Spørgsmål nr. 785 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Vil ministeren redegøre for, hvorfor politibetjente har mu-lighed for at få beskikket en bistandsadvokat i forbindelsemed magtanvendelse, som er gået galt, men fængselsfunktio-nærer ikke har samme rettighed. Ministeren bedes tilkendegi-ve, om ministeren vil rette op på denne skævhed.”

Svar:

Ved en bistandsadvokat forstås en advokat, der i forbindelse med enstraffesag beskikkes for den forurettede eller – hvis den forurettede selver afgået ved døden – for dennes pårørende. Justitsministeriet forudsætterderfor ud fra spørgsmålets formulering, at der med spørgsmålet sigtes tilmuligheden for at få beskikket en forsvarer i forbindelse med magtan-vendelse, som er gået galt.De almindelige regler om forsvarerbeskikkelse findes i retsplejelovenskapitel 66. Herunder følger det af § 729 a, stk. 1, og § 730, stk. 1, at den,der sigtes for en forbrydelse, er berettiget til at vælge en forsvarer til atbistå ham.I visse tilfælde skal beskikkelse af forsvarer ske, hvis den sigtede ikkeselv har valgt en forsvarer. Det gælder bl.a., når tiltale er rejst i sager,hvor der bliver spørgsmål om højere straf end bøde, jf. retsplejelovens §731. Herudover kan retten i øvrigt beskikke en forsvarer for den sigtede,når retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighe-derne i øvrigt anser det for ønskeligt, og sigtede ikke selv har skaffet sigbistand af en forsvarer, jf. § 732, stk. 1.Hvis en fængselsfunktionær som følge af overdreven magtanvendelsesigtes for et strafbart forhold, er den pågældende således berettiget til atvælge en forsvarer. Derudover kan retten – for så vidt forsvarerbeskik-kelse ikke er obligatorisk – beskikke en forsvarer for fængselsfunktionæ-ren, hvis retten anser det for ønskeligt.For så vidt angår straffesager mod politipersonale følger det af retspleje-lovens § 1020 d, at retten beskikker en forsvarer, når forholdene talerderfor, eller såfremt det følger af bestemmelserne i lovens kapitel 66. Be-stemmelsen skal ses i sammenhæng med de særlige regler i retsplejelo-vens kapitel 93 c om straffesager mod politipersonale. Således følger detfor eksempel af § 1020 a, stk. 2, at der altid skal indledes efterforskning,2

når en person er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade somfølge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets va-retægt. Efterforskningen foretages af statsadvokaten.Såfremt en person er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skadesom følge af en fængselsfunktionærs indgriben, skal der indledes efter-forskning, hvis der er rimelig formodning om, at et strafbart forhold, somforfølges af det offentlige, er begået, jf. retsplejelovens § 742, stk. 2. Idisse tilfælde foretages efterforskningen af politiet.Bl.a. på den baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at bestemmel-sen i retsplejelovens § 1020 d om forsvarerbeskikkelse i straffesager modpolitipersonale er velbegrundet, og ministeriet finder derfor ikke anled-ning til at foreslå ændringer i reglerne på området.Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at bestemmelsen ikkeindebærer, at der beskikkes en forsvarer i alle sager, hvor der iværksættesefterforskning mod politipersonale.Som eksempel herpå kan nævnes en kendelse afsagt af Østre Landsretden 2. januar 2001. I den pågældende sag havde statsadvokaten på bag-grund af et dødsfald i detentionen indledt efterforskning og afhørt 8 poli-titjenestemænd. Der blev ikke rejst sigtelse mod politifolkene, og der varheller ikke grund til at tro, at der ville blive rejst sigtelse. Retten fandt pådenne baggrund ikke, at forholdene talte for at beskikke forsvarer for depågældende, jf. retsplejelovens § 1020 d.Landsretten udtalte i den forbindelse, at der ikke ved iværksættelse afundersøgelser i medfør af retsplejelovens § 1020 a, stk. 2, automatiskskal beskikkes advokat for de pågældende polititjenestemænd.