Spørgsmål nr. 754 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes redegøre for den engelske regulering afstalking området.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet via Uden-rigsministeriet indhentet oplysninger om den britiske regulering af stal-king. De britiske myndigheder har oplyst følgende:”I England blev der i 1997 indført en lov, der primært var ret-tet mod stalkere, men som finder generel anvendelse modchikane (harassment). Det centrale i denne lovgivning er, aten persons opførsel (course of conduct) i sig selv kan betrag-tes som chikane, hvis man burde vide, at det chikanerer enanden person (ofret).Chikane straffes med op til seks måneders fængsel samt bø-de. Hvis chikanen har ledt til frygt for vold, i mindst to til-fælde, kan det straffes med op til fem års fængsel samt bøde.En lovændring i 2005 har givet mulighed for at anvende lo-ven på chikane, der er rettet mod en gruppe og ikke kun etindivid.Derudover er det fastsat i denne lov, at man også kan anlæg-ge et civilt søgsmål, hvis man bliver chikaneret. Modpartenkan i den forbindelse blive idømt at skulle betale erstatningfor fysisk og psykisk overlast, og der kan udstedes et tilholdmod denne adfærd. Et brud på et sådant tilhold kan straffesmed op til fem års fængsel samt bøde.Det skal bemærkes, at lovgivningen senere er blevet kritiseretfor til tider at blive anvendt på en utilsigtet måde. Således harvirksomheder og forskningsinstitutioner succesfuldt anvendtdenne lovgivning til at forhindre i øvrigt lovlige demonstrati-oner, da det kunne påvises, at demonstrationen udgjorde”chikane” mod personalet.Det britiske Justitsministerium oplyser, at lovgivningen, der iøvrigt ikke indeholder ordet stalker, er blevet formuleret såbredt som muligt, for at imødegå stalker adfærd. Dette harogså medført, at det ikke har været nødvendigt at indføre nylovgivning for cyber-stalkere.Det kan nævnes, at Skotlands lovgivning er anderledes for-muleret. Der er specifik reference til stalking, samt en uud-tømmende liste over adfærd, der kan betragtes som stalking.”2