Udkast til tale til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AB

fra Folketingets Retsudvalg den 31. marts 2011

Samrådsspørgsmål AB:

”Ministeren har i sit svar på REU alm. del spørgsmål 61, redegjortfor, hvilke muligheder, der i dag er for at hjælpe beboere, der chika-neres af bordeldrift i deres ejendomme, mener ministeren at de mulig-heder er tilstrækkelige og kan ministeren ikke se yderligere initiativer,der vil være relevante at tage for at hjælpe beboerne.”

[Indledning]

1.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at jeg naturligvis godt kan forstå,at der kan være en række gener forbundet med at have en prostituti-onsvirksomhed som nabo.Og det siger sig selv, at man som beboer i en beboelsesejendom ikkeskal affinde sig med at blive truet af personer, der kommer i opgan-gen, eller med at der urineres i opgangen, eller med støjgener, der gårud over det rimelige.Samtidig er man imidlertid også nødt til at erkende, at i ejendomme,hvor der lovligt kan drives erhvervsvirksomhed, vil en sådan virksom-hed ofte kunne opleves som uhensigtsmæssig for de omkringboende.Det gælder ikke kun for prostitutionsvirksomhed, men også for enrække andre typer af erhvervsvirksomheder.For de fleste kan nok forestille sig, at der kan være betydelige generforbundet med at bo ovenpå et værtshus eller et diskotek, eller for densags skyld ovenpå en dyrehandel.1

Jeg tror, at man er nødt til at erkende, at man ikke kan gøre op medalle de følger af lovlig erhvervsvirksomhed, som de omkringboendekan opfatte som generende.Og i den forbindelse må vi jo altså holde fast i, at prostitutionsvirk-somhed som sådan er lovlig erhvervsvirksomhed – det kan man synesom, hvad man vil, men det er som bekendt ikke det, der er temaet fordagens samråd.

2.

Men når det er sagt, er der naturligvis ingen tvivl om, at selv om envirksomhed er lovlig, skal man som nabo ikke tåle alle tænkelige ge-ner – og det gælder selvfølgelig ligeså vel for naboer til prostitutions-virksomheder som for naboer til andre virksomheder.Derfor eksisterer der også – som jeg har redegjort for i min besvarelseaf spørgsmål nr. 61 fra Folketingets Retsudvalg – en række instrumen-ter både af offentligretlig og privatretlig karakter, der kan medvirke tilat sikre ordnede forhold for naboer mv. til erhvervsvirksomheder, her-under prostitutionsvirksomheder.Både planloven, lejeloven, lov om ejerlejligheder samt straffeloven ogordensbekendtgørelsen indeholder således regler, der på forskellig viskan bringes i anvendelse i forhold til bl.a. prostitutionsvirksomhederog de gener, der måtte udgå herfra.

[Politiets indsats]

3.

For at starte med de politi- og strafferetlige reaktionsmuligheder–som jo hører under mit område – kan jeg oplyse, at f.eks. KøbenhavnsPoliti løbende gennemfører kontrolbesøg på bordelvirksomhederne ipolitikredsen.

Herudover tager politiet ud til bordeller i forbindelse med urolighedereller lignende, ligesom der dagligt foretages tryghedsskabende patrul-jering i de mest berørte områder i politikredsen.I det omfang der foreligger en formodning om strafbare forhold i for-bindelse med prostitutionsvirksomhed, iværksætter politiet efterforsk-ning med henblik på at gøre et strafferetligt ansvar gældende mod deansvarlige.Det gælder også, i det omfang naboerne til prostitutionsvirksomheder-ne udsættes for strafbare forhold, herunder f.eks. trusler, der efter om-stændighederne vil kunne udgøre en overtrædelse af straffeloven, ellervedvarende støj, der efter omstændighederne vil kunne udgøre enovertrædelse af ordensbekendtgørelsen.

4.

I den forbindelse er det også væsentligt at fremhæve, at indsatsenover for prostitutionens bagmænd i en årrække har været et højt priori-teret område for dansk politi.Som led i den prioriterede indsats har f.eks. Københavns Politi opret-tet en særlig efterforskningsenhed, der står for efterforskningen modprostitutionens bagmænd og kvindehandel.

[Muligheder inden for andre ressortområder]

5.

Den politimæssige indgriben vil normalt forudsætte, at der er i for-bindelse med virksomheden er begået et strafbart forhold.På samme måde som for anden erhvervsvirksomhed – og i øvrigt forandre aktiviteter, der finder sted i beboelsesejendomme, hvor fleremennesker bor tæt på hinanden – er der imidlertid i medfør af andenlovgivning en række muligheder for, at fastsætte lokale regler om,

hvilke aktiviteter der kan udføres et givent sted, og hvordan man i øv-rigt bør opfører sig i f.eks. en boligforening.Nu bevæger jeg mig uden for mit eget ressortområde og ind på områ-der, der hører under henholdsvis miljøministeren, socialministeren ogøkonomi- og erhvervsministeren. Jeg vil derfor allerede nu for godordens skyld sige, at mere detaljerede spørgsmål til reglerne på disseområder som udgangspunkt må stilles til mine ministerkolleger.

[Planlovgivning]

6.

Med dette lille forbehold kan jeg overordnet oplyse, at planlovgiv-ningen bl.a. indeholder regler om anvendelse af boligområder til er-hverv mv.Hvis et område efter planloven er udlagt til boligområde, er udgangs-punktet, at der ikke må udøves erhverv, medmindre der gives tilladel-se eller dispensation hertil.Der er imidlertid visse undtagelser fra dette udgangspunkt. Således vilder også i et boligområde i almindelighed være mulighed for at udøvevisse liberale erhverv uden særlig tilladelse eller dispensation. Detgælder f.eks. udøvelse af frisør-, dagpleje-, advokat- og revisionsvirk-somhed.Årsagen til, at der ikke i disse tilfælde kræves tilladelse til at drive er-hverv fra ejendommen, er, at sådanne erhverv forudsættes at kunneudøves uden fremmed medhjælp, og uden at kvarterets eller ejen-dommens præg af boligområde ændres.

Det afhænger i øvrigt af lokalplanens bestemmelser – og mulighedenfor at søge dispensation fra disse bestemmelser – i hvilket omfang derkan udøves erhverv i et boligområde.

7.

Jeg kan i den forbindelse nævne, at for så vidt angår udøvelse aferhverv i form af prostitutionsvirksomhed har Højesteret i en konkretsag fra 2006 afgjort et spørgsmål om dispensation efter lokalplanen tilat drive bordel i et boligområde.Sagen drejede sig om en bordelvirksomhed i en ejendom, der lå i etområde, der efter lokalplanen var udlagt til boligområde. HelsingørKommune meddelte ejeren af ejendommen, at bordelvirksomheden,der blev udøvet fra ejendommens kælder, skulle ophøre eller – ommuligt – lovliggøres ved en dispensation fra lokalplanen.Ejendommens ejer søgte herefter om dispensation, men fik afslag, idetetableringen af erhvervet ansås at være i strid medintentionerne i lo-kalplanen om anvendelse til boligformål.Højesteret fastslog, at virk-somheden ikke kunne karakteriseres somboligformål,og at den derforvar stridende med lokalplanen. Højesteret fandt endvidere, at kommu-nens skøn i relation til afgørelsen om dispensation ikke hvilede påusaglige hensyn.Jeg kan tilføje, at overtrædelse af bestemmelser i lokalplan eller und-ladelse af at efterkomme påbud eller forbud efter planloven kan straf-fes med bøde.

[Lejeboliger]

8.

Boligreguleringsloven og lejeloven indeholder en række regler omanvendelse af boliger, herunder om anvendelsen af disse boliger tilandre formål end beboelse.5

Efter boligreguleringsloven er det ikke uden kommunens samtykketilladt helt eller delvist at tage en bolig i brug til andet end beboelse.En overtrædelse kan straffes med bøde.Som det også fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 61, har Soci-alministeriet oplyst, at hvis en bolig benyttes til bordelvirksomheduden kommunens samtykke, vil det indebære en overtrædelse af bolig-reguleringsloven.Efter lejeloven kan udlejeren endvidere ophæve en lejeaftale, hvis bo-ligen anvendes til andet end det aftalte, og lejeren ikke – trods udleje-rens indsigelse – er ophørt med denne benyttelse.Konstaterer omkringboende, at en lejlighed øjensynligt benyttes tilerhverv i strid med reglerne, vil de pågældende kunne rette henven-delse til kommunen, som herefter tager stilling til, om forholdet skalanmeldes til politiet.

[Ejer- og andelslejligheder]

9.

I forhold til ejerlejligheder er det muligt i privatretligt regi at sætteind over for gener, der udgår fra den virksomhed, der drives i en lej-lighed, i det omfang sådanne gener udgør en misligholdelse af forplig-telserne over for foreningen eller dennes medlemmer.Ifølge lov om ejerlejligheder kan en ejerforening således pålægge enlejlighedsejer at fraflytte sin lejlighed med passende varsel, hvis denpågældende person har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagenmisligholdelse af sine forpligtelser over for ejerforeningen eller et afdennes medlemmer.

Hvilke forpligtelser en lejlighedsejer har over for ejerforeningen, erbeskrevet i foreningens vedtægter, som er reguleret af de foreningsret-lige principper.Ejerforeningens beslutning om at stille krav om fraflytning træffes påen generelforsamling med det nødvendige flertal, som er fastsat i for-eningsvedtægten. Hvis den pågældende ejer ikke fraflytter lejlighedenfrivilligt, må ejerforeningen anlægge sag herom ved domstolene.

10.

Lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber inde-holder ikke på tilsvarende måde regler, som giver mulighed for at på-lægge andelshavere at fraflytte andelsforeningen. Men de enkelte for-eninger kan indføre regler herom i foreningsvedtægterne, der tillige erreguleret af de foreningsretlige grundprincipper.

[Opsamling]

11.

Som jeg indledningsvis gav udtryk for, kan jeg bestemt godt for-stå, at naboer til prostitutionsvirksomheder i en række tilfælde vilkunne føle sig frustrerede over de gener, som sådan virksomhed kanmedføre.Og som jeg netop har redegjort for, har beboerne i sådanne ejendom-me faktisk en række muligheder for at reagere i forhold til sådannegener.Udgør generne et strafbart forhold, vil det relevante skridt være atinddrage politiet. Er der ikke tale strafbare forhold, vil generne somudgangspunkt skulle adresseres inden for den enkelte bolig-/ andels-eller ejerforening eller gennem vedkommende kommune.

Politiet tager således deres del af opgaven meget alvorligt, men det ernaturligvis lige så vigtigt, at beboerne – i den udstrækning der ikke ertale om en politimæssig opgave – benytter de muligheder, de selv harinden for de enkelte foreninger, for at fastlægge, hvilke regler der skalgælde for aktiviteter i deres boligforening, og hvilke former for ad-færd man finder er acceptabel.

[Behov for yderligere initiativer]

12.

Som det nok er fremgået af det jeg har sagt, er det min opfattelse,at der i dag er ganske mange muligheder for, at naboerne til prostituti-onsvirksomheder kan tage skridt med henblik på at minimere de ge-ner, som virksomheden måtte medføre.Der eksisterer således i dag overordnet de samme muligheder for atskride ind over for gener fra prostitutionsvirksomheder som i forholdtil andre former for erhvervsvirksomhed.Og sådan bør det efter min opfattelse også være – for selvfølgelig skalnaboer til prostitutionsvirksomheder ikke tåle større ulemper, endhvad man ville finde acceptabelt for naboer til f.eks. værtshuse ellerlignende.Og jeg har i øvrigt fuld tillid til, at politiet – i den udstrækning gener-ne kommer til udtryk i strafbare forhold – tager anmeldelser herommeget alvorligt.TAK.