Spørgsmål nr. 718 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Under henvisning til ministerens besvarelse af samråds-spørgsmål Y, Z, Æ og Ø, bedes ministeren redegøre for omdet under hensyn til den grundlovsbeskyttede forsamlingsfri-hed vil være muligt at forbyde en lovlig organisation at holdeet møde og i givet fald hvilke kriterier skal der lægges tilgrund og der bedes oplyst, hvem der i givet fald har kompe-tencen til at forbyde et sådant møde.”

Svar:

1.

Grundlovens § 79 indeholder en bestemmelse om forsamlingsfrihed,der lyder således:”§

79.

Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse atsamle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politietret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan for-bydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentligefred.”Grundlovens § 79 beskytter retten til at forsamle sig fredeligt. Retten ef-ter bestemmelsen i § 79 er imidlertid ikke absolut, og der kan således ef-ter omstændighederne foretages begrænsninger i forsamlingsfriheden.Det følger i den forbindelse bl.a. af ordlyden af 3. pkt. i grundlovens§ 79, at der kan nedlægges forbud mod forsamlinger under åben himmel,når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.Rækkevidden af kriteriet ”fare for den offentlige fred” kan give anled-ning til nogen tvivl, men det antages, at bestemmelsen kun giver hjem-mel for et forbud, når almene interesser af en vis betydning (”den offent-lige fred”) er truet, og at risikoen er nogenlunde nærliggende. Der skalmed andre ord foreligge en konkret fare for uroligheder af en vis kvalifi-ceret karakter. F.eks. vil en nærliggende risiko for, at en forsamling ud-vikler sig til et opløb med voldshandlinger og hærværk, kunne begrundeforbud mod eller opløsning af forsamlingen. Risiko for forstyrrelse afden offentlige orden (støj, råben, uanstændig adfærd mv.) er derimod ik-ke tilstrækkeligt til at forbyde forsamlingen, men kan dog medføre, at derforetages indgreb over for den person, der forstyrrer den offentlige orden,jf. nedenfor pkt. 2. Om forståelsen af kriteriet ”den offentlige fred” hen-vises bl.a. til Poul Andersen, Dansk Statsforfatningsret (1954), side 708f., Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret II (3. udgave ved Ole Espersen,1980), side 777 f., Henrik Zahle, Dansk forfatningsret 3 (3. udgave,2

2003), side 130, og Peter Germer, Statsforfatningsret (4. udgave 2007),side 384 f.Det er – med henvisning til ordlyden af grundlovens § 79, 3. pkt. – al-mindeligt antaget i den forfatningsretlige litteratur, at det er en forudsæt-ning for at nedlægge forbud af hensyn til den offentlige fred, at faren her-for udgår fra forsamlingen selv. Hvis faren udgår fra udenforstående, kander således ikke nedlægges forbud efter grundlovens § 79, 3. pkt., jf. bl.a.Poul Andersen, a. st., side 709, Peter Germer, a. st., side 385, og HenrikZahle, a. st., side 130 f.Det er imidlertid almindeligt antaget i den forfatningsretlige litteratur, atder i tilfælde, hvor faren udgår fra udenforstående, kan nedlægges forbudmod en forsamling ud fra nødretsbetragtninger, jf. Poul Andersen, a. st.,side 710, Peter Germer, a. st., side 385 med note 40, og Henrik Zahle, a.st., side 131.Det kan i den forbindelse oplyses, at der i bemærkningerne til politilo-vens § 7, stk. 4, hvorefter politiet kan forbyde forsamlinger under åbenhimmel, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred, er an-ført følgende om det her omhandlede spørgsmål (Folketingstidende2003/04, tillæg A, s. 5922):”Efter stk. 4 kan politiet forbyde forsamlinger under åbenhimmel, når der af dem kan befrygtes fare for den offentligefred. Bestemmelsen svarer til grundlovens § 79, 3. pkt., ogskal forstås i overensstemmelse hermed.Efter ordlyden af grundlovens § 79 er det en betingelse for atkunne nedlægge forbud, at faren for den offentlige fred udgårfra forsamlingen, jf. udtrykket ’af dem’ (kan befrygtes fare).Det er imidlertid almindeligt antaget i den forfatningsretligelitteratur, at fare for, at udenforstående vil forårsage omfat-tende uroligheder, vil kunne begrunde et forbud ud fra nød-retsbetragtninger.”Adgangen til efter grundlovens § 79, 3. pkt., at forbyde forsamlinger, nårder af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred, gælder alene for-samlinger under åben himmel. Det følger modsætningsvist heraf, at for-samlinger under tag ikke kan forbydes på grund af fare for den offentligefred, jf. Poul Andersen, a. st., side 711, Alf Ross, a. st., side 778, HenrikZahle, a. st., side 132, og Peter Germer, a. st., side 385. Der vil dog efteromstændighederne i stedet kunne gribes ind over for den enkelte forsam-lingsdeltager, jf. nedenfor pkt. 2, og såfremt forsamlingen udvikler sig tilet opløb – f.eks. ved at forsamlingen opløses i slagsmål mv. – kan der3

skrides ind over for opløbet efter grundlovens § 80, jf. bl.a. Poul Ander-sen, a. st., side 711 f.

2.

Det er almindeligt antaget i den forfatningsretlige litteratur, at grund-lovens § 79, 3. pkt., ikke udtømmende gør op med de indgrebsmulighe-der, der er over for forsamlinger. Det er således bl.a. antaget, at der – idet omfang der er hjemmel hertil i anden lovgivning – uafhængigt af§ 79, 3. pkt., kan foretages indgreb af hensyn til andre væsentlige offent-lige eller private interesser, forudsat at der ikke dermed er tilsigtet et ind-greb i forsamlingens ytringstilkendegivelse som sådan, jf. bl.a. Poul An-dersen, a. st., side 700 ff. og 706 ff., Alf Ross, a. st., side 773 ff., og Hen-rik Zahle, a. st., side 127 f og 131 f.Der kan i den forbindelse også henvises til Højesterets dom af 16. august1999 om den såkaldte rockerlov (lov nr. 907 af 15. oktober 1996 om for-bud mod ophold i bestemte ejendomme), jf. Ugeskrift for Retsvæsen1999, side 1798 ff., hvor Højesteret bl.a. udtalte, at grundlovens § 79 ik-ke hindrer, at der ved lov fastsættes regler, som uden at være rettet moden forsamlings meningstilkendegivelser begrænser forsamlingsfriheden,når dette sker til varetagelse af andre væsentlige interesser, herunder an-dres liv og velfærd.Herudover kan det oplyses, at grundlovens § 79 om forsamlingsfrihedikke indebærer, at den almindelige lovgivning – herunder f.eks. regler istraffelovgivningen – ikke (også) gælder for deltagere i forsamlinger.F.eks. vil straffebestemmelser om freds- og ærekrænkelser også gældefor deltagere i forsamlinger, jf. bl.a. Poul Andersen, a. st., side 701, ogHenrik Zahle, a. st., side 127.Det anførte indebærer, at en forsamlingsdeltager, der overtræder f.eks.ordensforskrifter, vil kunne straffes, og politiet vil kunne skride ind modden skyldige, jf. bl.a. Peter Germer, a. st., side 385, og Henning Koch iDanmarks Riges Grundlov med kommentarer, redigeret af Henrik Zahle,(2. udgave, 2006), side 585. Derimod vil det forhold, at enkelte forsam-lingsdeltagere foretager ulovlige handlinger, ikke kunne begrunde et for-bud mod forsamlingen eller en kollektiv anholdelse af alle forsamlings-deltagere, jf. bl.a. Alf Ross, a. st., side 774, og Henrik Zahle, a. st., side131.

3.

Med hensyn til hvilke myndigheder der har kompetence til at forbydeen forsamling – eller i øvrigt foretage indgreb over for en sådan – kan detoplyses, at dette normalt fremgår af den lovgivning, der bemyndiger detkonkrete indgreb.4