REU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 750: Spm. om redegørelse for, hvilke lovgivningsinitiativer der er taget de sidste 20 år med henblik på bekæmpelse af bandekriminalitet, til justitsministeren

Samlet status for regeringens indsats mod bande- og rock-erkriminalitet1. Massiv og helhedsorienteret indsatsEn af regeringens vigtigste prioriteter er at bekæmpe den alvorlige krimi-nalitet i bande- og rockermiljøerne og dæmme op for den bandekonflikt,som blussede op i sensommeren 2008.En effektiv indsats mod bande- og rockerkriminalitet må nødvendigvisgå på to ben: på den korte bane en ”hård” del med fokus på hurtige ogkonsekvente reaktioner over for bande- og rockermedlemmerne gennemmassiv polititilstedeværelse og intensiv efterforskning, og på den langebane en ”blød” del med fokus på forebyggende og kriminalpræventivetiltag for at bryde fødekæden til bande- og rockergrupperne.Som det uddybes nedenfor, hviler indsatsen på området gennemgåendepå et helhedsorienteret tværsektorielt samarbejde. Med henblik på løben-de at sikre de bedst mulige rammer for myndighedssamarbejdet er der iforlængelse af finanslovsaftalen for 2010 nedsat et tværministerielt ud-valg til koordinering af indsatsen mod bande- og rockerkriminalitet meddeltagelse af Justitsministeriet (formand), Socialministeriet, Integrati-onsministeriet, Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Kul-turministeriet, Skatteministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet samtKL. Udvalget har holdt 4 møder i perioden fra december 2009 til maj2010.Som det fremgår af beskrivelsen nedenfor, er der i de senere år iværksatet meget stort antal lovgivningsmæssige og administrative tiltag på om-rådet, og regeringen følger udviklingen tæt med henblik på løbende atoverveje behovet for eventuelle yderligere initiativer.

2. Tidlig og effektiv forebyggelseDet er åbenbart, at en tidlig og effektiv kriminalpræventiv indsats er dethelt afgørende redskab til at bremse rekrutteringen til bande- og rocker-grupperne. Sideløbende med den akutte politiindsats har regeringen der-for sat fokus på at få målrettet den forebyggende indsats bedst muligtmed henblik på at modvirke en fortsat rekruttering af utilpassede unge tilbande- og rockermiljøerne.2.1. SSP-samarbejdetOmdrejningspunktet for den lokale kriminalitetsforebyggende indsatsover for børn og unge er samarbejdet mellem skole, socialforvaltning ogpoliti (SSP-samarbejdet). Formålet med SSP-samarbejdet er at afklare,hvilke forebyggelsesmuligheder der findes lokalt og koordinere indsatsenmellem de relevante lokale myndigheder og institutioner. SSP-samarbejdet er i de enkelte kommuner og politikredse etableret og udvik-let med udgangspunkt i de lokale forhold og behov, hvor andre samar-bejdspartnere f.eks. kan være kriminalforsorgen, sociale institutioner,boligområder og foreningslivet på fritids- og kulturområdet. Inden forrammerne af SSP-samarbejdet iværksættes løbende en lang række kon-krete projekter og specielle indsatser med henblik på at forhindre, at børnog unge ender i kriminalitet.SSP-samarbejdets indsats opdeles i tre niveauer:Dengenerelle forebyggendeindsats, som er en bred indsats over foralle børn og unge, uanset om de har vist tegn på risikoadfærd eller ej.Denspecifikkeindsats, som hjælper børn og unge, der må anses for atvære i større risiko for at blive kriminelle.Denindividorienteredeindsats, som er rettet mod den lille gruppebørn og unge, der har udviklet et kriminelt handlingsmønster.Det lokale kriminalpræventive arbejde blev i forbindelse med gennemfø-relsen af politireformen styrket med oprettelsen af etkredsrådi hver po-litikreds og etlokalrådi alle kommuner. Kredsrådet består af politidirek-tøren og samtlige borgmestre i politikredsen, der sammen udgør det poli-tiske og strategiske niveau i det kriminalitetsforebyggende samarbejde.Lokalrådet består af repræsentanter fra det lokale politi, kommunen ogdet øvrige lokalsamfund og skaber sammenhæng mellem på den ene sidedet politiske og strategiske niveau i kredsrådet og på den anden side SSP-

samarbejdet og arbejdet i klubber, foreninger, borgergrupper mv. i denenkelte kommune.2.2. Lokale banderådSom led i regeringens bandepakke fra marts 2009 er der endvidere etab-leret særligebanderådi de berørte lokalområder med henblik på at styrkeden forebyggende indsats. De lokale banderåd - der supplerer det tværgå-ende kriminalpræventive arbejde i navnlig lokalrådet og SSP-samarbejdet - er sammensat så bredt som muligt og inddrager alle rele-vante aktører i de løbende drøftelser af konkrete udfordringer og forslagtil forebyggende og tryghedsskabende tiltag. Banderådene skal navnligmedvirke til yderligere at målrette og udvikle indsatsen for at dæmme opfor rekrutteringen til bande- og rockermiljøet, og rådenes primære fokuser derfor de helt unge potentielle bandemedlemmer – den såkaldte ”lille-brorgruppe”.2.3. Markant styrket indsats mod ungdomskriminalitetRegeringen fremlagde i oktober 2009 udspillet ”Mere konsekvens, op-følgning og omsorg” med en samlet plan for en markant, styrket, fore-byggende og langsigtet indsats mod ungdomskriminalitet, som ledsagesaf en merbevilling på ca. 700 mio. kr. over fire år. Udspillet bygger påUngdomskommissionens anbefalinger og indeholder følgende ni hoved-elementer:En styrket kriminalpræventiv indsatsEn sænkelse af den kriminelle lavalder til 14 årSærlige ”ungedommere” ved byretterneUngesamråd i alle politikredseHurtig reaktionMere konsekvens i det sociale systemPolitiets bistand til håndhævelse af visse ungepålægKommunal egenbetaling ved anbringelse af kriminelle ungeSikring af konsekvent kommunal indsats over for kriminelle ungeDen samlede plan mod ungdomskriminalitet bygger på et princip om, aten vellykket kriminalpræventiv indsats skal starte så tidligt som muligt,og at indsatsen bør hvile på omfattende koordinering og samarbejde mel-lem de forskellige myndigheder, som har med børn og unge at gøre.3

Planen for en markant styrket, forebyggende og langsigtet indsats modungdomskriminalitet skal i øvrigt ses i sammenhæng med regeringensudspil om Barnets Reform, der generelt styrker den tidlige forebyggelseaf sociale problemer hos udsatte børn og unge.Regeringen har bl.a. som led i udmøntningen af planen mod ungdoms-kriminalitet iværksat en række konkrete initiativer med henblik på at fo-rebygge kriminalitet - herunder kriminalitet begået i tilknytning til ban-de- og rockermiljøet. Det handler i den forbindelse grundlæggende om athindre, at unge mennesker kommer ind i en kriminel løbebane, gennemtiltag, som angår dels den unge selv, dels den unges forældre. Regeringenhar endvidere styrket og effektiviseret myndighedsindsatsen, herunderkoordineringen mellem de berørte myndigheder.2.3.1. Den unge selvRegeringen lægger stor vægt på at forbedre mulighederne fortidlig iden-tifikationaf og målrettet indsats over for børn og unge med høj kriminali-tetsrisiko. Der blev derfor i forbindelse med satspuljeaftalen for 2010 af-sat midler til at udarbejde redskaber, som bl.a. skal hjælpe myndigheder-ne med at udpege og vægte de væsentligste risikofaktorer i forhold tilkriminalitet - f.eks. stor fraværsprocent, hyppige skoleskift, kriminellefamiliemedlemmer eller den unges livsstil – og til at vælge de mest hen-sigtsmæssige reaktioner med henblik på at imødegå disse risikofaktorer.Regeringen indførte i 2009 det såkaldteungepålæg,hvorefter kommu-nalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at meddele et barn eller en ung ialderen 12-17 år et ungepålæg, når barnet eller den unge har adfærdspro-blemer eller udviser negativ adfærd af en sådan karakter, at der er risikofor, at barnets eller den unges udvikling er i fare, og når det vurderes, atet frivilligt samarbejde med barnet eller den unge og forældremyndig-hedsindehaveren om støtte ikke er tilstrækkeligt til at afhjælpe barnetseller den unges problemer. Det kan aftales lokalt mellem den enkeltekommune og politiet, at politiet bistår med håndhævelsen af sådanne på-læg, f.eks. ved at bringe barnet eller den unge hjem, hvis pålægget ikkeoverholdes. Folketinget vedtog i juni 2010 regeringens lovforslag ombl.a. at give kommunalbestyrelsen mulighed for i tilknytning til en afgø-relse om ungepålæg at træffe afgørelse omelektronisk overvågning(fod-lænke) af den pågældende unge.

Efter regeringens opfattelse er det endvidere afgørende, at kriminalitets-truede unge harreelle alternativertil en kriminel løbebane. Der er derfortaget flere tiltag med henblik på at inkludere de pågældende unge i detalmindelige samfundsliv for derigennem at styrke de unges selvværd ogfølelse af fællesskab. Regeringen har således bl.a. etableret fritidstilbud iferieperioder i bestemte udsatte boligområder i tæt samarbejde med loka-le idrætsforeninger, ligesom der fortsat er fokus på at fastholde de unge iuddannelse og job.Fastholdelse af børn og unge i uddannelse spiller en væsentlig rolle i fo-rebyggelsen af bande- og rockerkriminalitet. Regeringens målsætning er,at 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015 skal have en ungdomsuddannelse,mens 50 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannel-se. Det er i den forbindelse bl.a. afgørende at sikre, at der er fokus påbogligt svage og socialt udsatte elever,og regeringen har derfor afsatmidler til efteruddannelse af lærere mv. i arbejdet med udsatte børn ogunge.Regeringen indgik i november 2009 enaftale om flere unge i uddannelseog jobmed Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Ven-stre. Aftalen har bl.a. fokus på at hjælpe udsatte unge i uddannelse ogjob. Initiativerne i aftalen skal dermed bl.a. bidrage til at mindske risiko-en for, at de pågældende unge kommer ud i kriminalitet.Med ungeaftalen er der sat fokus på et øget samarbejde mellem Ung-dommens Uddannelsesvejledning (UU), uddannelsesinstitutioner og job-centre for at sikre en koordineret og sammenhængende indsats. Med afta-len er der desuden skabt grundlag for, at jobcentrene kan yde en aktiv ogtidlig indsats over for unge helt ned til 15 år.En stor del af de bogligt svage og social udsatte elever i folkeskolernemv. ertosprogede børn og unge,og regeringen har derfor iværksat enlang række initiativer og forsøgsordninger mv., der kan medvirke til atstyrke fagligheden for disse elever og fastholde de pågældende børn ogunge i uddannelse. Der er bl.a. indført forsøg medturbodanski folkesko-len, hvorved forstås intensive undervisningsforløb med mulighed for atkoncentrere undervisningen i korte perioder om læsning. Regeringen harderudover nedsat den såkaldteTosprogs task force,som i samarbejdemed folkeskoler i fem udvalgte kommuner udvikler kommunale strategi-er og konkrete handleplaner, der målretter indsatsen for at højne faglig-heden for tosprogede elever. Undervisningsministeriet og Integrations-5

ministeriet har endelig oprettet den såkaldteFastholdelseskaravane,sombestår af en række konsulenter fra de to ministerier, der hjælper erhvervs-skolerne med at nedbringe frafaldet fra uddannelserne og yder rådgivningom evnen til konflikthåndtering, brug af anerkendende pædagogiske me-toder og familiesamarbejde.Flere af de øvrige initiativer, som regeringen har iværksat, retter sig lige-ledes særligt modnydanske kriminalitetstruede unge.Udsatte boligområ-der er karakteriseret ved en høj andel af ressourcesvage beboere, herun-der ressourcesvage nydanske familier, hvilket bevirker, at en del ungevokser op med perifer tilknytning til skolesystemet, manglende fritidslivog uden fritidsjob. Dermed opstår der risiko for, at disse unge tilbringermeget tid på gaden og involveres i kriminalitet. Der er på den baggrund ide senere år afsat betydelige satspuljemidler til integration af børn og un-ge, forsøg med belastede skoler og forebyggelse af kriminalitet i socialtudsatte boligområder. De afsatte midler er indtil videre brugt til at ydestøtte til over 80 projekter og styrke rekrutteringen af frivillige.Det drejer sig f.eks. om projektetGet2sport,hvor udsatte nydanske børnog unge i ghettoområderne indsluses i de lokale idrætsforeninger medhjælp fra medarbejdere, som har de fornødne kvalifikationer og dermedkan aflaste de frivillige i foreningerne. Projektet finansieres (ud oversatspuljemidlerne) af Kulturministeriet, Integrationsministeriet, Social-ministeriet og de deltagende kommuner.Derudover støtter regeringen flere projekter omfritidsjob,der giver ny-danske unge mulighed for at bruge deres fritid på en fornuftig måde ogsamtidig forbedre deres økonomi. Det drejer sig f.eks. om BrøndbyIdrætsforenings projektFra bænken til banen,der skaffede flere hundre-de nydanske unge i fritidsjob.Regeringen har endelig via satspuljemidler ydet økonomisk støtte til for-søg medheldagsskoleri Odense og Københavns Kommune. Det centralemål med heldagsskolerne er at sikre, at skolernes mange tosprogede ele-ver bliver bedre til dansk og opnår bedre muligheder for at gennemføreen ungdomsuddannelse. Heldagsskolen sigter mod at skabe sammenhængi elevernes hverdag, hvor fritidsliv bliver tænkt sammen med skoledagen.2.3.2. Den unges forældreRegeringen lægger stor vægt på, at forældre løfter deres ansvar for, atderes børn får mulighed for at udvikle sig, får en god skolegang og ikke6

begiver sig ind på en kriminel løbebane. Forældre skal holdes fast på de-res ansvar, og der sættes målrettet ind over for de forældre, der manglervilje eller evne til at leve op til deres forældreansvar.Regeringen indførte således i 2006 det såkaldteforældrepålæg,hvorefterkommuner kan pålægge forældre at foretage bestemte aktive handlinger iforhold til deres børn med henblik på at sikre, at det enkelte barn (igen)kommer ind i en positiv udvikling. Reglerne blev i 2009 skærpet, såledesat kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om at meddele forældre-myndighedsindehaveren et forældrepålæg, når der er risiko for, at etbarns eller en ung persons udvikling er i fare, og det vurderes at havesammenhæng med, at forældremyndighedsindehaveren ikke lever op tilsit forældreansvar.Derudover afsatte regeringen i 2009 midler til at sikre udbredelsen af an-vendelsen af systematiske behandlingsprogrammer, hvor forældre bl.a.lærer at sætte grænser for deres børn – de såkaldteforældreprogrammer.Der iværksættes endvidere en øget informationsindsats med henblik på atudbrede de gode erfaringer medfamilierådslagning og -netværksmøder.Der ligger en særlig udfordring i forhold til myndighedernes inddragelseaf og samarbejde med forældre tilnydanske kriminalitetstruede unge.Regeringen lægger stor vægt på samarbejdet med forældre til nydanskeudsatte unge, og Integrationsministeriet har bl.a. støttet en række skoler,som har gennemført projekter med henblik på at styrke forældresamar-bejde. Der er endvidere iværksat en målrettet indsats for at styrke inddra-gelsen af nydanske forældre til børn i grundskolen, som både fokusererpå metodeudvikling og indsatsen fraskole-hjem-vejledere.Skole-hjem-vejlederen er en ressourceperson, der kan vejlede og støtte kolleger, le-delse og forældre på skolen om samarbejdet med nydanske forældre. In-tegrationsministeriet yder således støtte til udvikling og afprøvning afnye tilgange til skole-hjem-samarbejdet med nydanske forældre, ligesomministeriet støtter etableringen af skole-hjem-vejlederordninger på ud-valgte skoler.2.3.3. Myndighedernes indsats og koordineringIndsatsen i forhold til udsatte familier og kriminalitetstruede børn og un-ge er ofte karakteriseret ved, at flere forvaltninger og myndigheder erinddraget i arbejdet, hvilket stiller særlige krav til planlægningen og ko-ordineringen af indsatsen på området. Myndighederne skal derfor sikres7

de nødvendige kompetencer, herunder via adgang til den fornødne fagli-ge ekspertbistand.Som et led i den styrkede generelle kriminalpræventive indsats har rege-ringen således iværksat forsøg medhelhedsorienterede gadeplansindsat-ser(såkaldte hot spot-indsatser) i belastede boligområder med megetkriminalitet, ligesom der etableres et ensartet uddannelsesforløb for ga-demedarbejdere, som kommunerne kan anvende til at opkvalificere rele-vante medarbejdere. Initiativerne er (delvis) finansieret ved satspuljemid-ler.Regeringen har endvidere besluttet, at kommunerne som led i den sam-menhængende børnepolitik skal lave enplan for indsatsenmod ung-domskriminalitet i en 3-årig periode. Med henblik på at opkvalificerekommunernes indsats får de i samme periode via en styrkelse af Videns-og specialrådgivningsorganisationen (VISO) under Socialministeriet øgetadgang til rådgivning og vejledning om indsatser til at forebygge krimi-nalitet.Herudover skal Ankestyrelsen følge kommunernes indsats i300 konkretesager årligti en 3-årig periode for at sikre, at kommunerne sætter hurtigt,konsekvent og tilstrækkeligt ind, når unge begår kriminalitet.Med henblik på at tilskynde kommunerne til at styrke den forebyggendeog tidlige indsats har regeringen endelig besluttet, at der skal indføreskommunal egenbetalingved anbringelse af kriminelle unge. Den enkeltekommune vil således skulle betale en fast takst, når unge fra kommunenopholder sig på sikrede afdelinger eller på Kriminalforsorgens institutio-ner.Hertil kommer, at Integrationsministeriet indgår aftaler med seks udvalg-te kommuner om etablering afpartnerskaber om ungestrategier,somskal sikre en koordineret generel indsats og et tæt tværfagligt samarbejdepå tværs af forvaltningerne i kommunen med inddragelse af lokale aktø-rer. Partnerskabsaftalen indgås for 2 år med mulighed for forlængelse iyderligere 2 år, hvis kommunen lever op til de fastsatte mål. Kommuner-ne modtager under projektperioden faglig sparring, bistand til udviklingog udmøntning af den tværfaglige strategi, løbende evaluering af indsat-sen og effektmåling af de opstillede mål samt støtte til iværksættelse afudvalgte aktiviteter under strategien.8

Der er endelig i forbindelse med satspuljeaftalen for 2009 afsat midler tilen integrations- og kriminalpræventiv indsats over for nydanske børn ogunge i udsatte boligområder. Der ydes støtte til pilotprojekter, som søgerat videreudvikle endansk hot spot-model– særligt på det organisatoriskeplan. Støtte fra puljen forudsætter således, at der etableres et tæt samar-bejde mellem forskellige relevante aktører gennem oprettelsen af lokalehot spot-task forces med repræsentanter fra bl.a. kommunen, politiet,SSP-samarbejdet, boligforeninger, offentlige institutioner i boligområdetog det lokale erhvervsliv. Task forcen skal udarbejde og gennemføre enhandlingsplan med angivelse af konkrete initiativer, ansvarsfordelingsamt midtvejs- og slutmål for arbejdet i projektfasen.Regeringen lægger endelig stor vægt på, at de forskellige forvaltningerog myndigheder, som er inddraget i arbejdet med kriminalitetstruedebørn og unge, udnytter mulighederne for atudveksle oplysningermedhinanden. Undervisningsministeriet vil således f.eks. styrke indsatsen forat informere landets skoler mv. om mulighederne for at udveksle oplys-ninger om bl.a. elever, der skifter skole, idet der har været eksempler på,at unge med tilknytning til bande- og rockermiljøet har skiftet skole,uden at den afgivende skole har informeret den modtagende skole omden pågældendes forhold.2.4. Ny samlet ghettostrategiRegeringen vil i efteråret 2010 lancere en ny samlet ghettostrategi, somsætter målrettet ind over for fysiske rammer og styrker beboersammen-sætningen i udsatte boligområder. Den samlede ghettostrategi vil ogsåadressere indsatsen for at forebygge og bekæmpe kriminalitet – herunderbande- og rockerkriminalitet – med tilknytning til udsatte boligområder.3. Intensiv politiindsats og konsekvent strafforfølgningIndsatsen mod bande- og rockerkriminalitet er en af dansk politis allerhø-jeste prioriteter, og der er i de senere år taget en lang række initiativer forat styrke den politimæssige indsats på området ikke mindst med henblikpå at genskabe trygheden for beboerne i de områder, der har været berørtaf konflikterne i bande- og rockermiljøet.Politiets samlede indsats mod kriminalitet i rocker- og bandemiljøet erkarakteriseret vedmassiv polititilstedeværelsekombineret medmålrettetog systematisk efterforskning.

Rigspolitiet udarbejdede i foråret 2009 enoverordnet strategiplanforpolitiets operative indsats på området, der bl.a. er udmøntet i ennationaloperationsplanfor indsatsen mod kriminalitet og voldelige konfliktermed udspring i bande- og rockermiljøet.For at sikre et koordineret samarbejde mellem de relevante aktører, her-under Rigspolitiet, Rigsadvokaten, politikredsene og SKAT, nedsatteRigspolitiet i 2009 ennational følgestab,der jævnligt drøfter status forindsatsen mod bande- og rockerkriminalitet og forslag til nye initiativer.Staben udgør således en platform for faglige drøftelser, erfaringsudveks-ling og formidling af informationer.For at sikre en tilsvarende koordinering af indsatsen mod bande- ogrockerkriminalitet i de enkelte politikredse er der endvidere nedsatlokalestabe,hvori SKAT ligeledes deltager.Regeringen fremlagde i foråret 2009 en samlet bandepakke med en ræk-ke initiativer i form af bl.a.:Mere synligt politi.Fordobling af straffen for visse forbrydelser i tilknytning til ban-deopgør.Markant skærpede straffe for besiddelse af skydevåben, herunderminimumsstraf på 1 års fængsel ved besiddelse af ulovlige sky-devåben med ammunition.Udvidet mulighed for varetægtsfængsling og telefonaflytning.Intensiveret brug samarbejde mellem politi og SKAT om den så-kaldte Al Capone-metode.Zoneforbud til bandevagter.Bande- og rockermedlemmer hurtigere til afsoning.Udvidet mulighed for at udvise bandemedlemmer.

På baggrund af udviklingen i antallet af voldelige konflikter i bande- ogrockermiljøet blev der i oktober 2009 oprettet en særligtværgående ban-de task force.Task forcen er etableret med henblik på at intensivere denfremadrettede efterforskning mod bande- og rockermiljøet samt for atstyrke koordinationen mellem politikredsenes indsatser for at drage demest aktive og toneangivende aktører i bande- og rockermiljøerne til an-svar for deres kriminalitet. Task forcen er sammensat af ca. 80 medarbej-10

dere fra politiet og anklagemyndigheden, der understøttes af medarbejde-re fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) ogSKAT.Task forcens efterforskninger og operative indsatser har indtil videre re-sulteret i beslaglæggelse af et stort antal våben og store mængder narko-tika i bande- og rockermiljøet og ført til adskillige anholdelser, vare-tægtsfængslinger og fængselsstraffe.For en uddybende beskrivelse af den politimæssige indsats kan der hen-vises til Rigspolitiets statusrapport for 2009 om rockere og bander, somblev oversendt til Folketingets Retsudvalg den 21. april 2010 (Alm. del –bilag 469). Rigspolitiets rapport indeholder en generel og overordnet be-skrivelse af situationen i bande- og rockermiljøet og politiets indsats påområdet. Det fremgår bl.a. af rapporten, at dansk politi ved udgangen af2009 overvågede 115 rockerklubber og bander med i alt 1.305 tilknyttedepersoner, og at der i 2009 blev rejst mere end 3.100 sigtelser mod perso-ner tilknyttet rocker- og bandemiljøet, ligesom samme personkreds mod-tog mere end 1.600 fældende afgørelser for relevant kriminalitet ogsammenlagt blev idømt over 300 års fængsel.Rigsadvokaten og Rigspolitiet vurderede senest i marts 2010, at der sam-let set ikke er grundlag for at iværksætte en undersøgelse af spørgsmåletom at søge visse bande- og rockergrupper opløst ved dom. Det har såle-des hidtil været politiets og anklagemyndighedens vurdering, at dette ik-ke er en farbar vej. Justitsministeren vil umiddelbart efter sommerferienindbyde Folketingets partier til et møde med rigsadvokaten og rigspoliti-chefen med henblik på at drøfte, om den mellemliggende udvikling giveranledning til fornyede overvejelser.4. Gå efter pengeneRegeringen lægger som nævnt vægt på at sikre en helhedsorienteret ogsammenhængende myndighedsindsats over for bande- og rockerkrimina-litet. Det gælder også i forhold til afdækning af økonomiske og skatte-mæssige forhold, som kan forfølges strafferetligt og/eller som led iSKATs indsats.SKAT og politiet har igennem en årrække samarbejdet om at rammebande- og rockermedlemmerne på det økonomiske udbytte af deres ille-gale aktiviteter – den såkaldteAl Capone-metode.Dette samarbejde er11

blevet yderligere styrket dels i forbindelse med bandepakken i foråret2009, dels i forbindelse med finanslovsaftalen for 2010.Sideløbende hermed fastholdes fokus på at bekæmpehvidvaskaf udbyttefra kriminalitet, herunder fra bande- og rockerkriminalitet.4.1. Al Capone-metodenSKAT har gennem de senere år opbygget en særlig enhed med fokus påøkonomisk kriminalitet (Økokrim), der bl.a. varetager skattemyndighe-dernes indsats mod bande- og rockerkriminalitet. Det følger af finans-lovsaftalen for 2010, at Økokrim udbygges med 40 årsværk med henblikpå yderligere at styrke indsatsen på bande- og rockerområdet. SKAT harnavnlig udmøntet det intensiverede samarbejde ved en styrket synlig ind-sats og ved øget anvendelse af Al Capone-metoden.For så vidt angår densynlige indsatshar SKAT og politiet i løbet af 2009gennemført en lang række kontrolaktioner rettet mod køretøjer på uden-landske nummerplader, herunder navnlig svenske nummerplader. Der er iden forbindelse beslaglagt mere end 200 køretøjer, herunder flere køretø-jer i luksusklassen tilhørende personer med tilknytning til bande- ogrockermiljøet. SKAT deltager endvidere i politiets kontrolaktioner rettetmod aktiviteter i bande- og rockermiljøet, og der er i den forbindelse fo-retaget udlæg i større pengebeløb, motorcykler, biler, smykker mv. tilhø-rende bandemedlemmer eller rockere.MedAl Capone-metodenudpeger politiet relevante personer med til-knytning til bande- og rockermiljøet, hvorefter SKAT systematisk gen-nemgår de pågældendes økonomiske og skattemæssige forhold, herunderde pågældendes eventuelle virksomheder. Herudover foretager SKATkontrol af de udpegede personers samhandelspartnere for at sætte indmod tilførslen af kapital til bande- og rockermiljøerne. Hvis der ikkeumiddelbart er grundlag for at rejse en skattesag, følges de pågældende,idet SKAT løbende indsamler og vurderer eventuelle nye relevante op-lysninger.SKAT har i 2009 gennemgået de økonomiske og skattemæssige forholdfor mere end 1.000 personer med tilknytning til bande- og rockermiljøet.Regeringen overvejer for tiden – på baggrund af de gode resultater medSKATs og politiets samarbejde – muligheden for at udbrede Al Capone-metoden til et lignende samarbejde mellem SKAT og Beskæftigelsesmi-12

nisteriet om systematisk gennemgang af personer med tilknytning tilbande- og rockermiljøet, som modtager overførselsindkomst, med hen-blik på at intensivere og systematisere indsatsen over for uberettiget ud-betaling af overførselsydelser til denne personkreds.4.2. Afdækning af hvidvaskRegeringen har fastholdt fokus på indsatsen mod hvidvask, og hvidvask-loven udgør et væsentligt redskab i forebyggelsen og bekæmpelsen afden organiserede kriminalitet, herunder bande- og rockerkriminalitet.Hvidvaskloven forpligter bestemte typer af virksomheder, der er særligtudsat for at blive anvendt til at hvidvaske penge fra kriminelle aktiviteter,til at identificere deres kunder og til at opbevare oplysninger om kunder-nes transaktioner. Derudover skal disse virksomheder følge kundernestransaktioner og reagere på mistænkelige transaktioner. Virksomhedernehar underretningspligt og skal omgående underrette Statsadvokaten forsærlig økonomisk kriminalitet (SØK) om mistænkelige transaktioner,hvis mistanken vedrører en lovovertrædelse, der kan straffes med over 1års fængsel.Hvis en virksomhed, der er omfattet af hvidvaskloven, bliver opmærk-som på, at en kunde, der formodes at have tilknytning til bande- og rock-ermiljøet, forsøger at hvidvaske penge, har virksomheden således pligt tilat underrette SØK. Politiet vil herefter have adgang til de oplysninger,som virksomheden er forpligtet til at opbevare, efter retsplejelovens al-mindelige bestemmelser herom.Finanstilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Advokatrådet fører etrisikobaseret tilsyn med, at de omfattede virksomheder overholder hvid-vaskloven. I det såkaldte HvidvaskForum er der endvidere etableret etformaliseret samarbejde mellem Finanstilsynet, Erhvervs- og Selskabs-styrelsen, Advokatrådet, SKAT, SØK, Erhvervs- og Byggestyrelsen,Udenrigsministeriet samt Justitsministeriet.5. Hjælp ud af miljøetSom beskrevet ovenfor har regeringen taget en række tiltag med det for-mål dels at sikre en effektiv og konsekvent retshåndhævelse over forbande- og rockermedlemmer, dels at styrke indsatsen for at forebygge, atutilpassede unge bliver tiltrukket af og rekrutteret til bande- og rocker-miljøerne.13

Det er imidlertid samtidig vigtigt at sikre, at unge, som allerede er kom-met ud på et skråplan, tilbydes en vej ud af de kriminelle miljøer.5.1. Screening og behandlingRegeringens initiativer for en markant styrket, forebyggende og langsig-tet indsats mod ungdomskriminalitet fra oktober 2009 indebærer såledesbl.a., at alle unge på sikrede institutioner og i Kriminalforsorgens institu-tioner skalscreenesmed henblik på at afdække psykiatriske problemer,så der hurtigere og mere effektivt kan sættes ind med relevant behandlingfor at forebygge yderligere kriminalitet.Indsatsen i perioden, hvor den unge er i varetægtsfængsel eller vare-tægtssurrogat, skal endvidere generelt styrkes. Unge misbrugere på sik-rede afdelinger skal således tilbydes etforbehandlingsprogram mod mis-brug,ligesom det er understreget over for landets kommuner, at der skaludarbejdes enbørnefaglig undersøgelse(§ 50-undersøgelse) og en hand-leplan for unge i varetægt. Det er derudover tydeliggjort over for kom-munerne, at tilbud om at få tildelt enstøtteperson,f.eks. en mentor, skalindgå i kommunernes overvejelser i forhold til børn og unge, der har sær-lig behov for stabil voksenkontakt. Denne mentorordning finder i øvrigtanvendelse over for både kriminelle og kriminalitetstruede unge. Samti-dig skal unge på sikrede afdelinger eller tilknyttede åbne afdelinger til-bydes efterprøvedekognitive behandlingsprogrammer,herunder f.eks.programmer i vredeshåndtering.Endelig skal der ske enstyrkelse af uddannelsesindsatsenogforbedringaf udslusningenog den opfølgende støtte i forhold til løsladte unge. Un-ge, der har afsonet frihedsstraf, været varetægtsfængslet eller anbragt ivaretægtssurrogat, skal således i forbindelse med udslusningen have ettilbud om f.eks. en fast kontaktperson, mentor eller om uddannelse.5.2. Projekt ”High:Five”Regeringen er generelt meget optaget af at sikre, at unge med kriminali-tetsproblemer i videst muligt omfang kommer i beskæftigelse. Beskæfti-gelsesministeriet iværksatte således i 2005 det landsdækkende projektHigh:Five,der er målrettet unge i alderen 15-25 år, som er i risiko for atblive marginaliseret på grund af kriminalitet. Formålet med projektet er– i et tæt samarbejde mellem kommuner, lokale interessenter, politikred-se, kriminalforsorgen og et stort antal private virksomheder – at skabe14

kontakter, der danner grundlag for, at projektets målgruppe kommer ipraktik og herefter i job eller uddannelse. Mere end 300 unge, som hardeltaget i projektet, er kommet i arbejde eller under uddannelse.5.3. Exit-programmerBåde politiet og kommunerne oplever, at der er personer med tilknytningtil bande- og rockergrupper, som er motiverede for at komme ud af mil-jøet, og som har brug for særlig hjælp og støtte i den forbindelse.Regeringen vil derfor udarbejde et nationalt koncept for såkaldte exit-programmer. Rigspolitiets nationale følgestab på bandeområdet nedsattesåledes i december 2009 en projektgruppe, der skal undersøge mulighe-der og barrierer forbundet med etablering af exit-programmer for med-lemmer af bande- og rockergrupperinger, bl.a. under inddragelse af uden-landske erfaringer. Der er tale om en bredt sammensat arbejdsgruppemed repræsentanter fra Rigspolitiet, kommunerne, kriminalforsorgen,SKAT og Rigsadvokaten.Projektgruppens oplæg til et nationalt koncept for exit-programmer for-ventes at kunne færdiggøres umiddelbart efter sommerferien, hvorefterdet vil blive behandlet i det tværministerielle udvalg til koordinering afindsatsen mod bande- og rockerkriminalitet.5.4. Bedst mulige afsoning og udslusningRegeringen er meget opmærksom på afsoningsforholdene for personermed tilknytning til bande- og rockermiljøet med henblik på at forebyggeproblemer i forbindelse med afsoningen, herunder i forhold til personersom ønsker at forlade de kriminelle grupper. Der foretages således i detenkelte tilfælde en konkret vurdering, som skal sikre, at der ved valg afinstitutioner mv. sker en nøje kortlægning af trusselsniveauet. Herudovermødes kriminalforsorgen og politiet jævnligt med henblik på bl.a. atdrøfte afsoningsforholdene for personer fra bande- og rockermiljøet.Hertil kommer, at regeringen har iværksat en analyse med henblik på atfastlægge kriminalforsorgens fremtidige kapacitets- og sikkerhedsbehov.Analysen, der forventes at være færdig i september 2010, vil bl.a. forhol-de sig til sikkerheden omkring forholdene for afsonere, der er truet af an-dre indsatte.

Regeringen har endvidere sat generel fokus på at sikre en tæt og konse-kvent opfølgende indsats ved overgangen fra fængsel til frihed. Justits-ministeriet har i den forbindelse iværksat en undersøgelse af, om udslus-ningsindsatsen kan omprioriteres, så der bliver mulighed for at styrke denresocialiserende indsats i forbindelse med løsladelse. Arbejdet forventesafsluttet i efteråret 2010.6. Ny viden6.1. Konferencen ”Bryd fødekæden til banderne”Regeringen lægger stor vægt på at inddrage erfaringerne fra alle relevan-te aktører, herunder ikke mindst de mange praktikere der har daglig berø-ring med problemstillinger omkring utilpassede unge og bande- og rock-ermiljøerne. Det gælder f.eks. de mange skolelærere, socialrådgivere,politifolk, SSP-konsulenter, klubmedarbejdere, integrationskonsulenterog familievejledere mv., som har berøring med børn og unge i hverda-gen.Justitsministeriet holdt derfor den 29. januar 2010 konferencen”Brydfødekæden til banderne”med det formål at drøfte, hvordan rekrutterin-gen til bande- og rockergrupperne kan bremses. Målgruppen for konfe-rencen, der havde mere end 400 deltagere, var netop de praktikere, sombeskæftiger sig med børn og unge i hverdagen og dermed har indsigt i,hvordan myndighedernes samlede og koordinerede indsats tilrettelæggesmest hensigtsmæssigt.De data, der blev indsamlet under konferencens workshopper mv., ind-drages bl.a. i det nedenfor beskrevne forskningsprojekt om rekrutteringaf børn og unge til bande- og rockergrupper samt i det tværministerielleudvalg til koordinering af indsatsen mod bande- og rockerkriminalitet.6.2. ForskningsprojekterMed henblik på at tilvejebringe bedre forskningsbaseret viden om rodår-sagerne til problemerne med bande- og rockerkriminalitet har regeringen- som led i udmøntningen af planen mod ungdomskriminalitet – iværksatet omfattende forskningsprojekt vedrørendegrundlaget for rekrutteringaf børn og unge til kriminelle bander.Projektet skal sikre en yderligereafdækning af de strukturer, der giver grobund for rekruttering af børn ogunge til kriminelle bander, for at give et bedre grundlag for at gribe indover for disse strukturer og dermed rekrutteringen. Som nævnt ovenfor16

indgår bl.a. resultaterne af konferencen”Bryd fødekæden til banderne”iarbejdet.Som led i udmøntningen af planen mod ungdomskriminalitet vil regerin-gen endvidere – i tilknytning til en evaluering af samspillet mellem men-torer, tilsynspersoner, koordinatorer, faste kontaktpersoner og andre rele-vante støttepersoner i forhold til kriminelle og kriminalitetstruede børnog unge – iværksætte et forskningsprojekt med henblik på atbelyse vær-dien af de forskellige former for støttepersoner.Endelig har Rigspolitiet iværksat et forskningsprojekt, der er organiseret ifire arbejdsgrupper, som fokuserer på henholdsvisforebyggelsesstrategi-er, forskning og analyse, uddannelse samt vidensdeling.Et af delprojek-terne vedrører kortlægning og analyse af livsforløb for banderelateredepersoner i form af bl.a. sociale baggrunde, demografiske karakteristika,kriminalitet, skolegang, uddannelse, misbrug, familieforhold og kontaktmed det psykiatriske behandlingssystem. Projektet tager sigte på at opnåny viden, der kan anvendes i en politimæssig kontekst både på det fore-byggende område og i den operative indsats.7. Indsatsen fortsætterRegeringen lægger afgørende vægt på at fastholde den massive og hel-hedsorienterede tværsektorielle indsats for at forebygge og bekæmpebande- og rockerkriminalitet. Regeringen vil således fortsat – bl.a. gen-nem det tværministerielle udvalg – løbende overveje, om der kan værebehov for nye tiltag på området.