Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Civil- og Politiafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
29. april 2011Dyrevelfærdskontoret2011-150-2256MGJ40262
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 803 (Alm. del), som Folke-tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. april 2011.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe (DF).
Lars Barfoed/Jens Teilberg Søndergaard
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Spørgsmål nr. 803 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
”Da hunde, som har fået fjernet halen, i dag ikke kan deltagei konkurrencer f.eks. hos DcH, vil ministeren da overvejemuligheden for at lade disse hunde deltage i konkurrencermod en dyrlægeerklæring der viser at hunden har fået fjernethalen af medicinske – og ikke kosmetiske – årsager?”Svar:
Justitsministeriet kan oplyse, at det følger af dyreværnslovens § 14, stk.2, at operative indgreb, der har til formål at ændre et dyrs udseende, her-under halekupering af hunde, ikke må foretages. Justitsministeren hardog med hjemmel i dyreværnslovens § 14, stk. 3, 2. pkt., undtaget femjagthunderacer fra halekuperingsforbuddet, jf. bekendtgørelse nr. 627 af29. august 1991 om halekupering af visse hunderacer. Begrundelsen her-for er, at hunde af disse racer normalt anvendes til jagt, og at de i denforbindelse har risiko for at pådrage sig haleskader, hvis de ikke er hale-kuperede.Efter dyreværnslovens § 11, stk. 2, må hale- eller ørekuperede hunde ik-ke udstilles eller på anden måde fremvises med henblik på bedømmelseaf hundens ydre, dens brugsegenskaber eller færdigheder. Forbuddetgælder dog ikke for hunde, der tilhører én af de fem jagthunderacer, derer undtaget fra forbuddet mod halekupering i medfør af den nævnte be-kendtgørelse, eller som er født før forbuddets ikrafttræden.Formålet med udstillings- og fremvisningsforbuddet af hale- eller øreku-perede hunde er at understøtte forbuddet mod operative indgreb.Udstillingsforbuddet blev indført i 1996, jf. lov nr. 387 af 22. maj 1996.Baggrunden for forbuddet var bl.a. en konstatering af, at der på trods afhalekuperingsforbuddet stadig blev foretaget halekuperinger bl.a. af hen-syn til afsætning af hundehvalpe til udenlandske købere med interesse forhundehvalpe fra præmierede, halekuperede hunde.Ved lov nr. 384 af 28. maj 2003 om ændring af dyreværnsloven blev detpræciseret, at ikke blot udstilling, men også fremvisning med henblik påbedømmelse af hundens ydre, dens brugsegenskaber eller færdigheder eromfattet af forbuddet efter dyreværnslovens § 11, stk. 2. Det fremgår afbemærkningerne til lovforslaget, jf. lovforslag nr. L 154 af 29. januar2003, de almindelige bemærkninger, pkt. 4.2.2, at fremvisning med hen-2
blik på bedømmelse af hundens ydre, dens brugsegenskaber eller færdig-heder omfatter udholdenhedsprøver, lydighedsprøver, mental- og karak-tertest, markprøver, sporhundeprøver, politihundeprøver, redningshunde-prøver mv.Efter dyreværnslovens § 11, stk. 3, der ligeledes blev indsat ved lov nr.384 af 28. maj 2003, kan Justitsministeriet i ganske særlige tilfælde med-dele undtagelse fra forbuddet i § 11, stk. 2. Det fremgår af bemærknin-gerne til lovforslaget, jf. ligeledes pkt. 4.2.2, at denne dispensationsad-gang forudsættes anvendt i meget begrænset omfang, f.eks. hvor det afveterinære årsager har været nødvendigt at halekupere en hund, der i øv-rigt er ved at gennemgå et træningsforløb med henblik på aflæggelse afen brugsprøve og efterfølgende anvendelse som f.eks. politihund ellerservicehund for handicappede.Ved lov nr. 499 af 12. juni 2009 om ændring af dyreværnsloven blev for-buddet mod udstilling og fremvisning af halekuperede hunde udvidet tilogså at omfatte ørekuperede hunde. I den forbindelse blev den gengivneforståelse af dispensationsmuligheden i § 11, stk. 3, bekræftet, jf. pkt.8.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 162 af 11. marts2009.Udstillings- og fremvisningsforbuddet gælder også, selv om en halekupe-ring har været lovlig, f.eks. fordi hunden er blevet importeret med kupe-ret hale fra udlandet. Derudover omfatter forbuddet også hunde, hvor ha-lekuperingen har været nødvendig af veterinære hensyn, dvs. hvor halenvar skadet og efter dyrlægens faglige vurdering ikke kunne reddes, menmåtte amputeres helt eller delvist. Hensynet bag denne afgrænsning erbl.a., at det ellers frygtes, at dyrlæger vil blive udsat for pres for at atte-stere, at halen er fjernet af veterinære årsager, eller – hvad der dyre-værnsmæssigt er mere betænkeligt – at opdrættere selv påfører hundenhaleskader for dermed at fremtvinge en ”veterinært begrundet” halekupe-ring.Justitsministeriet finder ikke anledning til at fremsætte forslag til ændringaf de gældende regler.
3