REU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 771: Spm. om kommentar til artiklen "Kommuner bruger ulovligt indsamlede beviser" i Information den 29/3-11, til beskæftigelsesministeren

Den artikel, der henvises til i spørgsmålet, drejer sig ifølge oplysninger på Informa-tion.dk om, at kommunerne ifølge bl.a. Jon Andersen, der er kommitteret hos Fol-ketingets Ombudsmand, bruger ulovligt indsamlede beviser i sager om socialeydelser til enlige. Artiklen har citeret Jon Andersen for følgende udtalelse: ”Denretsbeskyttelse, man prøver at give borgerne med reglerne, er jo overhovedet ikkeeffektiv, fordi ulovligt indhentede oplysninger godt kan bruges alligevel. Hviskommunen ikke overholder reglerne, jamen hvad så? Der sker sådan set ikke andet,end at det er en fejl. Men det har ingen konsekvenser”.Herudover er Jon Andersen samtidig i den nævnte artikel citeret for at: ”Det erblandt andet i Ankestyrelsens praksis, at man kan se, at ulovligt indsamlede infor-mationer ikke bliver frasorteret, selv om de er ulovlige”.I artiklen omtales en konkret sag, hvor Holbæk Kommune har frataget en enlig mormed to børn en række sociale ydelser, fordi kommunen ikke finder, at den pågæl-dende er reelt enlig. Ifølge oplysninger i artiklen har kommunens kontrolgruppegennemført ulovlig overvågning. Herudover er det anført i artiklen, at kommunernegenerelt undlader at oplyse borgerne om deres rettigheder i forbindelse med parts-høringsmøder.Jeg kan som minister ikke gå ind i kommunernes konkrete sager om sociale ydel-ser. Jeg kan dog oplyse, at kommunerne har pligt til at overholde de almindeligeforvaltningsretlige principper, der tilgodeser borgernes retssikkerhed. Det gælder fxregler om partshøring og kravet om, at en afgørelse skal være ledsaget af en be-grundelse.

Det er min klare forventning, at kommunerne overholder disse krav, og at kommu-nerne ikke går ud over deres beføjelser, når de skal undersøge, om en borger mod-tager en social ydelse med urette og i ond tro.Til brug for vurderingen af om en borger er ”reelt enlig”, skal kommunen undersø-ge sagen efter reglerne for kontrol på det sociale område.Overvågning må som udgangspunkt betragtes som en politimæssig opgave. Er derbegrundet mistanke om, at der er tale om socialt bedrageri, bør kommunen derformelde borgeren til politiet, som derefter foretager den videre efterforskning i over-ensstemmelse med retsplejelovens regler.En kommune er imidlertid ikke helt udelukket fra at kunne observere en borger, dermodtager sociale ydelser. Kommunen skal i den forbindelse bl.a. overholde denforvaltningsretlige grundsætning om proportionalitet. Proportionalitetsprincippetbetyder, at myndigheden - ved vurderingen af på hvilken måde en sag skal oplyses- skal vælge det mindst indgribende middel. Vurderingen af om observationer er enuproportional fremgangsmåde, afhænger derfor bl.a. af hvilken type sag, kommu-nen er ved at undersøge.Jeg kan i den forbindelse henvise til, at det fremgår af Beskæftigelsesministerietsvejledning til lov om børnetilskud, at overvågning af borgere, der modtager børne-tilskud, ofte vil være en uproportional fremgangsmåde. Det skyldes, at overvågninger en meget vidtgående måde at skaffe sig oplysninger om borgere på.Oplysninger som fremskaffes via observationer, vil ofte have en ubetydelig bevis-værdi, fordi kommunen altid skal fremskaffe en lang række andre oplysninger tilbrug for den konkrete og individuelle vurdering af, om en borger skal betragtessom reelt enlig.Hvis en borger mener, at kommunen i en sag efter den sociale lovgivning har fore-taget observationer i strid med proportionalitetsprincippet, kan borgeren klage overkommunens afgørelse om tilbagebetaling til Det Sociale Nævn.Pensionsstyrelsen har herudover bedt om Ankestyrelsens bemærkninger til desynspunkter om klagesagsbehandlingen, som bl.a. Jon Andersen er citeret for iovennævnte artikel.Ankestyrelsen har på den baggrund oplyst følgende:”Ankestyrelsen har telefonisk kontaktet Jon Andersen, der oplyste, at han ikke varhelt korrekt citeret, og at han havde henvist journalisten til en af sine bøger, hvorhan havde omtalt Ankestyrelsensprincipafgørelse B-13-97,der omhandledespørgsmålet om anvendelse af oplysninger, der er indsamlet uberettiget. Denne af-gørelse er siden kasseret og dermed gjort historisk, da den ikke længere ansås for athave vejledningsværdi på grund af dens alder.I artiklen i Information omtales en konkret sag om en enlig mor, hvor avisen menerat have dokumenteret, at oplysningerne var tilvejebragt ved en systematisk over-vågning i strid med de retningslinjer, der gælder for kontrolgrupperne.

Pågældende har indbragt kommunens afgørelse for Det Sociale Nævn, der endnuikke har truffet afgørelse. Ankestyrelsen har således ikke behandlet den pågælden-de sag.Det er Ankestyrelsens vurdering, at der i den omhandlede type sager skal foretagesen konkret vurdering i hver enkelt sag på baggrund af sagens samlede oplysningerom forholdene.Ankestyrelsen har alene i den nu kasserede principafgørelse B-13-97 forholdt sigtil inddragelse og brug af oplysninger, som den kommunale forvaltning har modta-get uberettiget. I Ankestyrelsens øvrige principielle sager om tilbagebetaling afydelser er der ikke fremført påstande om eller taget stilling til, hvorvidt sagens op-lysninger er erhvervet på berettiget eller uberettiget grundlag.Ankestyrelsen finder det derfor relevant, at antage en ny egnet sag i stedet for dennu ophævede B-13-97, hvor Ankestyrelsen kan tage principiel stilling til, hvilkenbetydning det eventuelt måtte have for vurderingen af en sag, at der er oplysninger,som uberettiget er kommet til kommunens kendskab.I det følgende vil Ankestyrelsen redegøre nærmere for dels den kasserede B-13-97dels for en principiel afgørelse, der viser styrelsens praksis i sager om tilbagebeta-ling af ydelser i den type sager.B-13-97 (historisk)En socialforvaltning modtog oplysninger om en mands bopælsforhold fra kommu-nens inkassoafdeling. Disse oplysninger kunne anvendes i socialforvaltningens sagom en kvindes ret til børnetilskud m.m., også i tilfælde , hvor oplysningerne varmodtaget på baggrund af en uberettiget videregivelse. Retten til at modtage socialeydelser bestod kun, så længe lovens betingelser for at modtage ydelserne var op-fyldt. For at kunne leve op til sin kontrol- og tilsynsforpligtelse kunne en forvalt-ning ikke bortse fra indgåede relevante oplysninger af betydning for vurderingen afretten til fortsat at modtage en social ydelse.Ankestyrelsen var ikke kompetent til at tage stilling til, hvorvidt skattemyndighe-derne i A kommune og B kommune havde videregivet oplysninger i strid med for-valtningsloven. Dette spørgsmål henhørte under skattemyndighedernes ankeinstan-ser.Ankestyrelsen har truffet principielle afgørelser i flere sager om vurderingen af, omen person er reelt enlig. Som eksempel kan nævnesprincipafgørelse B-1-99.B-1-99Omhandlede 3 sager om standsning og tilbagebetaling af børnetilskud og forskuds-vist udbetalte børnebidrag til enlige forsørgere.Ankestyrelsen fandt, at der ved vurderingen af, om en person var reelt enlig forsør-ger, navnlig skal lægges vægt på karakteren af de involverede personers indbyrdesforhold og på boligforholdene hos den person, som menes at leve sammen medmodtageren af ydelserne. Det havde således betydning, om der var tale om tidligereægtefæller eller samlevende par, der fortsat havde hyppig kontakt og måske havdefået børn sammen efter samlivsophør.3

Ankestyrelsen fandt også, at der skulle lægges vægt på de involverede personersegen forklaring om det indbyrdes forhold.Der skulle dog altid foretages en selvstændig, konkret og individuel prøvelse af,om betingelserne for at standse eller kræve tilbagebetaling var opfyldt. Det afgø-rende var, om det på baggrund af de samlede oplysninger kunne anses for tilstræk-keligt godtgjort, at der forelå et ægteskabslignende forhold med fælles husførelse.Ankestyrelsen fandt i overensstemmelse med hidtidige afgørelser, at der ikke skul-le føres et egentlig bevis for, at der er tale om et ægteskabslignende forhold.I sag nr. 1 og 2 fandt Ankestyrelsen det tilstrækkelig godtgjort, at modtageren le-vede i et ægteskabslignende forhold med fælles husførelse med en anden person,selvom modtageren og den anden person havde forskellige adresser. Der skulle sketilbagebetaling af de udbetalte børneydelser.Ankestyrelsen lagde i begge afgørelser vægt på veldokumenterede oplysninger omde faktiske forhold, herunder oplysninger der var tilvejebragt efter besigtigelse afboligforholdene hos den anden person. Derimod var den formelle registrering, somf.eks. folkeregistertilmelding, ikke afgørende. Ankestyrelsen fandt således, atkommunernes socialforvaltninger til brug for undersøgelsen af disse sager kunneanvende de oplysninger, kommunen var i besiddelse af - også fra andre dele af for-valtningen, f.eks. skatteforvaltningen eller folkeregisteret, eller fra andre myndig-heder, f.eks. politiet.I sag nr. 3, der alene vedrørte standsning af børnetilskud og forskudsvis udbetaltbørnebidrag, fandt Ankestyrelsen ikke, at kommunen havde godtgjort, at modtage-ren på standsningstidspunktet ikke var reelt enlig. Det var ikke tilstrækkeligt til atstandse udbetalingen af ydelserne, at forholdene et par år tidligere tydede på, atmodtageren ikke var reelt enlig, når der i øvrigt ikke forelå aktuelle oplysninger,hvorefter det kunne anses for tilstrækkeligt dokumenteret, at der var tale om fælleshusførelse på standsningstidspunktet.”Jeg kan henholde mig til Ankestyrelsens svar og finder det hensigtsmæssigt, at detefter Ankestyrelsens opfattelse er relevant at antage en ny egnet sag, hvor Ankesty-relsen kan tage principiel stilling til, hvilken betydning det eventuelt måtte have forvurderingen af en sag, at der indgår oplysninger, som uberettiget er kommet tilkommunens kendskab.