Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1002446_0001.png
1002446_0002.png
1002446_0003.png
1002446_0004.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
26. maj 2011Formueretskontoret2011-792-1638TTM41401
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 760 (Alm. del), somFolketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. marts2011.
Lars Barfoed/Ole Hasselgaard
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 760 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 23. marts2011 fra Den Sociale Retshjælp vedrørende bankernes mod-regningsadgang, jf. REU alm. del – bilag 338.”

Svar:

1.

Den Sociale Retshjælp har i henvendelsen af 23. marts 2011 bl.a. an-ført, at det efter retshjælpens opfattelse er et problem, at banker straksefter, at der er indgået penge på en kundes lønkonto, frit og uden at efter-lade tilstrækkelige midler til betaling af f.eks. husleje kan foretage mod-regning i lønkontoen til dækning af kundens gæld til banken.Den Sociale Retshjælp har på den baggrund foreslået, at bankers adgangtil modregning i kunders lønkonti underlægges regler svarende til dem,der gælder for SKAT (Restanceinddrivelsesmyndigheden) i forbindelsemed lønindeholdelse, jf. bekendtgørelse nr. 1365 af 19. december 2008om inddrivelse af gæld til det offentlige.

2.

De almindelige betingelser for modregning er som udgangspunkt ikkelovreguleret, men beror på almindelige formueretlige principper. Der fin-des dog i lovgivningen enkelte særlige bestemmelser om modregning,herunder særlige bestemmelser om det offentliges modregning.Bankers adgang til at foretage modregning er ikke særskilt reguleret, menfølger de almindelige formueretlige principper på dette område. Bankerhar således samme adgang til at foretage modregning som andre privatekreditorer.Som anført i Justitsministeriets besvarelse af 21. marts 2011 af spørgsmålnr. 611 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del) følger det af retsplejelo-vens § 509, at udlæg bl.a. ikke kan foretages i aktiver (herunder kontantepengebeløb), bortset fra fast ejendom, der er nødvendige til opretholdelseaf et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og hans hus-stand.Pengeinstitutankenævnet har truffet en række afgørelser om bankers mu-lighed for at foretage modregning i kunders bankindeståender på f.eks. enlønkonto. Det fremgår heraf, at modregningsmuligheden bl.a. er begræn-set af reglerne om trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509.2
Banker har således ikke – som anført af Den Sociale Retshjælp – adgangtil frit at modregne, men skal respektere princippet i bl.a. retsplejelovens§ 509.

4.

Som det fremgår af økonomi- og erhvervsministerens besvarelse af 16.marts 2011 af spørgsmål nr. 612 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del),var Penge- og Pensionspanelet på daværende tidspunkt i færd med atkortlægge gældsattes behov, i hvilken forbindelse Penge- og Pensionspa-nelet bl.a. har set på, om gældsatte oplever, at banker foretager uberetti-get modregning, samt om der er behov for at optage drøftelser med bran-chen om udarbejdelse af fælles retningslinjer for pengeinstitutters mod-regning.Økonomi- og Erhvervsministeriet har oplyst, at Penge- og Pensionspane-lets rapport ”Initiativer for gældsatte” (maj 2011) er offentliggjort den14. maj 2011.Om bankernes modregning fremgår af rapporten følgende, jf. rapportensside 26:”Bankernes

modregning

Interviewene viser, at de gældsatte typisk betaler bolig- ogbanklån først. I den forbindelse har interviewene med gælds-rådgiverne og gældsatte vist flere eksempler på gældsatte,som har oplevet, at bankerne tilbageholder en stor del af løn-nen for at dække tilbagebetalingen af banklån og kun lader etlille beløb være tilbage på kontoen til at dække hushold-ningsudgifter.Der er også eksempler på, at banken tilbageholder penge til atdække betaling på lån til det kreditinstitut, som banken sam-arbejder med. Fx har en gældsat oplevet, at bankrådgiverenhver den 1. flytter stort set alle penge fra lønkontoen til bud-getkontoen (hvorfra der betales både bank- og kreditlån), somså efterfølgende spærres. Det har betydet, at vedkommendehar måttet leve for 1.300-1.400 kr. om måneden.”I rapporten anbefaler Penge- og Pensionspanelet i relation til bankernesmodregning følgende, jf. rapportens side 10:”For at sikre en ensartet praksis for hvorledes der modregneshos bankerne anbefales det, at Finanstilsynet optager drøftel-ser med branchen for at udarbejde retningslinjer om dette be-greb.3
Drøftelserne vil ske med afsæt i de retningslinjer som gælderfor Skats adgang til at lade danskere med skattegæld bliveramt af lønindeholdelse.”Økonomi- og Erhvervsministeriet har endvidere oplyst, at Finanstilsynetvil iværksætte disse drøftelser inden for kort tid.

5.

Justitsministeriet er af den opfattelse, at der ikke – ud over Finanstil-synets drøftelser med branchen om, hvordan en ensartet praksis vedrø-rende bankers modregning kan opnås – er grundlag for at iværksætteyderligere tiltag vedrørende bankers modregning.
4