Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål Y, Z,

Æ og Ø fra Folketingets Retsudvalg den 3. marts 2011.

Samrådsspørgsmål Æ:

”Er det regeringens hensigt at arbejde for et forbud af Hizb ut Tahrir,og såfremt dette er regeringens hensigt, kan ministeren så oplyse hvorlangt i processen regeringen er?”

Samrådsspørgsmål Ø:

”Hvordan forholder ministeren sig i den forbindelse til at Hizb utTahrir opfordrer til væbnet kamp mod danske soldater?”

Spørgsmål stillet til kulturministeren:

Samrådsspørgsmål Y:

”Hvilke tiltag vil ministeren tage med henblik på at undgå fremtidigesituationer svarende til det forløb, der har været i forbindelse medmødet i Den Sorte Diamant eksempelvis udarbejde nationale retnings-linjer, der sikrer at Hizb ut Tahrir ikke kan leje sig in i kulturelle insti-tutioner?”

Samrådsspørgsmål Z:

”Hvad er ministerens opfattelse af forløbet omkring den Sorte Dia-mant?”

[Indledning]

Udvalget har stillet to samrådsspørgsmål til mig og to samråds-spørgsmål til kulturministeren med relation til Hizb ut-Tahrir. Kul-turministeren er som bekendt forhindret i at være til stede i dag, mendet er aftalt med udvalget, at jeg forsøger at besvare de to spørgsmål,som er stillet til kulturministeren.Jeg har forstået alle fire spørgsmål således, at de er stillet med refe-rence til det debatmøde, som Hizb ut-Tahrir afholdt den 21. januar2011 på Det Kongelige Bibliotek – Den Sorte Diamant – i Køben-havn, herunder navnlig med reference til nogle udtalelser, som i denforbindelse fremkom fra Hizb ut-Tahrirs side.Jeg vil derfor tillade mig at besvare spørgsmålene under ét.

[Udtalelser ikke acceptable]

Indledningsvis vil jeg gerne gøre det helt klart for alle, at regeringenser med stor alvor på udtalelser og handlinger, som kan opfattes somopfordringer til vold eller andre forbrydelser mod personer eller insti-tutioner i det danske samfund.I den udstrækning sådanne udtalelser eller handlinger udgør en straf-bar overtrædelse af lovgivningen, skal vi fra samfundets side reagerekonsekvent i hvert enkelt tilfælde.Det gælder naturligvis, uanset hvem der står bag de pågældende udta-lelser eller handlinger.Og jeg vil også gerne her indledningsvis slå fast, at regeringen kraftigttager afstand fra det, som Hizb ut-Tahrir står for!

[Debatmødet den 21. januar 2011]

Jeg tror i øvrigt, at det kan være nyttigt at starte med nogle bemærk-ninger om det omtalte debatmøde.Hizb ut-Tahrir udsendte i slutningen af december 2010 en invitation tilet debatmøde i Den Sorte Diamant fredag den 21. januar 2011 medtitlen”Afghanistan: De skandinaviske regeringer i USA’s tjeneste”.Det fremgik bl.a. af invitationen, at debatmødet ville sætte fokus påpligten til væbnet modstand for muslimerne i Afghanistan og omegn,og at Hizb ut-Tahrir anser denne modstand som fuldt legitim.Det fremgik endvidere af invitationen, at – og jeg citerer – ”det isla-misk set er uacceptabelt at være passiv, og at det ikke er tilstrækkeligtbare at være imod krigen på det moralske plan”. Citat slut. Invitatio-nen var på forsiden prydet med en billedcollage af soldater bærendepå kister smykket med henholdsvis det danske, det norske og detsvenske flag.Som følge af offentlig kritik udsendte Hizb ut-Tahrir den 28. decem-ber 2010 en pressemeddelelse om, hvad foreningen kaldte ”politiker-nes hykleriske reaktioner på Hizb ut-Tahrirs kommende debatmøde”.Det hed i pressemeddelelsen, at – og jeg citerer igen – ”den legitimemodstand mod besættelsen ikke indbefatter borgerkrig eller drab påuskyldige borgere i Vesten”, og at ”den absurde påstand om, at voresbudskab rummer en skjult opfordring til væbnet oprør i Danmark, er etdesperat forsøg fra politikernes side på at fordreje selve budskabet”.Citat slut.Københavns Politi har indledt en efterforskning af, om Hizb ut-Tahrirhar overtrådt straffeloven i forbindelse med debatmødet, herunder i3

forbindelse med udsendelsen af den nævnte invitation og pressemed-delelse.Københavns Politi har oplyst, at man endnu ikke har taget stilling til,om der er grundlag for at sigte Hizb ut-Tahrir – eller personer tilknyt-tet organisationen – i anledning af debatmødet og den udsendte invita-tion. I det lys vil det være forkert af mig som justitsminister at kom-mentere nærmere på de pågældende udtalelser.

[Brugen af Det Kongelige Bibliotek]

Der har i offentligheden været en del debat om, hvorvidt det var rigtigtat give Hizb ut-Tahrir tilladelse til at holde debatmødet i Den SorteDiamant, og kulturministeren er som nævnt blevet stillet to samråds-spørgsmål herom (samrådsspørgsmål Y og Z). I kulturministerens fra-vær vil jeg forsøge kort at besvare de to spørgsmål.Da spørgsmålet om adgangen til at bruge offentlige biblioteker til af-holdelse af debatmøder imidlertid hører under kulturministerens an-svarsområde, kan jeg dog ikke redegøre i alle detaljer herfor.Men kulturministeren har oplyst mig om, at Det Kongelige Bibliotekinden beslutningen om at lægge lokaler til Hizb ut-Tahrirs debatmødeforhørte sig hos politiet, og dér fik at vide, at Hizb ut-Tahrir – sombekendt – må betragtes som en lovlig organisation, og at arrangemen-tet efter politiets vurdering ikke udgjorde nogen sikkerhedsrisiko.Jeg må i øvrigt henvise til kulturministeren for en nærmere redegørel-se for regler og praksis for udlån af offentlige biblioteker og andre of-fentlige lokaler til forskellige foreningsarrangementer.

[Muligheden for opløsning af Hizb ut-Tahrir]

Når det gælder den del af samrådet, der hører under mit område –samrådsspørgsmål Æ og Ø – om muligheden for at opløse Hizb ut-Tahrir ved dom, vil jeg starte med at nævne, at Rigsadvokaten – somdet nok er de fleste bekendt – to gange har undersøgt denne mulighed.I januar 2004 afgav Rigsadvokaten således en redegørelse til Justits-ministeriet om en eventuel opløsning af Hizb ut-Tahrir efter grundlo-vens § 78. Rigsadvokaten konkluderede, at det måtte antages, at derikke ville kunne føres det fornødne bevis for, at betingelserne i grund-lovens § 78 for opløsning af foreningen var opfyldt.På baggrund af en dom fra februar 2007, hvor Hizb ut-Tahrirs davæ-rende talsmand blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 266 b –den såkaldte racismeparagraf – overvejede Rigsadvokaten på ny, omder var grundlag for at søge Hizb ut-Tahrir opløst ved dom.Rigsadvokaten konkluderede i den forbindelse i en supplerende rede-gørelse fra juni 2008, at de nye oplysninger ikke gav grundlag for atsøge Hizb ut-Tahrir opløst.

[Indberetning til Rigsadvokaten]

I forbindelse med Rigsadvokatens supplerende redegørelse i 2008 til-kendegav Rigsadvokaten dog samtidig, at selv om der ikke aktuelt vargrundlag for at søge Hizb ut-Tahrir opløst, kunne der være anledningtil en skærpet opmærksomhed omkring Hizb ut-Tahrirs aktiviteter.På den baggrund har Rigsadvokaten i juli 2008 iværksat en ordning,som betyder, at rigsadvokaturen løbende modtager indberetninger frapolitikredsene og statsadvokaturerne om forhold, der kan have betyd-ning for spørgsmålet om et forbud mod Hizb ut-Tahrir. Rigsadvokaten5

har i den forbindelse også anmodet Politiets Efterretningstjeneste omløbende at blive orienteret om relevante oplysninger om foreningen.Rigsadvokaten vurderer på baggrund af de modtagne indberetningerog orienteringer løbende, om der er grundlag for at søge Hizb ut-Tahrir opløst.Resultatet af Københavns Politis efterforskning af forholdene omkringdebatmødet den 21. januar 2011 vil naturligvis indgå i Rigsadvokatensvurdering.

[Hvad opnås med et forbud?]

Jeg vil i tilknytning hertil gerne slå fast, at det er min opfattelse, atHizb ut-Tahrir skal søges opløst, hvis Rigsadvokaten på et tidspunktmåtte finde, at der er grundlag for det.Det er imidlertid væsentligt ikke at have overdrevne forventninger til,hvad man vil kunne opnå med en opløsning:- ved en opløsning vil foreningen retligt set holde op med at eksi-stere,- foreningens formue vil kunne konfiskeres, og- der vil være mulighed for at straffe personer, som deltager i for-sættelsen af foreningens virksomhed efter, at den er opløst.Men de personer, som i dag er medlem af Hizb ut-Tahrir, ville jo fort-sat være her. For dem kan man jo ikke ”forbyde” eller ”opløse”.De holdninger, som de pågældende personer måtte stå for, vil hellerikke ophøre med at eksistere, og samfundets mulighed for at skride6

ind over for konkrete strafbare ytringer og handlinger vil ikke væreanderledes end i dag.Man skal således næppe forvente, at man ved at forbyde Hizb ut-Tahrir kommer den slags udtalelser og den adfærd, som er anlednin-gen til dette samråd, til livs.

[Afslutning]

For kort at opsummere har Københavns Politi altså indledt en efter-forskning af, om Hizb ut-Tahrir i forbindelse med debatmødet den 21.januar 2011 har overtrådt straffeloven, men denne efterforskning er pånuværende tidspunkt ikke afsluttet.Rigsadvokaten modtager løbende indberetninger og orienteringer omHizb ut-Tahrir fra både politikredsene, statsadvokaturerne og PolitietsEfterretningstjeneste, og på baggrund heraf vurderer Rigsadvokatenløbende, om der er grundlag for at søge Hizb ut-Tahrir opløst.Den dag grundlaget for en opløsningssag måtte være til stede, er detregeringens opfattelse, at en sådan sag bør anlægges.Men det er samtidig vigtigt at holde fast i, at en eventuel opløsning afHizb ut-Tahrir ikke er noget mirakelmiddel, og at de personer, som idag er medlemmer af Hizb ut-Tahrir, stadig vil være her, og forment-lig stadig vil have de holdninger, de har i dag.Frem for et overdrevet fokus på spørgsmålet om opløsning af Hizb ut-Tahrir er det derfor regeringens opfattelse, at det er langt vigtigere, atder skrides effektivt ind over for de konkrete lovovertrædelser, dermåtte blive konstateret.