Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
971236_0001.png
971236_0002.png
971236_0003.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
17. marts 2011Strafferetskontoret2011-792-1621RAJ41811
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 706 (Alm. del), som Folke-tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. marts 2011.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Lars Barfoed/Ole Hasselgaard
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 706 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Vil ministeren redegøre for den situation, hvor at udlejerfranarrer en person (bekendt til lejer) nøglen til en lejlighedog derefter fjerner lejers indbo som "betaling" for en ubetaltleje er et strafbart forhold, som politiet skal efterforske.”

Svar:

Jeg skal indledningsvis bemærke, at afgørelsen af, hvorvidt der i et kon-kret tilfælde er begået et strafbart forhold, i sidste ende henhører underdomstolene.Generelt kan jeg oplyse, at straffelovens regler om formueforbrydelserfindes i lovens kapitel 28.Herunder fremgår det af straffelovens § 276, at den, som uden besidde-rens samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller an-dre uberettiget vinding ved dens tilegnelse, straffes for tyveri. For bedra-geri straffes i medfør af lovens § 279 den, som, for derigennem at skaffesig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrkeeller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling, hvorvedder påføres denne eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsenbliver afgørende, et formuetab.Kun forsætlige overtrædelser af straffeloven er strafbare, medmindre an-det fremgår af den relevante bestemmelse. Strafansvar efter straffelovensbestemmelser om tyveri og bedrageri forudsætter således, at gernings-manden har haft forsæt til blandt andet at skaffe sig eller andre en uberet-tiget vinding. Denne betingelse vil ikke være opfyldt i tilfælde, hvor denpågældende efter egen opfattelse har skaffet sig et retmæssigt tilgodeha-vende.I sådanne tilfælde vil der efter omstændighederne i stedet f.eks. kunneblive tale om strafansvar for husfredskrænkelse efter straffelovens § 264,stk. 1, nr. 1, hærværk efter straffelovens § 291, stk. 1, uberettiget rådig-hedshindring efter straffelovens § 293, stk. 2, eller ulovlig selvtægt efterstraffelovens § 294.Det følger af retsplejelovens § 742, stk. 2, at politiet efter anmeldelse el-ler af egen drift iværksætter efterforskning, når der er rimelig formodningom, at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er begået. Det2
bemærkes i den forbindelse, at ulovlig selvtægt ifølge straffelovens §305, stk. 2, er undergivet privat påtale.Efter retsplejelovens § 749, stk. 1, kan politiet afvise en indgivet anmel-delse, hvis der ikke findes grundlag for at indlede efterforskning. Hvis enefterforskning er påbegyndt, kan politiet desuden beslutte at indstilledenne i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2, hvis der ikke findesgrundlag for at fortsætte efterforskningen, og der ikke har været rejst sig-telse i sagen.Det er således politiet, som ud fra sagens konkrete omstændigheder harkompetencen til at afgøre, hvorvidt en indgivet anmeldelse skal afvises,eller en påbegyndt efterforskning skal indstilles.Politiets afgørelse herom kan i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 3, jf.§ 101, stk. 2, påklages til den regionale statsadvokat. Klagefristen er 4uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. retsplejelo-vens § 102, stk. 1.
3