der er i lovgivningen. Vejledningenbør endvidere orientere om hvilken fremgangsmåde, der skal følges afden, der henvender sig til myndigheden, og om hvilke oplysninger, somskal tilvejebringes af borgeren som led i en sags behandling.Vejledningens indhold og omfang må afpasses i forhold til borgerensforudsætninger og dennes eventuelle særlige personlige, eventuelt fysiskeforhold.En myndighed bør også i fornødent omfang bistå en borger, der retterhenvendelse til myndigheden, med at udfylde eventuelle ansøgningsske-maer, anmeldelser eller lignende, der vedrører myndighedens eget områ-de.2

Vejledningspligten efter § 7 gælder kun for behandlingen af sager, hvorider er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, jf.forvaltningslovens § 2, stk. 1.Det følger imidlertid af principperne om god forvaltningsskik, at der ialmindelighed også bør ydes en vis vejledning på andre områder, f.eks. iforbindelse med udøvelsen af såkaldt faktisk forvaltningsvirksomhed så-som undervisning og sygepleje, jf. Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., For-valtningsret, 2. udgave (2002), side 379 ff., og John Vogter, Forvalt-ningsloven med Kommentarer, 3. udgave (2001), side 215 f.Pligten til at give vejledning om lovfortolkning mv. gælder dog kun i detomfang, myndighederne har afgørelseskompetence inden for det pågæl-dende område, jf. John Vogter, Forvaltningsloven med Kommentarer, 3.udgave (2001), side 223. Der er det pågældende sted en omtale af en ud-talelse af 14. februar 1991 fra Folketingets Ombudsmand, hvor ombuds-manden ikke fandt grundlag for at kritisere, at Justitsministeriet afviser atafgive vejledende udtalelser om retlige forhold over for private. Det gæl-der også med hensyn til lovgivning inden for Justitsministeriets eget om-råde, når anmodningen om en udtalelse ikke står i forbindelse med enafgørelse, som Justitsministeriet efter loven skal træffe.Det er på den baggrund Justitsministeriets faste praksis, at ministeriet afprincipielle og ressourcemæssige grunde normalt ikke påtager sig at ud-arbejde vejledende udtalelser til private om retlige spørgsmål, der ikkevedrører konkrete sager, som er eller har været under behandling i mini-steriet.